Klimahandling: Politikere kan få vælgerne til at skifte holdning

Alle pile peger på, at der er brug for akut politisk handling, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bremse klimaforandringerne.

Reformer og afgifter er nødvendige, hvis Danmark skal nå i mål med at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030, viser analyser.

Men regeringen handler alt for lidt og for langsomt, lyder kritikken fra forskere, Klimarådet, klimaaktivister og oppositionspartier.

Sløvsindet kan skyldes, at regeringen frygter vælgernes reaktion på beslutninger, der gør det dyrere at være dansker.

»Vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig selv i,« sagde klimaminister Lars Aagaard (M) i hvert fald for nylig i et interview i DR’s P1.

Giver det mening, at regeringen venter med at træffe beslutninger, indtil vælgerne af sig selv ændrer holdning og begynder at gå ind for klimaafgifter?

Nej, viser forskning: Vælgerne bakker op, hvis de politiske ledere går foran og viser retningen.

Vælgere bakker deres partiledere op

Partiledere, der træffer upopulære beslutninger, har før fået danskere til at ændre standpunkt fra at være modstandere til at bakke op om reformer, der er gået ud over velfærd og privatøkonomi, viser talrige studier.

»Politikere kan aktivt påvirke vælgernes holdninger. De behøver ikke sidde og vente på, at befolkningen bakker op. Vores forskning viser, at mange vælgere ændrer holdninger, alt efter hvilke udmeldinger der kommer fra de politikere, de stemmer på,« siger Rune Slothuus, der er professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (AU).

Rune Slothuus og kollegaer har lavet flere undersøgelser, som viser, at politikere har magt til at påvirke vælgernes holdning.

Her er nogle eksempler:

• Afskaffelse af efterlønnen: Mange Venstre-folk skiftede holdning til efterlønnen og bakkede op om at afskaffe den, efter at den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre foreslog afskaffelsen i 2011. Det viser et studie, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Political Science.
• Forkortelse af dagpengeperioden: Venstre-folk og DF’ere skiftede holdning og gik ind for at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år, efter at den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti foreslog det i 2010, ifølge samme studie.
• Begrænsning af efterløn: Socialdemokrater ændrede holdning til efterlønnen og bakkede op om at begrænse den, da Helle Thorning-Schmidt (S) foreslog dette, efter at hun blev valgt som Socialdemokratiets formand i 2005, ifølge et studie publiceret i Political Communication.
• Lønforhandlinger: Under overenskomstforhandlingerne i 2018 mellem offentligt ansatte og Kommunernes Landsforening (KL) var offentligt ansatte i højere grad villige til at ændre standpunkt og acceptere mindre lønstigninger, hvis formanden for KL repræsenterede det parti, de stemte på. Det indikerer, at folk er villige til at følge deres politiske leder, selv om det går ud over deres pengepung, udleder AU-forskerne i studiet, der er publiceret i American Political Science Review.

Forskningen fra Aarhus Universitet samt adskillige andre studier viser, at vælgere er tilbøjelige til at følge de partier, de stemmer på. Det gælder tilsyneladende også, selv om de politiske tiltag har betydning for vælgernes økonomi eller strider imod deres grundlæggende ideologiske udgangspunkt.

Partileder kan få Venstre-folk til at bakke op om afgifter

I forbindelse med den aktuelle diskussion om, hvorvidt regeringen bør handle akut og gennemføre klimapolitiske tiltag, selv hvis der ikke er bred opbakning i befolkningen, mener Rune Slothuus, at man kan udlede to relevante pointer af studierne:

»Den ene pointe er, at politikerne kan påvirke vælgernes holdninger ved at vise lederskab. Folks holdninger er ikke bare en fast størrelse, der er givet og ligger fast - de er påvirkelige,« siger han og fortsætter:

»Den anden pointe er, at vælgerne især lytter til budskaber fra det parti, de stemmer på. Det sætter selvfølgelig en begrænsning på, hvor meget politikerne kan påvirke befolkningens holdninger generelt. De kan især tale til deres egne vælgere.«

I et forsøg, der endnu ikke er publiceret, har Rune Slothuus og kollegaer målt folks holdninger til CO₂-afgifter i landbruget.

Her ser de, at Venstre-vælgere, som traditionelt er imod afgifter i landbruget, bliver mere positive overfor dem, hvis de får at vide, at deres partileder går ind for at indføre den slags skatter, fortæller forskeren.

