De fleste har hørt en hashryger lovprise cannabis:
»Alkohol er meget værre end tjald.«
»Det er jo bare en plante.«
»Jeg slapper bedre af og er mere kreativ, når jeg er skæv.«
»Cannabis bruges også i medicin.«
Men cannabis er desværre ikke så uskyldigt et rusmiddel, som hashrygerne tror, viser forskning.
Man bliver hurtigere afhængig af det end alkohol, og undersøgelser peger på, at hashmisbrug er en væsentlig medvirkende faktor til, at en del unge får for meget fravær og dropper ud af deres uddannelse.
»Cannabis har udviklet sig, især blandt unge, til at være et ret så stort problem. Det er oftest de mest sårbare, som mister kontrollen over deres forbrug,« siger Mads Uffe Pedersen, der er professor på Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning.
\ Læs mere
»Typisk udvikler de noget selv«
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Problemet har været kendt længe, men hidtil har der manglet forebyggende indsatser med en dokumenteret effekt.
»Forebyggelsesprojekter, som er testet videnskabeligt, findes der ikke mange af. Der er helt klart brug for flere programmer, som, man ved, virker,« siger Mads Uffe Pedersen, som er medforfatter på rapporten Cannabis og Sundhed udgivet af Vidensråd for Forebyggelse i 2015.
Hashrygning er ifølge rapporten forbundet med en lang række sociale problemer, og et stort forbrug nedsætter unges indlæringsevne. Alligevel bygger de indsatser, danske ungdomsuddannelser sætter i værk for at forebygge misbrug, tilsyneladende i højere grad på mavefornemmelse end evidens.
»Man sætter forskellige initiativer i gang, men ikke noget, der har en dokumenteret virkning,« siger misbrugskonsulent Søren Holm, som har skrevet ph.d. om forebyggelse af hashmisbrug.
»Typisk udvikler uddannelsesstederne selv noget. Måske booker de en tidligere misbruger, som kommer ud og holder foredrag, eller de kopierer noget, de har set andre gøre. Men der har ikke været tradition for at måle, om det virker,« fortsætter han.
\ Læs mere
Foredrag kan give unge lyst til hash
Når erhvervsskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser bruger metoder, som ikke har en dokumenteret effekt, er der en risiko for, at de gør mere skade end gavn, fremgår det af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer.
Forebyggelsespakken, som bygger på gennemgange af den forskning, der er lavet på området, nævner en række tiltag, som har vist sig ikke at virke:
- Oplæg, hvor eksmisbrugere eller politi fortæller om stoffer og livet som stofbruger, kan virke mod hensigten, fordi de kan give unge lyst til at prøve stoffer.
- Stof-test på skoler og ungdomsuddannelser er ineffektive og omkostningstunge, og de kan resultere i falsk positive resultater. Endvidere kan det underminere elevernes tillid og få dem til at blive væk fra skolen, hvis man tester dem for stoffer.
- Undervisningsmetoder, hvor hovedformålet er at sprede skræk hos de unge, har ingen effekt.
- Kampagner og andre indsatser, hvor man giver et overdrevent billede af, hvor mange der tager stoffer, kan give de unge en fejlagtig opfattelse af, at det er normalt at bruge illegale rusmidler.
Til gengæld er der stærk dokumentation for, at interaktiv og struktureret undervisning, hvor de unge diskuterer deres holdninger til stoffer med hinanden, kan forebygge misbrug, skriver Sundhedsstyrelsen.
\ Hvad virker?
Ifølge Sundhedsstyrelsens er der stærk evidens for, at følgende fire interventioner kan være med til at forebygge, at unge under 25 år begynder at ryge hash:
- Begrænsning af tilgængeligheden (håndhævelse af lovgivning og indsatser i festmiljøer)
- Interaktiv og struktureret undervisning
- Tidlig indsats med korte rådgivende samtaler
- Forældreuddannelse
Særligt undervisningsforløb, som har fokus på at udvikle sociale kompetencer »herunder den mentale og emotionelle trivsel, modarbejde flertalsmisforståelser og øge de unges risikobevidsthed i forhold til stoffer, er effektive,« fremgår det i forebyggelsespakken.
\ Læs mere
Undervisning har effekt
Søren Holm har som en af de første i Danmark udviklet og testet et interaktivt undervisningsforløb, som skal give unge et mere realistisk billede af hash, uden at det bruger løftede pegefingre.
