På Falster mener danske arkæologer, at de har fundet noget helt særligt.
For mellem Sydmotorvejen og landsbyen Eskilstrup er arkæologerne stødt på - det, de mener er - en kælder.
Et 5.000 år gammelt fund, som i fald vil være den første kælder fra den yngre stenalder (fra 3.900 til 1.800 f.v.t.), man har fundet i Danmark.
Det tvinger os ifølge forskerne til at stille nye spørgsmål til, hvad vi ved om, hvordan bønder har boet og levet dengang. Det siger Marie Brinch, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.
»Fundet i sig selv er det mest opsigtsvækkende. Det er uhyre sjældent, hvis ikke ligefrem unikt,« siger hun.
Det er Lasse Vilien Sørensen, der er arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet, og som ikke har bidraget til studiet, enig i. Men han er dog ikke helt så sikker på, at der faktisk er tale om en kælder.
»Alle andre ville sige, at der var tale om forsænkede gulve. Men forskerne bag er modige og siger ’nej, vi har fundet en kælder’. Det er dejligt, at de tør det,« siger han.
»Det tvinger os andre arkæologer til at gå tilbage og se på tidligere fund.«
For som Lasse Vilien Sørensen siger, så rejser fundet flere spørgsmål, end det besvarer.
Hvordan definerer man en kælder?
Huset, som Marie Brinch og hendes kolleger har udgravet, er bygget i flere faser. Her har de fundet sporene efter nedgravede stolper, et gulvlag og det, som de tolker som en stensat kælder.
I fordybningen fandt forskerne potteskår og flintaffald. På den måde kan kælderen både have været brugt til opbevaring eller været et integreret rum i huset, fortæller Marie Brinch. Hun hælder dog mest til den sidste mulighed.
»Min tanke er, at det har været et integreret rum, snarere end det vi forstår ved en kælder, hvor man opbevarer ting,« siger hun.
Dermed erkender hun også, at det er i mangel af et bedre ord, at de kalder det for en kælder.
Og det er også Lasse Vilien Sørensens anke. For hvordan definerer man, hvad der er en kælder?
I perioden umiddelbart efter, har man også fundet eksempler på huse med forsænkede gulve.
»Så hvad er forskellen på den her kælder og de forsænkede gulve, der kom sidenhen? Det synes jeg godt kunne udfoldes mere i studiet,« siger Lasse Vilien Sørensen.
\ Temaserie på Videnskab.dk: Oldtid for altid?
Fra Niebuhrs rejser til ‘Det Lykkelige Arabien’, Rasmus Rasks vid om alt fra islandsk til sanskrit, Ole Worms studier af runer i 1600-tallet til Carl Jacobsens imponerende arkæologiske samlinger.
I Danmark har vi en stor tradition for forskning i oldtiden. Men har oldtidsforskningen også en fremtid herhjemme?
I en tid, hvor interessen for humaniora og de smalle sprog- og kulturfag er dalende, hvor universiteterne undergår store forandringer, og hvor videnskaben forventes at være samfundsnyttig, verdensvendt og aktuel.
- Hvad går vi glip af, hvis vi om 50 år ikke længere får ny viden om runer, assyriologi og det gamle Egypten fra danske universiteter?
- Hvorfor bør vi og generationer efter os interessere os for forskning i oldtiden?
- Hvordan forsker man overhovedet i de ældgamle sprog- og kulturer?
Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskab.dk’s nye serie om dansk forskning i oldtidssprog og -kultur ‘Oldtid for altid?’ tager afsæt i.
Serien er støttet af Carlsbergfondet og løber fra september 2024 til august 2025. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Han fortæller, at de første klokkeklare eksempler på kældre i Danmark først er fra omkring år 500 til 100 f.v.t.
Her var kældrene en-to meter dybe, og man har fundet rester efter større lerkar med korn og kød, der var blevet opbevaret dernede. Til sammenligning var fordybningen på Falster 40 cm, og forskerne har ikke kunnet bevise, at der har været gulv lagt ovenpå.
Men uanset om det er en kælder eller ej, er studiet opsigtsvækkende, mener Lasse Vilien Sørensen.
Styrken i studiet er nemlig, at forskerne med meget stor sikkerhed kan sandsynliggøre, at ’kælderen’ blev bygget som en del af huset fra perioden. Og dermed er 'kælderkonstruktionen' meget ældre end dem, man tidligere har fundet, siger han.
»Det er de mange kulstof 14-dateringer, der er det springende punkt i studiet. De er simpelthen ’outstanding’ og viser de forskellige faser af husene og deres brugstid. Hvis ikke de havde dem, ville kollegaer være meget skeptiske over for studiet. Men den kritik kan forskerne affeje,« siger Lasse Vilien Sørensen.
Rejser flere spørgsmål, end det giver svar
Marie Brinch mener, at studiet rykker ved stenalderforskningen på to centrale måder.
For det første skal arkæologer i fremtiden være opmærksomme på lignende stenkonstruktioner. Måske har man tidligere overset noget.
»Og for det andet så åbner vores fund op for en diskussion om, hvad det var for nogle typer huse, man byggede dengang. Hvilken funktion havde de? Og hvordan var de indrettet?« siger Marie Brinch.
Det er Lasse Vilien Sørensen enig i. Ifølge ham rejser studiet en masse interessante spørgsmål. Hvordan kan dette fund forklares? Var der en ændring i samfundets økonomi eller levemåde, der førte til behovet for en kælderkonstruktion?
En ting er dog sikkert, pointerer Marie Brinch.
»Kælderen er endnu et eksempel på, at folk i stenalderen ikke var de her primitive mennesker, som vi nogle gange forestiller os, der boede i huler og slog hinanden i hovedet med køller.«
