Sådan udraderede stenalderbønder samtidens jæger-samlere

Overgangen fra jæger-samlersamfund til bondesamfund er velsagtens én af de største kulturelle omvæltninger i hele menneskehedens historie.

Alligevel har forskere i snart 100 år debatteret, hvordan det foregik, uden at de dog er nået til enighed.

Nu kaster et nyt dansk-svensk genetisk studie lys over begivenhedernes gang – i hvert fald Skandinavien.

Heroppe i nord blev de forbavsende fåtallige jæger-samlere assimileret i en bondekultur, der ubønhørligt spredte sig fra Mellemøsten til hele Europa, viser studiet.

»I generne kan vi se, at der for 5.000 år siden var sket en opblanding af jæger-samlergener i bondefolket, der var kommet til sydfra. Samtidig kan vi se, at jæger-samlersamfundet bestod af ganske få mennesker med meget lav genetisk diversitet. Den store konklusion er, at bondesamfundet kom til Skandinavien med tilflyttere sydfra. Det var ikke skandinaviske jæger-samlere, der tog bondekulturen til sig,« fortæller studiets hovedforfatter professor i genetik Mattias Jakobsson fra Uppsala Universitetet i Sverige.

Studiet, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, er blevet til i samarbejde mellem svenske forskere og forskere fra Københavns Universitet.

90 år gammel hypotese er korrekt

Overgangen fra jæger-samlere til bønder har gennem årene haft forskellige accepterede hypoteser.

For 90 år siden var der en overvejende tilslutning til, at bondesamfundet bredte sig til Europa fra Mellemøsten via folkevandringer, hvor tilflytterne slog sig ned og fordrev jæger-samlerne.

Det billede ændrede sig dog for 30 år siden, hvor den accepterede hypotese blev, at det ikke var folk, men kun viden og kultur, der bredte sig over Europa. Det var altså jæger-samlerne selv, der tog viden om landbrug til sig, og slog sig ned og dyrkede landet.

Ny genetisk forskning har i det seneste år dog peget i retning af den 90 år gamle hypotese. Der er nemlig en stor forskel på den genetiske profil mellem jæger-samlerne og stenalderbønderne.

Bønderne kunne altså ikke være jæger-samlere, der ændrede livsstil.

Men hvad blev der så af jæger-samlerne?

»Bondesamfundet erstattede ikke jæger-samlersamfundet. Jæger-samlerne blev assimileret i bondesamfundet, hvilket vi kan se i generne, hvor stenalderbønderne havde karakteristika i genomet, der ellers kun fandtes blandt jæger-samlere,« forklarer Mattias Jakobsson.

Sammenligner gener fra 5.000 år gamle skeletter

I det nye studie, der belyser overgangen fra jæger-samlersamfund til bondesamfund i det sydlige Skandinavien, har forskerne studeret og sammenlignet genomer fra skeletter:

• fire 5.000 år gamle stenalderbønder fra det vestlige Sverige
• seks 5.000 år gamle jægersamlere fra Gotland
• én 7.000 år gammel jæger-samler, der levede inden landbrugsrevolutionen.

I genomerne har forskerne kigget på såkaldte varianter, hvor små byggesten i genomet er byttet ud med andre.

Disse varianter er meget individuelt karakteristiske for forskellige folk, og forskerne kan bruge dem til at afgøre, om nogle ”har været i seng med fjenden” så at sige.

Resultatet af den genetiske undersøgelse viste, at stenalderbønderne havde en mængde jæger-samlergenom i sig, mens jæger-samlerne intet genetisk bidrag havde fået fra stenalderbønderne.

»Der har altså været en blanding af gener fra jæger-samlerne ind i stenalderbønderne. Det viser, at stenalderbønderne ikke bare jog jæger-samlerne på flugt, men at jæger-samlerne på en eller anden måde blev en del af de spirende bondesamfund. Det omvendte forekom ikke,« siger Mattias Jakobsson.

Folk mod nord havde større andel jæger-samlergenom

Det nye forskningsresultat viser også, at det formentlig er det samme billede, der har tegnet sig over resten af Europa.

I forskningsarbejdet har forskerne eksempelvis også sammenlignet de skandinaviske bondegenomer med genomet for ismanden Ötzi, der også levede i et bondesamfund for 5.000 år siden – dog i Alperne.

Ötzis genom viser også tegn på, at hans forfædre er et mix af jæger-samlere og bondetilflyttere fra Mellemøsten.