I forløbet er de unge aktive. De ser film, spiller spil og diskuterer deres holdninger til hash. Det kan du læse om i artiklen ‘Film og spil skal få unge til at holde sig fra hash’.
Men da Søren Holm testede forløbet i videnskabelige forsøg, viste det sig, at det ikke havde en særlig stor effekt på de unges hashrygning: Der var ikke signifikant færre af dem, der havde deltaget i forløbet, som begyndte at ryge hash, end dem der ikke var blevet undervist.
I udlandet har forskning dog vist, at netop interaktive undervisningsforløb, som det Søren Holm har udviklet, kan klæde en del unge på til at sige nej tak til hash.
En forskningsgennemgang publiceret i det videnskabelige tidsskrift Health, Education and Behavior i 2010, konkluderede, at undervisningsprogrammer har en god effekt på unge mellem 12 og 19 år.
Unges gennemsnitlige cannabisforbrug falder, hvis de gennemgår et undervisningsforløb, som strækker sig over mindst 15 sessioner, og som er baseret på interaktive metoder, hvor eleverne selv spiller en aktiv rolle, viser forskningsgennemgangen.
Tilgængelighed og pris er vigtigere
Søren Holm lancerer snart et nyt materiale, som i højere grad end hans oprindelige medtager erfaringerne fra de udenlandske forsøg – blandt andet så det i højere grad styrker de unges evne til at sige fra overfor stoffer.
\ Projekt PAS
Søren Holms undervisningsforløb kaldes Projekt PAS. Det blev oprindeligt udviklet og testet med midler fra SATS-puljen.
Undervisningsmaterialet kan hentes her.
Men der er ikke afsat midler til at måle effekten af det nye undervisningsmateriale, så det er endnu uvist, om det får flere unge til at holde sig fra hashen.
Spørger man Ulrik Becker, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed, hvor han blandt andet forsker i alkoholafhængighed, er undervisningsprogrammer, som skal forebygge misbrug, overflødige.
»Undervisning har vist sig at have ringe eller slet ingen forebyggende effekt. Det, der betyder noget, er pris og tilgængelighed,« siger han.
Hvis man vil forebygge, at unge bliver afhængige af alkohol, skal man sætte prisen op og sørge for, at det er svært at få fat på, viser forskning ifølge Ulrik Becker.
Uddannelser bestemmer selv
\ Hashrygning skader unge
En del danske unge – især dem, der går på erhvervsskolerne – har et højt forbrug af cannabis. Der er et stort behov for at forebygge, at de bliver misbrugere, konkluderede en rapport fra Vidensråd for forebyggelse i 2015.
Dengang havde mindst 10 procent af de 16-24 årige brugt cannabis inden for den seneste måned.
»Hyppig brug af cannabis er forbundet med en lang række sociale problemer,« konkluderede rapporten: Cannabis nedsætter bl.a. evnen til at fastholde eller fuldføre arbejde eller uddannelse, og stoffet nedsætter kognitive funktioner.
Når det handler om cannabis, som er et illegalt stof, kan det selvsagt være svært at regulere pris og tilgængelighed.
Søren Holm er overbevist om, at undervisning, som bygger på et videnskabeligt grundlag, og som styrker de unges evne til at sige fra, virker på enhver form for misbrug.
»Det er rigtigt, at der ikke er en stor effekt af undervisningsprogrammer, men i udlandet har flere studier vist, at undervisning kan have nogen effekt på de unges forbrug af alkohol, cigaretter og illegale rusmidler,« siger han.
Elever må ikke være påvirkede
I fremtiden kan ungdomsuddannelserne kvit og frit bruge det materiale, han har udviklet, men det er ikke sikkert, at de gør det. For uddannelserne er selvejende institutioner, som ikke er forpligtet til at bruge evidensbaserede forebyggelsesmetoder.
Misbrug af hash og andre stoffer er dog i fokus især på erhvervsskolerne, hvor problemet er størst. Langt de fleste skoler har indsatser over for hash, meddeler brancheorganisationen Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.
»Det er vores oplevelse, at erhvervsskolerne har rigtig meget opmærksomhed på misbrug af hash og andre stoffer,« lyder det fra organisationens direktør, Lars Kunov, i en mail, som fortsætter:
»Om skolerne ser et behov for yderligere undervisningsmateriale, for eksempel det omtalte, vil vi overlade til den enkelte skole at tage stilling til. Men erhvervsskolerne accepterer naturligvis ikke, at eleverne er påvirkede af nogen former for rusmidler, når de er på skolen.«