Amerikanerne bosætter sig i stigende grad tæt på folk, som de er enige med – politisk og ideologisk.
I et i forvejen polariseret land kan den udvikling få konsekvenser for landets demokrati og sammenhængskraft.
Og i kølvandet på de to attentatforsøg mod præsidentkandidaten Donald Trump melder der sig et spørgsmål:
Kunne man undgå disse forfærdelige episoder i et mere enigt USA?
Det spekulerer Jørn Brøndal i hvert fald på.
Han er professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
»To attentatforsøg inden for så kort tid sætter en uhyggelig standard,« fortæller han til Videnskab.dk
Det er ikke direkte bevist, at et mere opdelt USA har ført til attentatforsøgene mod Trump, påpeger Jørn Brøndal.
Der kan være mange andre forklarende eller tilfældige faktorer, der spiller ind i det. Men status er, at amerikanerne siden 1990'erne i højere grad har bosat sig sammen med politiske meningsfæller.
Ideologiske grupperinger
Når en region - eller et 'county', som det hedder på amerikansk - har tilstrækkeligt mange republikanere eller demokrater, kaldes de også for ‘landslide counties’ – et begreb, der kommer fra den amerikanske journalist Bill Bishop i bogen 'The Big Sort'.
Det ene parti skal dominere det andet med mere end 20 procentpoint for at få titlen, forklarer Jørn Brøndal. Ser man den demografiske udvikling i USA gennem dét begreb, bliver den politiske polarisering tydelig:
- I 1976 levede 26 procent af USA’s vælgere i et såkaldt 'landslide county'.
- I 1992 voksede den andel til 38 procent.
- Og en måling fra 2020 viser, at det nu er hele 58 procent af vælgerne, der bor i en region, hvor størstedelen af vælgerne stemmer på det samme parti.
Men den lokale politiske debat får det svært, hvis vælgerne grupperer sig med deres politiske venner, påpeger forskeren:
»Hvad er der at debattere, hvis størstedelen er enige?« spørger han og tilføjer:
»Der vil selvfølgelig altid være en lille gruppe i et 'landslide county', som er uenige med flertallet, men synet på dem vil være, at de ikke er helt ordentlige oven i knolden.«
En kold borgerkrig
En meningsmåling lavet af Quinnipiac University fra 2021 viste, at 76 procent af selvudnævnte republikanere mener, at valget blev stjålet fra Trump i 2020, og at Joe Biden ikke havde vundet valget.
»Vi er i en situation, hvor det er svært at blive enige om helt basale ting – som abortrettigheder, og hvem der har vundet et valg,« fortæller Jørn Brøndal.
Jørn Brøndal snakker om, at en kold borgerkrig finder sted i USA. Kold fordi man (langt hen ad vejen) ikke skyder på hinanden.
Den diagnose kom han blandt andet med i P1 Morgen tirsdag 16. september.
»Den demokratiske samtale over midten er brudt sammen,« lyder det fra Brøndal.
De to præsidentkandidater debatterer ikke med hinanden. De diskuterer for sig selv og ‘skyder’ på hinanden, forklarer han:
»Trump dæmoniserer demokraterne – kalder dem for kommunister og skadedyr. Mens Harris bruger sin fortid som offentlig anklager til at sammenligne Trump med forbrydertyper.«
Derudover henvender de sig for det meste til hver deres vælgergruppe ifølge professoren:
Kamala Harris til de højtuddannede, kvinderne og afroamerikanerne. Donald Trump til de hvide, til dem der bor på landet og til industriarbejderne. Harris gør dog mere for at appellere til tvivlende midtervælgere end Trump, forklarer Jørn Brøndal.
I en spørgeskemaundersøgelse fra 2022 svarede 40 procent af amerikanerne, at de ser det som værende sandsynligt, at der udbryder borgerkrig inden for det næste årti.
»Det er meget bekymrende,« siger Jørn Brøndal og tilføjer:
»Jeg har dog svært ved at forestille mig en reel borgerkrig – men derfor kan der godt opstå voldelige episoder alligevel, som stormen på Kongressen for eksempel.«
\ Læs også
Elgtyren fra 1912
Særligt de to attentatforsøg mod Donald Trump har fået stor opmærksomhed.
Og de to skudepisoder har da også fyldt i den politiske arena. Blandt andet har republikanere beskyldt Biden-administrationen for attentatforsøget.
»De mener, at demokraterne har skabt en retorisk situation, hvor skud kunne ske,« fortæller Jørn Brøndal.
Kort tid efter det første attentatforsøg meldte også rigmanden og Tesla-stifteren, Elon Musk, sig på banen og meddelte sin støtte til Trump på sit eget medie X.
Kan episoderne hjælpe Trump og hans valgkamp?
»Det er sket før, at et attentatforsøg fik betydning for valgresultatet, men vi skal tilbage til 1912.«
I 1912, da Theodore Roosevelt stillede op for Det Progressive Parti (en slags udbryderparti fra Republikanerne), blev han skudt under en tale i Milwaukee den 14. oktober. Et brilleetui af stål, der lå i hans brystlomme, bremsede kuglen.
Kuglen nåede alligevel et stykke ind i hans bryst, men det stoppede ikke Roosevelt. Han fortsatte sin tale, mens blodet gjorde hans skjorte mere og mere rød.
Efter den episode blev hans parti kaldt 'elgtyrpartiet' ('The Bull Moose Party') - opkaldt efter det standhaftige dyr 'elgtyren'.
Den flotte titel var ikke nok til at vinde valget, men han og hans parti sneg sig ind på en andenplads efter demokraterne.
»Hvis Trump formåede at bruge situationen og skabe en nationalstemning, kunne det godt komme til at spille en rolle,« afslutter Brøndal:
»Men erfaringen fra første skudepisode er, at det næppe sker.«
