Ny teori om vikingernes mystiske forsvinden fra Grønland

I 400 år levede et nordisk folk i Grønland.

Folket, der var efterkommere af vikinger, fangede hvalros og sæler, men først og fremmest var nordboerne landmænd, der holdt kvæg, får, geder, svin og heste.

Indtil de pludselig forsvandt sporløst.

Forskere har længe prøvet at finde ud af, hvornår, hvor hurtigt og hvorfor.

I 2023 har endnu en gruppe amerikanske forskere rakt hånden i vejret med et forslag. Den ene finger peger de mod havet og den anden mod Indlandsisen.

I en videnskabelig artikel, som netop er udkommet i tidsskriftet PNAS, opstiller forskerholdet en model, der peger på, at en stigning i havniveauet på 3,3 meter frem mod år 1400 kan have tvunget nordboerne til at pakke deres redskaber og rejse væk.

Ole Bennike, som er seniorforsker ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), har læst studiet for Videnskab.dk. Han forklarer, at havniveaustigninger godt kunne tænkes at have gjort livet surt for nordboerne, som dyrkede landet ved kysterne i områderne Østerbygden på Grønlands sydspids og Vesterbygden i Godthåbsfjorden:

»Nordboerne levede af landbrug og havde geder, får og køer, men hvis deres marker blev oversvømmet, så var det nok ikke så sjovt mere. Og hvis store dele af deres marker forsvandt i havet, havde de selvfølgelig et problem,« fortæller han til Videnskab.dk.

Svært at beregne, hvor meget Indlandsisen er vokset

Ole Bennike mener altså godt, at der kan være tale om, at havniveaustigningen har haft indflydelse på nordboernes leveforhold og mulige forsvinden, men han vurderer, at det har været tale om et samspil med andre faktorer.

»Det kan godt have haft lidt indflydelse sammen med årsager såsom koldere klima, tørke, erosion af jorden, overdrevet hvalrosfangst og den sorte død, som hærgede over Europa på den tid og kan have påvirket skibsfarten mellem Norge og Grønland.«

Når han er påpasselig med at give havniveaustigningerne hovedrollen i forsvindingsnummeret, skyldes det blandt andet, at studiets resultat varierer relativt meget fra hidtidige undersøgelser:

»Det, som jeg er mest skeptisk over for her, er resultatet af havniveaustigningen på op til 3,3 meter. De undersøgelser, som jeg og kollegaer tidligere har foretaget, kommer slet ikke op på det niveau. Vores resultater har vist en stigning på maksimalt 1 meter. Det er en ret stor forskel.«

Særligt begrunder Ole Bennike sin skepsis over for resultatet med, at den geofysiske model i høj grad bygger på data om, hvor meget Indlandsisen voksede i perioden fra år 1000 til år 2000, hvilket viser en gradvis vækst af Indlandsisen frem til cirka år 1850.

»Men det er ekstremt svært at vurdere, hvor meget indlandsisen er vokset i en periode, der er så kort sammenlignet med de tidsintervaller, vi normalt undersøger. Derfor er der også ret stor usikkerhed forbundet med netop de data,« siger Ole Bennike.

Idéen om at medtage Indlandsisen har potentiale

Dog fremhæver Ole Bennike, at artiklen præsenterer to effekter ved voksende indlandsis, som ikke er taget med i overvejelserne af havniveaustigningerne før:

• Dels at når Indlandsisen vokser, er den blevet tungere og har presset jordskorpen ned. Det vil medføre, at mere land vil komme under vand.
• Dels har de inkluderet, hvordan tyngdekraften får den tunge is til at trække vand til sig. Her vil en voksende Indlandsis tiltrække mere vand, som vil medføre en stigning i havniveauet lokalt, forklarer Ole Bennike.

Så mens data-usikkerhed gør det svært for Ole Bennike at give tommel-op til det konkrete tal på op til 3,3 meter, er idéen om de to effekter af den voksende Indlandsis en interessant model, som han godt kan se potentiale i at arbejde videre med.

Én blandt mange teorier om nordboernes forsvinden fra Grønland

Hvis der er noget, som kan pirre en skandinav, er det et mysterium, der omhandler vores egne forfædre, de hårdføre vikinger. (Også selvom de ikke havde helt så meget med skandinaviske gener at gøre, som man kunne tro. Det kan du læse mere om i artiklen Rekordstor kortlægning af vikinge-DNA: Overalt, hvor de kom frem, havde de sex.)

Der findes mange teorier om, hvorfor nordboerne pludselig forsvandt fra de områder af Grønland, som de havde bosat sig i. Blev de dræbt af inuitter? Gav de den lidt for meget gas med hvalrosfangsten? Eller måtte de simpelthen bare erkende, at deres alene-i-vildmarken-evner ikke længere rakte til de grønlandske forhold?

Som de nysgerrige sjæle, vi er her på Videnskab.dk, har vi også fulgt med og kan give dig et lille udpluk af de mange årsagsforklaringer, der blevet undersøgt de senere år:

I 2014 kunne vi skrive om et forskerhold, der forklarede nordboernes forsvinden med klimaforandringer og gradvist koldere og tørrere leveforhold, som også påvirkede transporten af varer.

Et år efter kom en anden undersøgelse på banen, som afviste, at klimaforandringer og kulde ville have været nok til at skræmme de sejlivede bønder væk, fordi forskerne gjorde en opdagelse, som muliggør, at nordboerne havde mere end rigeligt erfaring med at drive landbrug under nær umulige forhold.

I begyndelsen af 2019 udkom bogen ‘Norse Greenland. Viking Peasants in the Arctic‘ af Arnved Nedkvitne, som undersøgte både vikingernes liv og det angivelige forsvindingsnummer i Grønland. Her peges der igen på barske klimaforhold samt økonomiske problemer og konflikter med inuitterne.

Senere, i 2020, kom et hold forskere med teorien om, at nordboerne simpelthen havde overgjort én af deres primære indkomstkilder, nemlig hvalrosfangst, og gjort livet surt for sig selv.

Og endelig kunne vi i 2022 skrive om et særstudie, der undersøgte, hvor stor en indflydelse tørke kunne have haft på bøndernes chancer for at overleve.

Mens forskere peger i forskellige retninger, når datidens nordboernes allerstørste trussel skal udpeges, er mange dog enige om, at sandheden nok findes i en kombination af flere faktorer, som har gjort det svært for nordboerne at blive i Grønland.