Forskere: Folkeligt pres er afgørende for ambitiøs klimapolitik

Beslutningen om at reducere Danmarks CO₂-udledning med 70 procent inden 2030 blev kun truffet, fordi befolkningen pressede på.

Sådan lyder det i et studie, publiceret i tidsskriftet Environmental Politics.

»Hovedkonklusionen er, at bred opbakning hele vejen gennem den politiske proces er afgørende, hvis man vil gennemføre klimalovgivning med en vis substans,« skriver studiets førsteforfatter Sarah Louise Nash i en mail til Videnskab.dk.

Forskerne har zoomet ind på Danmark for at finde ud af, hvorfor en dansk klimalov i 2014 endte med mest at have symbolsk betydning, mens klimaloven i 2020 endte med helt konkrete mål for klimaet.

I det nye studie konkluderer de, at et pres fra klimabevægelser som Greta Thunbergs Fridays For Future, parret med et ønske mere bredt i befolkningen om handling for at bremse klimaforandringer, fik de politiske partier til at konkurrere om at sætte barren højt op til folketingsvalget i 2019.

Klima endte så højt på den politiske dagsorden, at valget i 2019 blev døbt Klimavalget.

Tidligere mål blev droppet i tid uden fokus

Forskerne har analyseret blandt andet dokumenter, lovgivning og artikler fra NGO’er, politikere og journalister.

De når frem til, at det var helt afgørende, at valget kom i en tid med store ønsker om klimahandling. På den måde blev politikerne presset til at lave en ambitiøs klimalov.

»Det konkrete mål i klimaloven fra 2014 var, at Danmark skulle reducere udledningen af CO₂ med 40 procent; det stod i bemærkningerne til lovforslaget. Men det blev forkastet af den nyvalgte Venstre-regering i 2015, da fokusset på klima var blevet mindre, i takt med at det politiske arbejde skred frem,« fortæller Sarah Louise Nash.

Det var anderledes i 2019, hvor en række politiske partier allerede i valgkampen støttede borgerforslaget om en klimalov.

»Borgerforslaget blev debatteret offentligt i en atmosfære, der var meget politiseret i retning af opbakning til handling. Det var afgørende for, at man kunne erstatte klimaloven fra 2014 med en klimalov, som har ganske anderledes substans,« vurderer Sarah Louise Nash, postdoc i statskundskab ved det østrigske Universität für Bodenkultur Wien (BOKU).

Professor: Mobilisering skaber handling

Forskernes konklusion lægger en vægt i skålen hos dem, der mener, at det nytter noget at råbe højt og demonstrere, lyder det fra demokratiforsker Lars Tønder, som har set på studiet for Videnskab.dk.

»Man kan sige, at det understøtter pointen, at vi ikke får ambitiøs klimahandling for alvor uden en form for engagement i samfundet. I studiet kalder de det politisering, men man kunne også kaldet det mobilisering.«

»Her bliver det understreget, at det altså nytter noget, og at det er dér, en stor del af forandringen er kommet fra i Danmark,« siger Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

»Hvis ikke klimabevægelsen havde mobiliseret sig, er det langt fra givet, at vi ville være, hvor vi er i dag. Nu handler det ikke længere om at justere målet for CO₂-udledning, men om hvordan vi kommer derhen,« uddyber Lars Tønder.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Ifølge Lars Tønder er studiet en fin indsigt for andre lande, som håber, at politikere handler mere for klimaet: Regn ikke med, at det sker, uden at folket mobiliserer sig i én eller anden grad.

Du kan selv diskutere løsninger på klimakrisen med tusindvis af andre danskere i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle.

Bindende klimalov – men brud har få konsekvenser

Studiet efterlader dog også et spørgsmålstegn om, hvor bindende klimaloven reelt er, når man ser om bag det store folkelige pres og de mange politiske skåltaler.

Sarah Nash og hendes medforfatter Reinhard Steurer fra BOKU-universitetet i Wien bemærker, at klimaloven aftalt i 2019 og vedtaget i 2020 ligesom mange andre klimalove i verden ikke er juridisk bindende.

Politikerne kan med andre ord i princippet undlade at leve op til målene, uden at det formelt set har nogen konsekvenser.

I studiet skriver forskerne, at ligesom det er svært at forestille sig, at fartgrænser bliver overholdt, hvis man ikke kan give bøder, er det svært at forestille sig, at en klimalov opfylder sit formål uden sanktioner.

Sarah Louise Nash uddyber over for Videnskab.dk:

»Selvom regeringen skal forklare sig over for Folketinget og fremlægge planer for, hvad man gøre for at opveje, hvis målene ikke bliver nået, er det uklart, hvad det have af konsekvenser. Derfor er den største mulighed for forbedring af klimaloven, som vi ser det, at indføre konkrete sanktioner,« melder Sarah Louise Nash.

Bør man overveje bøde eller fængselsstraf?

Lars Tønder er enig i, at de mulige sanktioner lige nu er ret vage.

Hvis Danmark hverken når regeringens delmål i 2025 på vejen mod 70 procent CO₂-reduktion i 2030 eller videre ud mod klimaneutralitet i 2050, står politikerne mest af alt med et forklaringsproblem.

Andre politikere vil nok kalde det løftebrud og kan bruge i for eksempel en valgkamp, og vi vælgere kan straffe dem ved at stemme på nogle andre.

»Men alt det er jo kun politiske sanktioner. Man kunne principielt godt have nogle juridiske, hvor man giver bøder eller putter politikerne i fængsel, hvis de ikke når de erklærede mål,« funderer Lars Tønder.

Han skynder sig dog at understrege, at juridiske sanktioner kunne give nogle grundlæggende problemer for demokratiet.

Det kan især blive en udfordring, hvis politik og debatter bliver skubbet i retning af en mere amerikansk tilgang til demokrati, som Lars Tønder formulerer det, hvor diskussioner om en given sag foregår i retssalen frem for på gaden og i parlamentet.

»Vi taler en form for professionalisering af klimakampen. Pludselig ville de vigtigste aktører blive dem, der kan al juristeriet og kan argumentere ud fra juridisk logik.«

»Når du står i en retssal, er det jo ligegyldigt, om der står 100.000 borgere udenfor og demonstrerer for en sag, der kan være helt legitim. Du skal bare bruge et par stykker, der kan overskue juraen for at få din politik igennem,« siger Lars Tønder.

»Så man skal passe på ikke at komme til at skabe nogle utilsigtede slagsider ved at indføre sanktioner,« mener han.

Flere klimabeslutninger havner i retten

Virkeligheden er dog ved at overhale de akademiske overvejelser indenom.

For uanset om forskere synes, at der skal være mulighed for sanktioner eller ej, ender flere og flere politiske beslutninger om klima i en retssal.

I takt med, at Jorden bliver varmere og varmere, og klimakrisen spidser til, slæber bekymrede borgere verden over både virksomheder og regeringer i retten for at tvinge dem til mere handling.

Danmark kan faktisk ende på anklagebænken ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at have bidraget til klimaforandringerne.

Det kan du læse meget mere om i artiklen Klimakampen træder ind i retssalene: Nu bliver stater sagsøgt for klimanøl.

Du kan også få en pædagogisk indføring i sagerne via Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek – eller ved at kigge med her: