Samfundet har mange problemer:
Unge på erhvervsskoler ryger for meget hash og dropper ud. Ledige med angst og depression har svært ved at få et arbejde. Det er bare to eksempler på
samfundsproblemer.
Som interventionsforsker udvikler man indsatser/interventioner til at løse den type problemer, og ved hjælp af videnskabelige metoder tester man, om den løsning, man har udviklet, faktisk virker.
Se eksempler i vores store tema om emnet ‘interventionsforskning’ her.
Men hvor ligger udfordringerne inden for interventionsforskningen? Virker de løsninger, forskerne arbejder med at dokumentere effekten af? Og er det overhovedet målet?
Det er spørgsmål, som to af Videnskab.dk’s journalister og en forsker i interventioner på børneområdet tager op i den seneste udgave af vores podcast, som du kan høre herunder.
Indsatserne virker langtfra altid
Selvom forskere – typisk i samarbejde med myndigheder eller andre interessenter – sætter sig for at lave et innovativt tiltag for at afhjælpe problemer på et område, er det langtfra sikkert, at den pågældende indsats rent faktisk har en effekt.
Det forklarer videnskabsjournalist Marie Barse, der blandt andet har skrevet om, hvordan man får ledige med psykiske sygdomme tilbage på arbejde;
»En ulempe – eller en udfordring – som jeg er stødt på flere gange, er, at det er svært at lave noget, der kan vise sig at virke. For eksempel den her indsats til angste og deprimerede, der også er ledige – den viste sig ikke at have en større effekt«, siger hun i podcasten.
»Der var ikke flere, der var kommet i job end dem, der ikke fik indsatsen, og de havde det heller ikke bedre – de var lige så deprimerede som dem i kontrolgruppen,« siger Marie Barse.
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Du kan læse mere om det konkrete forskningstiltag her.
Et andet problem kan være, at interventionsforskningen fokuserer på et meget specifikt problem og derved glemmer at se den større helhed, påpeger videnskabsjournalist Anne Ringgaard, der blandt andet har skrevet om et tiltag for unge med hashmisbrug.
»Jeg har talt med kilder, der siger, at de unge, der ender i et misbrug, ofte har en masse andre problemer samtidig. Så det kan være, at man kan måle en effekt efter forløbet, men det er ikke sikkert, at effekten holder, og at de om ti år stadig kan holde sig væk fra et misbrug (…) De har nogle massive sociale problemer, man måske hellere skulle fokusere på,« siger hun i podcasten.
»Det behøver ikke at virke i første omgang«
For Anders Højen, der selv forsker i måder at forbedre børns sprogkundskaber på, er målet for interventionsforskningen ikke nødvendigvis, at tiltaget skal virke – i hvert fald ikke i første omgang.
»Man skal ikke tro, at projekterne virker bare fordi, der er forskere involveret. [Det er vigtigt, at der er] følgeforskning på, sådan at vi kan tjekke det felt af og sige, her skal vi ikke smide flere millioner hen. For hvis ikke der havde været følgeforskning, var vi måske blevet ved (…) og så kunne vi have brugt 500 millioner kroner på det, de næste 10 år.«
Det forklarer Anders Højen, der er lektor på Tryg Fondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet, i podcasten.
»Forskningsmæssigt er det ikke spildt arbejde, fordi vi er blevet klogere,« tilføjer han.
Det vigtigste er altså ikke om en indsats virker, men mere den lærdom, man tager med sig videre, siger Anders Højen.

Dog medgiver han, at der ligger en fare i, at forskere konkluderer noget, der senere viser sig at være forkert.
»Det er vigtigt, at tingene kommer igennem en review-proces i anerkendte tidsskrifter, hvor man virkelig får på puklen med de negative briller på,« siger han i podcasten.
Forskningen er central for enten at kunne af- eller bekræfte ideer om, hvad der virker, mener også Anne Ringgaard;
»Mange skoler kan finde på at invitere en tidligere misbruger ud og holde foredrag for at afskrække unge fra at begynde [at ryge]. Men faktisk viser forskningen, at den type foredrag kan give unge lyst til at begynde at ryge. Så der er brug for, at vi får udviklet indsatser, som rent faktisk virker,« siger hun.