I tirsdags fik Danmark langt om længe en ny regering, som præsenterede et regeringsgrundlag med en række tiltag – blandt andet gratis tandlæge og skattelettelser.
I regeringsgrundlaget nævnes ordstammen ’reform’ hele 38 gange.
Men hvad er en reform egentlig historisk set – og for den nye regering? Det svarer jeg på i denne artikel.
Hjælp til den brede befolkning
Ordet reform stammer fra latin: reformare, der betyder ‘at forme på ny’ eller ‘at genskabe’. I sin tidlige brug havde det ofte moralske og religiøse betydninger som under Reformationen, hvor den katolske tro blev afløst af en evangelisk‑luthersk forståelse af kristendommen.
Med arbejderbevægelsens fremkomst i 1800-tallet skiftede begrebet for første gang betydning. Reform blev et politisk begreb knyttet til ’reformisme’: idéen om, at de økonomiske forhold for den brede befolkning kunne og skulle forbedres gradvist gennem parlamentarisk arbejde.
Afskaffelsen af børnearbejde
Igennem den politiske kamp og det politiske arbejde blev der fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1970’erne indført en række økonomiske reformer i Danmark.
Et eksempel på en tidlig reform var afskaffelsen af børnearbejde. Den reform illustrerer, at reformer ikke behøver at være engangsforeteelser, men kan være særdeles langstrakte processer.
I 1873 kom den første fabrikslov, som betød, at børn under 10 år ikke længere måtte arbejde på fabrik, men stadig gerne i for eksempel landbruget.
I 1913 blev fabriksarbejde for børn under 14 år helt forbudt, men først med EU-direktiv 94/33/EF, som Danmark implementerede i 1996, blev der fastsat en fælles europæisk minimumsalder. Det betød, at børn under 13 år som udgangspunkt ikke længere måtte have et lønarbejde – med undtagelse af helt lette opgaver.
Den største reform af dem alle: velfærdsstaten
Den største samlede reform er imidlertid hele den gradvise indførelse af den danske velfærdsstat, som er blevet opbygget gennem en række reformer – som for eksempel indførelsen af folkepension og efterløn, men også dagpengesystemet, uddannelsessystemet og hele sundhedssystemet. Fabriksloven fra 1873 var en af de første brikker.
Derfor er det heller ikke overraskende, at ordet reform i Danmarks Nationalleksikon defineres som: »Reform, forandring af fx et samfundsanliggende mhp. forbedring«.
Den Danske Ordbog har imidlertid en anden og måske mere tidssvarende fortolkning af ordet reform: »Ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tidssvarende«.
De to definitioner afspejler to vidt forskellige forståelser af reformer. Oprindeligt handlede reformer om forbedringer. Men siden 1980’erne har den dominerende forståelse af reformer været optimering og tilpasning.
Den forståelse finder man derfor også i Finansministeriet – se for eksempel Danmarks Nationale Reformprogram 2023.
Finansministeriet betegner gerne reformer som strukturpolitik. I regeringsgrundlaget for den nye regering tales der tilsvarende ti gange om ’tiltag af strukturel karakter’.
Strukturpolitik søger ifølge økonomer at få økonomiens mange ’markeder’ til at fungere bedre; herunder især arbejdsmarkedet.
\ Læs også
Arbejdsmarkedet skal gøres så fleksibelt og effektivt som muligt, så arbejdsudbuddet også bliver så stort og mobilt som overhovedet muligt (arbejdsudbud er det samme som arbejdsstyrken: både dem, der er i arbejde, og dem, som gerne vil, men ikke kan få et arbejde).
Utallige reformer, som for eksempel afskaffelsen af efterlønnen og fremdriftsreformen for universiteterne, er således blevet begrundet med, at de øger arbejdsudbuddet.
\ Læs også
Reformer handler altså ikke længere om at lette tilværelsen for de mange rent økonomisk. Gevinsterne er nu indirekte, mens tabet for den enkelte kan blive særdeles direkte, når for eksempel ledige ryger ud af dagpengesystemet. Eller når studerende tvinges til at gennemføre deres uddannelse på kortere tid, end de formentlig havde tænkt sig.
Kritikere af de mange reformer (blandt andet professorerne Jørgen Goul Andersen og Ove Kaj Pedersen, der er faderen til begrebet konkurrencestaten), der blev indført fra 1980’erne og frem, har endog talt om, at reformer gradvis fører til en afmontering af den danske velfærdsstat.
