Hvis man kæmper med klimaangst eller andre negative følelser om en fremtid med klimakatastrofer, slås man med noget meget nyt, som forskningen ikke ved meget om endnu.
Som klimaforandringerne skrider frem, kan flere komme til at lide af det, så en gruppe forskere har prøvet at undersøge, om terapi via internettet kan hjælpe.
I et studie udgivet i tidsskriftet Behaviour Research and Therapy har forsøgspersoner oplevet forbedringer i deres klimarelaterede stress, -depression og -ubehag sammenlignet med en kontrolgruppe, efter otte ugers onlineterapi.
Ovenikøbet hjalp terapien personerne med de problemer, uden at de blev mindre engagerede i klimakrisen.
Forskerne håber, at det relativt lille studie med 60 deltagere kan føre til mere forskning, hvor behandling af klimaangst bliver undersøgt nøjere.
»Vi kan hjælpe folk med klimaangst. Der er meget lidt forskning i det, og næsten ingen i behandling af det, men nu har vi tegn på, at behandling kan lade sig gøre,« siger Gerhard Andersson, professor i klinisk psykologi på Linköping Universitet, til Videnskab.dk.
Studiet undersøger en vifte af negative klimafølelser
Gerhard Andersson er medforfatter til den videnskabelige artikel og understreger, at når han siger ‘klimaangst’, kan ordet kan dække over mange forskellige problemer.
For psykologien er klimaangst nemlig ikke en præcis diagnose. Men klimakrisen kan sagtens føre til følelser, der kan påvirke folk negativt i hverdagen.
»Når du kommer til mig med ‘klimaangst’, så har jeg ikke meget forskning at læne mig op ad, og det, du døjer med, kan være mange forskellige ting,« forklarer Nike Lindhe, som også står bag den videnskabelige artikel og er psykolog, ph.d. i klinisk psykologi på Linköping Universitet.
\ Forskning søger løsninger
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
Derfor har forskerne haft forskellige indikatorer, de har kigget på, for at vurdere, om terapien virkede. For eksempel forekomsten af depression, angst, søvnløshed og klimarelateret ubehag.
»I stedet for kun at kigge på angst ville vi måle terapiens effekt på det, vi samlet kalder negative klimafølelser, der gør folk håbløse og inaktive og derfor påvirker deres hverdag,« forklarer Gerhard Andersson.
Der er også positive mål som generel livskvalitet og engagement i klimakrisen.
Forsøgspersonerne gennemgik otte ugers terapi online, og behandlingen havde en god effekt på depression, stress, livskvalitet og klimarelateret ubehag.
Det målte forskerne på en bred vifte af spørgeskemaer, som deltagerne besvarede inden og efter behandling. En kontrolgruppe besvarede et andet skema efter at have været på venteliste til almindelig, ansigt-til-ansigt terapi i 8 uger.
Mange af spørgeskemaerne er velkendte inden for psykologien og er grundigt efterprøvede måder at måle depression, stress, alkoholisme og lignende psykiske lidelser på.
Forskerne har dog også udviklet to nye skemaer til studiet til måling af klimaengagement og klimaangst, som ikke er blevet prøvet af i tidligere forskning.
Selvom forsøgspersonernes negative følelser blev udbedret, blev deres klimaengagement ikke mindre af behandlingen, ifølge de resultater deltagerne selv rapporterede.
»Det er jo kun godt, for selvom behandlingen skal hjælpe folk til at fungere bedre i hverdagen trods klimakrisen, vil vi jo ikke have, at de stopper klimakampen,« siger Nike Lindhe.
En fin start for forskning i redskaber til klimaangst
»Alt i alt er det et flot resultat for et lille studie, der skal være fundament for senere forskning,« opsummerer Monika Walczak, adjunkt i klinisk psykologi på Københavns Universitet.
Hun har læst studiet for Videnskab.dk og roser især, at det er bygget op som et interventionsstudie.
I et interventionsstudie bliver en tilfældigt fordelt gruppe forsøgspersoner sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke modtager behandling, for at måle effekten.
Studiet er dog kun en start og lægger naturligt op til mere dybdegående, fremtidig forskning af en håndfuld grunde, lyder det fra forskeren fra Københavns Universitet.
Først og fremmest er det småt, med 30 personer i hver gruppe, og nogle af dem faldt også fra i løbet af de otte uger, påpeger Monika Walczak:
»At skaffe nok forsøgspersoner er til gengæld noget, vi altid kæmper med i kliniske studier, så det er ikke usædvanligt,«.
Forskerne bag studiet fandt både forsøgsdeltagere og gav behandling via internettet, hvilket var meget nemmere end at skulle samle deltagerne på ét sted, såsom i et laboratorie.
Men terapi via internettet skaber heller ikke den samme forbindelse mellem behandleren og forsøgsdeltageren, så det kunne forklare, hvorfor nogle faldt fra inden programmet sluttede, ifølge Monika Walczak.
»Ud fra opbygningen af onlinebehandlingen er det også lidt svært at vide, om deltagernes problemer faktisk skyldes klimakrisen eller er mere generel angst, stress, og så videre,« mener hun:
»Men som et udgangspunkt for mere forskning er det et veldesignet studie, og som interventionsstudie er det af en høj standard.«
Vi får brug for en bedre forståelse af klimaangst
Spørger man forskerne bag studiet, vil det kun blive mere relevant at forstå de negative klimafølelser, der kan være en hindring i folks liv, i takt med, at klimakrisen forværres.
»Jeg forudser, at klimaangst ikke forsvinder nogen vegne lige foreløbig, og det gør det vigtigt at vide, hvordan den kan påvirke os, og hvad vi kan gøre ved det,« mener Nike Lindhe, psykolog og én af forskerne bag forsøget med online terapi.
Desværre er klimaangst, ifølge hende, et fænomen, der stadig ikke er særligt velundersøgt.
Det adskiller sig desuden fra mere almindelig angst, stress eller lignende, da det er en meget virkelig psykisk reaktion på et meget virkeligt problem.
»Mange angsttilfælde og fobier bygger på irrationelle grunde, men klimakrisen findes virkelig, så at føle sig truet, håbløs eller angst på grund af den er forståeligt,« afslutter Nike Lindhe:
»De her følelser fortæller os, at noget, vi værdsætter højt, bliver truet. Så det er vigtigt at lære, hvordan vi håndterer dem, samtidig med at vi gør noget ved problemet.«

































