Amerikanerne er langt mere enige, end de selv går og tror.
Det konkluderer to psykologer på baggrund af spørgeskemasvar fra i alt 2.529 indbyggere i USA, republikanere som demokrater, unge som ældre.
Resultaterne viser, at vælgerne på tværs af politiske skel deler over 90 procent af deres ideologiske og moralske værdier. De er blandt andet stort set enige i spørgsmål om prioriteringen af social retfærdighed, sikkerhed og skattepolitik.
Svarene står i kontrast til, hvad mange iagttagere og forskere ellers ynder at sige; at den amerikanske befolkning er stærkt polariseret, og at landet er på randen af en borgerkrig.
Det mener de to forskere bag det nye eksperiment.
»Der er en generel opfattelse af, at republikanske og demokratiske vælgere er dybt uenige,« siger Lukas Wolf, lektor i psykologi ved University of Bath i forbindelse med udgivelsen af det nye studie.
»Men vores nye undersøgelse tyder på, at meningsforskellene mellem de to grupper er stærkt overdrevne, og at de faktisk er meget ens i forhold til de værdier, de selv anser som vigtige.«
90 procent enige om 21 værdier
Forskernes konklusioner hviler på tre forskellige eksperimenter med spørgeskemaer.
De enkelte forsøg er beskrevet grundigt i en artikel i tidsskriftet Social Psychological and Personality Science. Kort fortalt handler de om deltagernes egne værdier og deres opfattelse af andres.
I et af eksperimenterne har man for eksempel fået vælgerne til at kortlægge deres ideologi og moral i et spørgeskema kaldet ‘Schwartz value survey’.
Her giver man i alt 21 værdier point på en skala fra minus ét til plus syv, alt efter hvor meget betydning man tillægger dem. Lidt ligesom man måske kender det fra Den danske værdiundersøgelse, hvor man spørger danskerne ind til deres holdning til alt fra indvandring til traditioner.
I Schwartz-undersøgelsen er værdierne opdelt i kategorier beskrevet med sætninger som ‘beskyttelse af naturen’, ‘respekt for traditioner’ og prioritering af ‘social orden’.
Og det er her, at svarene fra amerikanerne viser, at de sammenlagt er 90,9 procent enige, i forhold til hvordan de prioriterer vigtigheden af de enkelte spørgsmål.
Polarisering af følelser – ikke politik – stiger i USA
Det er dog vigtigt at afklare, hvad vi taler om, når vi taler om polarisering. Det understreger Suthan Krishnarajan fra Aarhus Universitet, som selv laver lignende forsøg med værdier og politiske holdninger.
Han er demokratiforsker og lektor på Institut for Statskundskab, og han forklarer, at man inden for statskundskaben arbejder med to forskellige måder at undersøge fænomenet på:
- Ideologisk polarisering
- Affektiv polarisering
Inden for forskningen »er der efterhånden meget, der tyder på, at vælgernes uenighed i forhold til forskellige politiske emner ikke er synderligt stigende«, siger Suthan Krishnarajan.
Han peger på nogle af de seneste studier, der understøtter påstanden (her, her og her).
»Vælgerne har langt hen ad vejen moderate holdninger inden for områder som sundhed og økonomi – og deres moralske værdier er heller ikke så forskellige, som man måske skulle tro,« siger Suthan Krishnarajan.
»Selvfølgelig er demokraterne og republikanere uenige om mange politiske emner såsom skat, sundhed, og abort. Men den slags uenigheder har altid været der, og forskellene er ikke blevet væsentligt større over de senere par år.«
Den anden form for polarisering, den affektive, handler om følelser – og det er især den, som er stigende, siger Krishnarajan og peger på en række nyere studier (her og her).
»Den affektive polarisering handler om, hvor godt du kan lide dem fra den gruppe, du selv er en del af i forhold til folk fra andre grupper. Og den form for polarisering har været kraftigt stigende i USA inden for de senere år.«
\ Læs også
Demokratiforskeren fremhæver, at det nye studie undersøger den første kategori af polarisering; den ideologiske. Samtidig peger han på, at det langt fra er første gang, at forskere har demonstreret den relativt store enighed om ideologiske og moralske værdier på tværs af politiske skel.
Så spørgsmålet er, om den her slags forsøg overhovedet kan gøre en forskel?
»Ja,« lyder det korte svar fra Suthan Krishnarajan.
For det nye studie gør faktisk en interessant opdagelse ved hjælp af en ny, kreativ metode.
»Snedig« metode giver vælgere håb
De amerikanske vælgere har tendens til at overvurdere deres uenighed med andre vælgere.
Det viser en anden del af det nye studie. En opdagelse, som er gjort på en »snedig« måde, siger Suthan Krishnarajan, der har gennemgået metoden for Videnskab.dk.
