Støjberg-effekten er endnu et bevis på, at vi ikke er så rationelle, som vi gerne vil tro

Det kom måske som et chok for mange, at Inger Støjbergs parti fik flotte meningsmålinger fra begyndelsen, selvom hun er dømt i en rigsretssag.

En dømt politiker uden et partiprogram? Eller som en af mine bekendte lidt provokerende spurgte: »Hvordan kan voksne mennesker få sig selv til at stemme på Inger Støjberg?«

Det vil jeg gerne give mit bud på. Jeg er ikke politolog, så hvad gør mig i stand til at kommentere Støjbergs appel? Det gør min forskning. Som læge og forsker har jeg nemlig beskæftiget mig med, hvordan vi er styret langt mere af utryghed end af rationelle vurderinger.

Også mere end vi måske er klar over.

Hvis man spørger valgekspert Jesper Claus Larsen, vil han sige, at valgene oftest afgøres af den såkaldte »trygheds-gruppe«. Det vil sige gruppen af vælgere, der ikke bekender sig til et bestemt parti, men som flytter deres stemme hen til det sted, hvor de oplever, at deres personlige tryghed er en prioritet.

At Støjberg er så populær handler derfor i bund og grund (mindst) lige så meget om at kunne skabe ro hos utrygge mennesker, som det handler om politik.

Det er ikke i sig selv noget særligt for Støjberg. Det særlige er hendes meget aktive brug af tryghedsskabende retorik.

Vi overvurderer os selv

Reelt ved man ikke, hvad man vil få for sin stemme, når man sætter den ved et parti uden et færdigt partiprogram. Det kan derfor vække undren, at Støjberg står til at få så godt et valg. Hvorfor angiver cirka hver 10. dansker, at de vil stemme på hende?

Svaret skal findes i, at vi bliver ved med at tage fejl af os selv. Vi vurderer os selv til at være rationelle væsener, men det gælder desværre kun under optimale forhold.

I det øjeblik vi oplever utryghed, er vi villige til at følge den første og bedste, der virker til at have lidt mere overblik og dermed kunne sørge for, at vi igen føler os trygge.

Det er vores tilknytningssystem, der slår til og fejer den noget mere langsomtarbejdende rationelle del af vores tankevirksomhed af banen.

Det er nødvendigt med hurtighed i en faresituation set ud fra et overlevelsesmæssigt synspunkt, og vi ved, at tilknytningsadfærd handler om overlevelse (se her og her). Men det er også forbundet med fejl.

Hvad er problemet?

Den del, vi glemmer, er, at der ikke behøver at være en reel fare på færde for, at tilknytningssystemet tager kontrol over vores adfærd.

Erfaringer, minder, associationer er alle sammen faktorer i det, der kan opfattes som en aktuel risikovurdering: Hvor meget er vi ’lige nu i livsfare’? Det bygger i høj grad på tolkninger, som er fulde af fejl.

Men det forklarer, hvorfor nogle mennesker hurtigere føler sig bekymrede og faktisk lidt truede på livet, som de kender det.

Ofte er det med god grund, hvis man ser nærmere på det, de har med i rygsækken. Men det er også vores svaghed, for det kan udnyttes mere eller mindre bevidst til at styre vores handlinger.

Hvis man kritiserer folks valg uden at sætte sig ind i, hvorfor de gør, som de gør, vil man formentlig blot opnå at gøre dem mere utrygge og få dem til at stå mere fast på deres beslutning.

Uanset hvor uhensigtsmæssig den måtte være.

Inger Støjberg kan bevare roen og er ikke let at ryste

Så hvad kan Inger Støjberg egentlig? Hun kan blandt andet bevare en misundelsesværdig ro. Det har mange af os set, når hun er blevet interviewet på tv.

Og hun bliver ofte rost for at ’kunne sige tingene lige ud’.

Derudover iscenesætter hun sig som en kvinde af folket og tordner mod ’de fine københavnske saloner’, samtidig med at hun selv modtager penge fra lukkede erhvervsklubber, der smager en hel del af de saloner, hun kritiserer (se også denne Twitter-tråd af magteliteforskeren Christoph Ellersgaard).

Et andet eksempel er dog endnu mere sigende for det, hun er så god til, når vi taler om tryghedsskabende adfærd.

På Facebook har hun delt en børnetegning, hvor hun bliver stukket med en kniv, men den del forholder hun sig ikke til.

Hun kommenterer blot nøgternt, at proportionerne er helt forkerte. Det signalerer dermed tydeligt, at hun ikke er sådan lige til at ryste.

Hun er ikke bange, og det er godt for dem, der faktisk er bange. I et tilknytningsteoretisk perspektiv betyder det, at man kan øge sin egen chance for ’overlevelse’ ved at slå følge med Inger.

