Når vi tænker på arkæologi, falder tankerne ofte på forskere, der forsigtigt afdækker fund fra fortiden. Men der er stor forskel på, hvilke fund vi husker bedst.
Nogle, som for eksempel Hindsgavl-dolken, imponerer os så meget, at vi sætter den på hundredekronesedlen, mens vi sjældent hører om stolpehuller og rester fra huse.
Men dét er en skam, i hvert fald ifølge Jens Winther Johannsen, ph.d. i forhistorisk arkæologi og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU. Han har skrevet en afhandling om en landbrugsrevolution i den sene stenalder baseret på de mindre opsigtsvækkende fund.
Ifølge afhandlingen er der mange tegn på et skifte til en helt anden slags bondestenalder med et meget intensivt landbrug, lige inden bronzealderen.
Overskuddet fra landbruget har så netop ført til større produktion af luksusgenstande, såsom flintdolke, som vi har fundet mange af fra netop den periode.
»De fine fund er mere toppen af isbjerget, men de mere ‘usexede’ fund afslører den udvikling, der gør, at vi overhovedet finder så mange af dem i dag,« forklarer Jens Winther Johannsen.
Uden større stenalderrigdom, ingen fine fund
Perioden, som forskningen drejer sig om, kaldes den senneolitiske periode (cirka 2350 - 1700 f.v.t.), men også ‘dolktiden’, netop fordi folk har fundet mange fine flintdolke derfra.
Forskningen zoomer så ind på, hvad der ligger bag den overflod. For selvom en flintdolk måske ikke lyder af meget for os, fik flere og flere af vores forfædre dem pludselig med i graven i denne periode.
Det indikerer en større produktion af luksusgenstande og derfor større rigdom for stenalderbønderne dengang, at flere af dem kunne få sådan en fin genstand med sig i jorden.
Og selvom det ikke er en ny idé, at overflod fører til større produktion, er det ikke særlig ofte blevet taget med i tidligere diskussioner af samfundsudviklingen i perioden.
Inspirationen til afhandlingen kom fra en udgravning af en stor boplads fra stenalderen nær Vinge ved Frederikssund med et 45 meter langt og 7 meter bredt hus.
Sådan en bolig var meget ressourcekrævende for stenalderbønderne at bygge, så det gjorde Jens Winther Johannsen nysgerrig efter, hvad der lå bag det store overskud, flere af dem pludselig havde.
Og det overskud fandt forskningen flere eksempler på kilder til. Analyser af pollen og jordprøver nær bopladsen indikerede, at skovene var blevet ryddet til landbrug, og vådområder ryddet til at have husdyr på.
Der er også fundet mange halvmåneformede segl på bopladsen, som sandsynligvis blev brugt som høstredskaber. Og dem dukker der tusindvis op af i den sene stenalder.
Dét, og fundet af flere forskellige kornsorter på både den boplads og andre, peger på, at bønderne havde langt større fokus på agerdyrkning end tidligere.
De nye landbrug lagde en grundsten til en fælles kultur
Samtidig med det store overskud kommer også andre ting: Metaller, der ikke findes i Danmarks undergrund, og en udbredelse af den nye, intensive landbrugskultur nordpå i Skandinavien.
Metallerne giver fin mening, fordi overskuddet fra landbruget muliggør byggeri af skibe, man så kan tage på handelsekspeditioner med.
Men landbrugskulturen lader også til at blive mere udbredt og bringer skikke og ritualer med sig. Inden denne periode var det meget forskelligt, hvordan man for eksempel blev begravet i øst og vest, men med et voksende landbrug begyndte folks begravelsesritualer at ligne hinanden.
Jens Winther Johannsen ser det som en konsekvens af intensiveringen af landbruget. Det større overskud fører til mere mad og flere mennesker, der så må flytte nye steder hen for at dyrke landbrug dér, og som tog deres skikke med sig.
»Med mere mad får familier flere børn, og så kommer spørgsmålet om, hvem der skal overtage jorden, så nogen ender med at flytte ud,« siger Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker og ph.d. i forhistorisk arkæologi på Nationalmuseet, der har læst afhandlingen for Videnskab.dk.
En mere fælles og udbredt kultur end tidligere er netop én af de ting, der karakteriserer bronzealderen, som kom lige efter. Så det kan udviklingen af landbruget have banet vejen for.
En ny vinkel på vores forfædre, der sagtens kan graves videre i
»Forskningen her er et rigtig godt stykke arbejde, der sparker godt til vores idéer om, hvordan livet ændrede sig i Danmark i den her periode,« mener Lasse Vilien Sørensen.
Han og Jens Winther Johannsen er også enige om, at den nye vinkel lægger op til meget mere forskning.
Det kunne for eksempel være at kigge nærmere på skeletter fra perioden, og om der var forskelle i kosten hos folk fra samme steder, som kunne være et muligt tegn på, at der opstod sociale eliter.
»Man kunne sagtens skrive endnu en afhandling bare om de mange flintdolke fra perioden, og hvordan de hænger sammen med udviklingen,« siger Jens Winther Johannsen:
»Det er virkelig fundamentet for vores forfædre og vores ophav, der blev lagt dengang, så det er spændende at lære mere om det.«
