Rekordfund fra Haderslev: Nordeuropas ældste tegn på omsmeltning af metal

Hvis du gik rundt og troede, at dine forfædre i stenalderen kun var i stand til at lave simple stenredskaber, kan du godt tro om igen.

En forskergruppe fra Nationalmuseet har nemlig fundet beviser for, at stenalderens danskere beherskede kompliceret forarbejdning af metal:

I et nyt studie afslører forskerne, at vores forfædre tilsyneladende kunne smelte og støbe kobber for omkring 5.800-5.500 år siden.

»Det er lidt af et sensationelt fund, for det er Nordeuropas ældste eksempel på, at man var i stand til at smelte og arbejde med metal. Vi har fundet en smeltedigel til kobber, som er mindst 5.500 år gammel,« siger Anne Birgitte Gebauer, som er arkæolog og forsker ved Nationalmuseet, til Videnskab.dk.

Hun er førsteforfatter på det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Archaeology.

»Fantastisk fund«

Det nye studie får ros fra flere andre forskere, som Videnskab.dk har talt med.

De andre forskere påpeger, at fundet af smeltediglen til kobber er vigtigt for historien om dansk metallurgi – et håndværk, hvor man smelter og forarbejder metal.

Smeltediglen er nemlig mere end 1.000 år ældre end andre direkte beviser på forarbejdning af metal i Danmark.

»Det er et fantastisk fund. Det er første gang, man direkte kan påvise, at man var i stand til at omsmelte kobber så tidligt i Nordeuropa,« siger Lutz Klassen, som er arkæolog og forskningsleder ved Museum Østjylland.

»At smelte kobber kræver en meget kompliceret teknologi og enormt høje temperaturer. Derfor udfordrer det en opfattelse, som mange måske har haft af stenalderfolk som lidt primitive mennesker. Det beviser, at de kunne håndtere et højteknologisk håndværk,« tilføjer han.

»Rygende pistol«

Lutz Klassen er ikke medforfatter til det nye studie, men han har selv studeret mere end 100 danske stenalderfund af kobberøkser.

Oprindeligt mente man, at kobberøkserne var importeret til Danmark fra udlandet, men Lutz Klassen foreslog i sin ph.d.-afhandling fra 2000, at kobberøkserne kunne være blevet støbt i Danmark.

»Lutz Klassen sandsynliggjorde helt klart, at kobberøkserne kunne være produceret herhjemme, og han fandt en række indirekte beviser på forarbejdning af kobber i Danmark. Men man har manglet den rygende pistol. Det har man fået nu,« siger Henriette Lyngstrøm, som er lektor i arkæologi og specialist i metallurgi, men ikke har været en del af det nye studie.

»Jeg var bange for at blive gjort til grin«

Smeltediglen blev fundet ved et stort gravkompleks ved Lønt på sydsiden af Haderslev fjord. Der er tale om nogle undseelige stykker brændt ler, men ifølge arkæologerne har de engang siddet sammen i en lille oval skål på omkring 10 centimeter.

Skålen var tykbundet og fremstillet af en sandet lermasse, der kunne isolere det varme indhold af smeltet kobber.

»Oprindeligt vidste vi ikke, hvad det var. Men så kom vi i tanke om en ny bog med billeder af udenlandske smeltedigler, og jeg talte med mine kolleger på Nationalmuseet om, at det godt kunne ligne dem,« siger Anne Birgitte Gebauer og tilføjer:

»Men jeg var bange for at blive gjort til grin, hvis jeg påstod, at jeg havde fundet en dansk smeltedigel fra stenalderen. Derfor jeg fik lavet en række forskellige analyser, som alle bekræftede, at den indeholdt kobber, før jeg turde stå frem med fundet.«

I alt har tre uafhængige røntgen-flourescence analyser samt en skanning-elektronanalyse (se faktaboks) bekræftet, at diglen virkelig har indeholdt smeltet kobber.

Diglen blev brugt, dengang stenalderfolk blev rige

Ifølge Anne Birgitte Gebauer stammer selve kobberet fra Centraleuropa, men mere præcist kan forskerne ikke fastslå metallets oprindelsessted.

»Selve kobberet er importeret til Danmark, for man kan ikke udvinde kobber i Danmark. Men vi ved ikke, om det er blevet importeret som kobbermalm, rent kobber eller måske som økser, der er blevet smeltet om,« siger Anne Birgitte Gebauer.