Hun samler flokken af ’ægte jyder’

Tilknytningssystemet byder os, at vi skal finde en flok og blive en accepteret del af den, for intet er farligere i verden end at stå alene.

Og Støjberg gør det let at blive en del af flokken med udsagn som »det her parti skal være sådan et parti for folk, som vi er flest«.

Hun inkluderer hermed ’de fleste’ i hendes flok og skaber samtidig med sin retorik – det som af nogen kaldes for ’jyderi’ – et fællesskab, som er lidt mere eksklusivt.

Noget man kan stræbe efter, men som man stadig relativt let kan blive en del af. Der er ikke så mange andre krav, end at man opfatter sig selv som jordbunden og pragmatisk.

Det vil mange gerne tage på sig, og selvom der måske er en pris at betale for medlemskabet, er den store gevinst tryghed.

Hun siger næsten ingenting, men det, hun siger, er nok

Faktisk havde Inger Støjberg ikke sagt ret meget om, hvad hendes nye parti skulle stå for, da det kom frem, at Danmarksdemokraterne i meningsmålingerne stod til at blive det fjerdestørste parti, hvis der var valg i begyndelsen af august.

Men det, hun siger, er nok til at skabe ro hos en stor del af vælgerne.

En vigtig faktor her er, at Støjberg fastholder sine holdninger – også selvom hun er dømt for at have brudt loven med dem. En fodlænke kunne ikke få Inger Støjberg til at indrømme, at hun skulle have gjort ting anderledes.

Det er lige, hvad et utrygt menneske har brug for. Og så skader det jo heller ikke, at hun fortsat italesætter sig selv som én, der har reddet unge piger fra en forfærdelig skæbne.

Målinger viser, at Støjbergs kommende vælgere især stemte på Venstre eller Dansk Folkeparti ved seneste valg. At begge partier har haft formandsopgør og mistet ledende personer, heriblandt Støjberg selv, har formentlig været med til at øge utrygheden.

Vi forlader nemlig ikke bare noget velkendt, medmindre noget andet virker mere trygt, og her har Støjberg for nogle virket som et mere sikkert valg.

En rigsretssag kan ikke måle sig med utryghed

Man skal nok ikke spørge ret mange for at møde tvivlen – hvad betyder det egentlig at være dømt i en rigsretssag? Det betyder i hvert fald mindre end følelsen af utryghed.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at flere ser gennem fingre med den del. Voksne mennesker kan få sig selv til tæt på hvad som helst, hvis de er utrygge.

Fordi vi mennesker er psykisk indrettede til at søge derhen, hvor vores tilknytningssystem vurderer, at »chancen for overlevelse« er størst.

Hvad, vi opfatter som farligt for vores egen eksistens, behøver ikke at have noget med virkeligheden at gøre, men er individuelt formet af de erfaringer, vi har med os.

At vi kan tænke filosofiske tanker, sende folk til Månen og danne samarbejder på tværs af landegrænser er ingen garanti for rationelle handlinger, så længe vi bliver ved med at tro, at vores evne til abstrakt tænkning er vores urinstinkt for overlevelse overlegent.

For mange står Støjberg for tryghed og stabilitet

Man siger, at forsigtighed betaler sig – eller på engelsk ’better safe than sorry’. Det er den devise, tilknytningssystemet lever efter, fordi man måske kun har én chance for at overleve, når faren opstår.

Derfor betyder det heller ikke noget for vores tilknytningssystem, om Inger Støjberg er dømt i en rigsretssag.

Det betyder ikke noget, at hun ikke har præsenteret noget partiprogram eller andet, der kan give en indikation af, hvad hun egentlig vil.

Inger Støjberg har allerede en plads i danskernes bevidsthed og for de bekymrede, står hun for tryghed og stabilitet.

Når vi har en oplevelse af, at der er fare på færde, vil tilknytningssystemet altid skride ind og tage styringen.

For her er der brug for en vurdering af situationen fra et adfærdssystem, der kan bryste sig af at have sikret menneskets overlevelse igennem tusinder af år.

At der både er krig, høj inflation, energikrise, og at selv statsministeren ikke tør færdes i store dele af Storkøbenhavn gør alt andet lige kun Støjbergs appel større.

Inger Støjberg samler især stemmer blandt mennesker, for hvem hun repræsenterer håb om at komme af med den utryghed, de føler.

\ Læs mere

Retorikprofessor: Sådan spinner Støjberg sig uskyldig

\ Læs mere

Følelsen af tilknytning fremmer mental og fysisk sundhed

\ Læs mere

Politikerne taler ikke bare om utrygheden – de skaber den også