Som en del af det nye eksperiment har forskerne præsenteret deltagerne for forskellige grafer over deres værdier:
- Nogle har set grafer, hvor uenigheden mellem vælgerne fremstår som meget stor, fordi der er zoomet ind på tallene.
- Andre grupper har set på grafer, som illustrerer en højere grad af enighed, fordi talskalaen er større.
Se eksempler på de forskellige grafer herunder.
Efter at være blevet præsenteret for graferne har deltagerne i forsøget fået mulighed for at skrive kommentarer i fritekst. Og ved at analysere deres sætninger og ordvalg har forskerne kunnet spore en væsentlig forskel blandt forsøgsgrupperne.
De, som har set på grafer, der illustrerer større grad af enighed, giver simpelthen udtryk for en højere grad af optimisme på landets og befolkningens vegne.
Vælgere fra hver deres politiske fløj anvender ord som »fascinerende«, »positive« og »overraskende« om værdiundersøgelsens grafer. Flere skriver endda til forskerne, at det har givet dem »håb for fremtiden« at være med i eksperimentet.
»Jeg synes, at graferne var fascinerende,« lyder det i et af svarene. »I et samfund, hvor demokrater og republikanere er så delte i forhold til forskellige politiske spørgsmål, giver det håb at se, at vi har mere tilfælles, end jeg troede.«
Og sådan nogle reaktioner afslører en vigtig pointe om datafremstilling, siger Suthan Krishnarajan:
»Det viser, hvordan man kan blive snydt af tal, og at det gør en forskel for deltagernes tilgang til hinanden, når man illustrerer data på en bestemt måde frem for en anden.«
Svarene illustrerer desuden en vigtig pointe om politisk polarisering, mener Krishnarajan.
»Vi ser også, at det har en effekt at fortælle folk, at de ikke er så forskellige, som de går og tror. Forsøget viser, at man kan gøre folk optimistiske på trods af stor polarisering mellem dem, og at man kan give dem større lyst til at indgå kompromisser.«
I deres videnskabelige artikel konkluderer forskerne, at det skaber »større håb for landets fremtid«, hvis vælgerne bliver opmærksomme på deres mange værdimæssige ligheder.
Men hvordan skal man konkret rette op på misinformationen?
Skal medier give vælgere håb?
Medierne bærer en stor del af ansvaret for den stigende polarisering i USA.
Det mener Paul Hanel, medforfatter til studiet og lektor i psykologi ved University of Essex, som ser udviklingen som særligt »alarmerende« i forhold til det forestående amerikanske valg i november 2024:
»Den dybe splittelse mellem republikanske og demokratiske vælgere er meget omtalt i medierne, og det resulterer i, at otte ud af ti vælgere fra begge partier udtrykker bekymring over den her splittelse og opfatter den som voksende,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Suthan Krishnarajan fra Aarhus Universitet er delvist enig. Han mener også, at de traditionelle medier er med til at øge konfliktniveauet, men det negative fokus »er blevet forværret med de sociale medier«, siger han og peger på et studie af udviklingen.
»Alle kan pludselig komme til orde, og vi ved, at negativt indhold på mange parametre klarer sig bedre end positivt.«
Konsekvensen er, at valgkampene i USA bliver mere og mere polariserede, forklarer demokratiforskeren. Det viser en lang række studier af flere forskellige parametre – og det for eksempel beskrevet i en ny bog med titlen ‘Respect and Loathing in American Democracy’, fremhæver Krishnarajan.
Han sætter selv ord på tendensen:
»For politikerne i USA handler det i højere grad om at gøre kløfterne større og vise, hvor galt afmarcheret modparten er – og derfor forsvinder respekten også vælgerne imellem.«
Hvad er så løsningen?
»Vi skal som journalister og forskere fortælle folk, at de ikke er så uenige, som de går og tror. Det er det, som det nye studie viser, har en effekt.«
Men vi kan vel ikke ændre på, at folk interesserer sig for konflikt, og derfor automatisk vil søge nyheder om uenighed?
»Det er korrekt. Konflikt sælger, og det er det, som ofte drager os. I en tid, hvor der er en konstant kamp om vores opmærksomhed, er det derfor ekstra vigtigt, at vi – og ikke mindst medierne – finder måder, så den positive historie om, hvor godt det egentlig går med demokratiet, kan vinde frem og nå helt ud til den enkelte borger.«
Suthan Krishnarajan peger afslutningsvist på, at der stadig ikke er større studier, som har undersøgt spørgsmål ude i virkeligheden – væk fra spørgeskemaerne. Om det for eksempel kan ændre folks adfærd i stemmeboksen, hvis man giver dem større håb for fremtiden.
Men den slags studier er på vej, fortæller han.