Forskellen på Ötzi og de skandinaviske bønder er dog, at de skandinaviske bønder har meget mere jæger-samler i sig, hvilket vidner om, at de mellemøstlige bønder, har flyttet fra sted til sted gennem flere tusinde år og undervejs assimileret den tilstedeværende jæger-samlerbefolkning i deres kultur.

»Jo længere nordpå vi kigger, des mere jæger-samler kommer der i bondegenomerne. Bondesamfundet kom først til Skandinavien for 6.000 år siden. Derfor vil vi også forvente, at der er mere jæger-samler i de skandinaviske stenalderbønder, end der er i stenalderbønder længere mod syd, hvor bondesamfundet kom til tusinder af år før,« forklarer Mattias Jakobsson.

Jæger-samlere var ens

I modsætning til bønderne havde jæger-samlerne meget lidt genetisk variation.

Hverken de seks jæger-samlere fra Gotland eller den ene jæger-samler, der levede inden landbrugsrevolutionen, er særligt forskellige genetisk.

Selv da forskerne sammenlignede de skandinaviske jæger-samlere med den genetiske profil for en spansk jæger-samler, var der ikke nogen nævneværdig forskel mellem dem sammenlignet med stenalderbønderne, der havde stor genetisk variation.

»Desuden er den meget smalle genetiske variation et tegn på, at der ikke var særligt mange jæger-samlere i Skandinavien eller Europa, da bondesamfundet bredte sig,« forklarer Mattias Jakobsson.

Der var flere stenalderbønder end jæger-samlere

Netop den begrænsede mængde jæger-samlere kan være forklaringen på, at bondesamfundet i løbet af et enkelt årtusinde blev den altdominerende kultur i Sydskandinavien og resten af Europa.

Jæger-samlerne var ifølge Mattias Jakobsson de sidste af deres slægtslinje, og de havde gennem istiden været underlagt et hårdt og koldt klima, der reducerede befolkningen og minimerede deres genetiske variation gevaldigt.

Den smalle genetiske variation har sat et naturligt låg over det maksimale antal jæger-samlere, så da stenalderbønderne rykkede frem, blev de spredte jæger-samlersamfundet hurtigt opslugt.

»Stenalderbønderne var derimod en del af en meget større gruppe individer, hvilket kan ses i deres genetiske variation. Den genetiske variation og muligheden for at understøtte meget større familier med landbrugsdyr og afgrøder gjorde, at stenalderbønderne hurtigt kunne dominere,« siger Mattias Jakobsson.

Forsker savner mere præcise undersøgelser

Ph.d.-studerende Lasse Sørensen fra Nationalmuseet og Københavns Universitet forsker i netop overgangen fra jæger-samlersamfund til bondesamfund – dog set fra et arkæologisk synspunkt. Han er netop ved at lægge sidste hånd på sin afhandling om emnet.

Ifølge ham er det nye studie interessant, og han er også enig i, at udefrakommende stenalderbønder erstattede jæger-samlerne. Alligevel mangler han at få svar på nogle helt grundlæggende spørgsmål i studiet, og der er også elementer i forskningen, han synes er overfortolket.

»For det første sammenligner de stenalderbønder og jæger-samlere, der levede for 5.000 år siden. Landbrugsrevolutionen startede for 6.000 år siden i Sydskandinavien, så vi er langt henne i processen, og det er muligt, at der i de mellemliggende 1.000 år er sket flere indvandringer, der kan forklare den genetiske profil i undersøgelsen. Det kan man i hvert fald ikke udelukke,« forklarer Lasse Sørensen.

Lasse Sørensen påpeger blandt andet, at indvandringerne, der har givet de undersøgte stenalderbønder deres genetiske variation, kan være sket på baggrund af, at der netop allerede boede stenalderbønder i området og havde gjort i det i måske flere hundrede år.

Det kan have tiltrukket flere bølger af tilflyttere sydfra.

Har ikke sammenlignet med arkæologiske fund

For det andet savner Lasse Sørensen også, at forskerne sammenholder deres genetiske resultater med arkæologiske fund.

Han mener blandt andet ikke, at man kan udelukke, at der har været mange flere jæger-samlere, end studiet giver udtryk for.

»Kigger vi eksempelvis på Danmark, er vores kyster jo fyldt til randen med bopladser fra jæger-samlere. Det tyder jo på, at der kan have været mange. Forskerne adresserer ikke de arkæologiske beviser i deres studie, og det mangler, synes jeg,« siger Lasse Sørensen.