De reformer er der omvendt mange andre – især økonomer – der ser som selve grundlaget for den høje grad af velstand og velfærd. I tråd hermed anbefaler OECD’s økonomer at den danske regering fortsætter ud af reformsporet.
Hvad så med den nye centrum-venstre regering?
Interessant nok gik Thorning-Schmidts regering fra 2011-2015 ’reformamok’. Der var dagpengereformen, kontanthjælpsreformen, skattereformen, folkeskolereformen, beskæftigelsesreformen, SU‑reformen og fremdriftsreformen.
Reformer som alle havde til formål at øge arbejdsudbuddet.
Den nye firkløverregering, der netop er blevet dannet, synes også at gå reformamok, men denne gang er der ikke tale om ’ubehageligheder’; klarest illustreret med planerne om at få al tandlægebehandling gjort gratis over en 10-års periode. Herved vil der blive udviklet et helt nyt ben i den danske velfærdsstat, og vi er dermed langt fra en afmontering af velfærdsstaten.
Men de tre planlagte centrale skattelettelser, reduktionen af selskabsskatten og afskaffelsen af mellemskatten og top-top-skatten, er også reformer. De to sidstnævnte præsenteres sammen med momsfritagelsen for fødevarer i regeringsgrundlaget under overskriften ’Skattereform’.
Sidstnævnte har dog primært til sigte at mindske uligheden, mens skattelettelserne har til formål at påvirke incitamenterne til at investere og arbejde mere.
Firkløverregeringen opererer dermed med et hybridt reformbegreb, som både handler om at gøre noget ved uligheden ved at forbedre forholdene svagere økonomiske grupper, men samtidig søge at forbedre, hvordan økonomien fungerer. Det sidste har i princippet til hensigt at gavne alle.
Finansieringen af reformer
Den centrale diskussion for den nye regering er, som man allerede så det på regeringens første dag, imidlertid spørgsmålet om, hvordan de mange reformer skal finansieres.
Der er tiltag i regeringsgrundlaget til at øge skatteindtægterne, såsom begrænsning af rentefradrag og fastfrysning af skattesatser. Sidstnævnte vil føre til øgede skatteindtægter, fordi skattesatserne ikke følger med lønudviklingen, og flere derfor gradvist betaler mere i skat.
Når for eksempel transportfradrag og grænsen for topskat ikke justeres, vil transportfradrag udhules af inflation, og med de fremtidige lønstigninger vil langt flere efterhånden skulle betale topskat.
Derudover vil den nye regering ’løbende anvise finansiering’. Det står der seks gange i regeringsgrundlaget. Det er derfor også økonomers vurdering – herunder min – at der kan opstå finansieringsproblemer med hele regeringens projekt.
Det vil medføre et nyt behov for reformer, men denne gang primært med det formål at skaffe flere skatteindtægter og reducere de offentlige udgifter. Den type af reformer vil med sikkerhed blive indført, når Danmark bliver ramt af den lavkonjunktur, som man måske allerede i dag kan ane i det fjerne.
Ord skaber virkelighed
Når et ord ændrer betydning, ændrer det også vores politiske forståelse. I dag bruges reform ofte som et neutralt, teknisk ord, der signalerer en eller anden grad af nødvendighed. Selv med den nye regering, der har varslet reformer, som skal gøre livet bedre for de mange.
Men reformer er altid politiske valg. De kunne se anderledes ud. De kunne have andre mål og andre midler.
At forstå reformbegrebets historie gør det muligt at se, at reformer ikke er naturgivne. De er udtryk for bestemte ideologier, styringsformer og prioriteringer. Som det også ses med den nye firkløverregering.
Kan reformerne gennemføres?
Som en sidste note skal det understreges, at regeringen er en mindretalsregering. Mange af de foreslåede reformer kan derfor ende med slet ikke at blive gennemført eller vil blive gennemført i en form, der er svær at genkende.
Men uanset hvad: Når reformer både kan betyde sociale forbedringer, økonomisk styring og politiske prioriteringer, er det afgørende at forstå, hvad der ligger i ordet, når det bruges i den offentlige debat. Også når firkløverregeringens resultater eller mangel på samme en gang skal evalueres.