Brede forlig er nødvendige

Hvorvidt opbakningen til klimaafgifter holder, når de reelt træder i kraft og får mærkbare konsekvenser for landmænd og forbrugere, er et åbent spørgsmål.

Det er værd at bemærke, at det kun er vælgere, der i forvejen stemmer på de partier, der gennemfører gennemgribende ændringer, som er villige til at skifte standpunkt og bakke op, bemærker en anden valgforsker, Kasper Møller Hansen, fra Københavns Universitet.

Derfor går det ikke, at regeringen handler egenrådigt - den er nødt til at indgå brede forlig, vurderer han:

»Der er behov for stort politisk lederskab. Politikerne skal gå foran, hvis der skal ske noget. Det går ikke den anden vej rundt, at vælgerne først skal kunne se sig i reformer og derefter politikerne.«

»Men det virker bedst, hvis regeringen får flere partier med. Så kan de nå langt med at få befolkningen med sig,« vurderer Kasper Møller Hansen, der er professor på KU’s Institut for Statskundskab.

Stærk evidens for effekten af lederskab

I de førnævnte studier er det ikke alle vælgerne, der skifter holdning. Nogle vælgere holder fast i deres meninger og bakker ikke deres partiledere op.

Hvis regeringen gennemtrumfer klimapolitik uden at have indgået brede forlig, risikerer de, at vælgere, som ikke bakker op, flytter deres stemme til oppositionspartier, påpeger Kasper Møller Hansen.

Men hvis partierne bliver enige og sammen går foran, er det sandsynligt, at de kan få befolkningen med sig.

»I samfundsvidenskaben er der virkelig stærk evidens for, at den politiske elite kan flytte en opinion, når den går forrest. Hvis partierne siger, at sådan er det, så følger vælgerne med. Man kalder det ‘motivated reasoning’, og der er ikke noget nyt i, at det forholder sig sådan,« siger Kasper Møller Hansen.

»Specifikt i forhold til klimaet har vi også vist, at der er mulighed for at påvirke opinionen, og at politisk lederskab kan gøre en kæmpe forskel,« siger han og henviser til analyser publiceret i bogen 'Klimavalget'.

Forskningen afspejler ikke den aktuelle virkelighed

En anden af forskerne bag de ovennævnte studier understreger, at de ikke kan give svar på, hvordan befolkningen reelt kommer til at reagere på klimapolitiske tiltag, der påvirker deres økonomi og hverdag.

»Der er mange faktorer, som i sidste ende spiller ind på, hvordan vælgerne reagerer. Som forskere forsøger vi at sige noget meget præcist om en bestemt brik i et større puslespil. Som beslutningstager er det hele spillepladen, du skal orientere dig efter,« siger Martin Bisgaard, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.

»Det er ikke nødvendigvis sådan, at man bare kan indføre CO₂-afgifter og regne med, at befolkningen og andre vigtige aktører er med på den,« fortsætter han.

I andre lande som i Frankrig, Tyskland og Holland har klimapolitiske tiltag på energiområdet eksempelvis ført til folkelige protester, nævner Martin Bisgaard.

Diesel-forbud fik milanesere til at skifte parti

For nylig viste et italiensk studie, at et forbud mod dieselbiler i Milano fik bilejere, der tabte penge på tiltaget, til at vende sig mod de politikere, der havde vedtaget forbuddet. I stedet stemte de ved næste valg på det højreradikale parti Lega, som var modstander af forbuddet.

Partiskiftet skyldes ikke, at de milanesiske diesel-bilejere var imod miljøvenlige tiltag, men snarere, at forbuddet ramte skævt, konkluderer forskerne:

»Vores analyse indikerer, at denne ændring i vælgeradfærd ikke skyldes bred modstand mod miljøbevægelsen, men snarere utilfredshed med, at tiltaget havde uens konsekvenser for folks tegnebøger,« skriver de i studiet.

Milanesere, der fik kompensation fra kommunen, da de mistede retten til at køre i deres bil i byen, var ikke mere tilbøjelige til at skifte til Lega end ellers, viser studiet også.

»I Danmark er der også flertal i befolkningen for, at der skal handles for at bremse klimaforandringerne. Spørgsmålet er, hvordan folk reagerer, hvis de bliver tvunget til at skære ned på deres forbrug, eller hvis de ikke længere kan finde dansk svinekød i køledisken,« afslutter Martin Bisgaard.