På baggrund af fundstedet ved Lønt er smeltediglen dateret til omkring 3800-3500 før vor tidsregning – en del af stenalderen, der går under navnet bondestenalderen.

\ Læs mere

Danmarks første jernfund er i virkeligheden kobber

En revolutionerende tid

I bondestenalderen skete en revolutionerende omvæltning i samfundet: Vores forfædre begyndte at leve som bønder frem for jæger-samlere.

»Det er en tid, hvor de første agerbrug opstår i Danmark, og folk begynder at blive bønder. Det betyder, at folk pludselig får mulighed for at oparbejde et overskud og en form for rigdom. Så der sker en øget social opdeling af samfundet, hvor man begynder at have familier med høj status og magt. Det er her, kobberet kommer ind i billedet,« forklarer Anne Birgitte Gebauer.

Kobberet ser nemlig ikke ud til at have været hver mands eje. Kun de rigeste og mest magtfulde havde tilsyneladende mulighed for at eje kobbergenstande.

»Man kan populært sige, at det er en periode, hvor der opstår en kæmpe hype om at kunne imponere andre. Det sker dels gennem bygning af fantastiske stengrave – det, vi kender som dysser og jættestuer. Men det sker også ved, at nogen blev i stand til at producere og eje kobberøkser; de har helt klart været genstande, man kunne imponere andre med,« siger Helle Vandkilde, som er professor i arkæologi og forsker i metallurgi ved Aarhus Universitet.

Trolddomsagtigt at kunne smelte kobber

Smeden, som kunne forarbejde kobberet, har måske også haft en særlig status i samfundet, vurderer forskerne. At kunne forarbejde kobberet har nemlig krævet en særlig viden, som ikke var alle forundt, forklarer Anne Birgitte Gebauer.

»Smeden har været i stand til at kontrollere kræfter, som ingen andre kunne forstå. Vi ved fra etnografiske studier, at smedens evner nogle steder er blevet opfattet som magiske eller trolddomsagtige kræfter. Så måske har det samme gjort sig gældende her – at det har givet en særlig status i samfundet at kunne forarbejde kobber,« siger Anne Birgitte Gebauer.

Hun forklarer, at kobber først smelter ved 1.084 grader, men almindelige, åbne bål kan kun nå op omkring 600-700 grader.

»For at komme op på en temperatur, som var høj nok til at smelte kobberet, var man nødt til at tilføje ekstra ilt til gløderne. Det gjorde man ved at blæse på gløderne med en slags pusterør,« fortæller Anne Birgitte Gebauer.

Undersøgelser af digler i Schweiz tyder på, at man først lagde kobberstykker i diglen og dernæst trækul ovenpå. Herefter pustede man på gløderne fra hver side med lange pusterør for at få temperaturen helt op omkring de 1100 grader. Et fund af en lille lergenstand, som lå sammen med smeltediglen, kan ifølge det nye studie muligvis være et mundstykke til pusterøret, men det er usikkert.

\ Læs mere

Ældste smelteværk fra middelalderen

Vidner om overskud og innovation

Samlet set vurderer andre arkæologer imidlertid, at det nye studie på overbevisende vis får fremlagt beviserne for, at skårene fra selve skålen vitterligt har været en smeltedigel for årtusinder siden.

»Det er et virkelig godt og overbevisende studie. Jeg vil ikke sige, at konklusionen er kontroversiel, for vi kendte til kobberøkserne i forvejen. Men vi manglede det sidste bevis på, at de var lavet i Danmark,« siger Helle Vandkilde, som ikke har været med til at lave det nye studie.

»Fundet viser, at man var i stand til fremstille kobberøkser i den tidlige bondestenalder. Det har krævet en høj grad af viden og teknik, og det illustrerer, at der var en innovation og et overskud i samfundet,« tilføjer hun.

Ældre fund i Europa

Flere steder i Europa findes der endnu tidligere tegn på beherskelse af kobberstøbning.

De ældste direkte tegn på smeltning af kobber er fundet ved Belovode i Serbien og er dateret til omkring 5000 før vor tidsregning. Altså mindst 1.200 år før dateringen af den danske smeltedigel.

»Det sjove er, at Danmark er en af de rigeste steder med hensyn til kobberfund fra bondestenalderen. Vi kan se på sammensætningen af selve kobberet i økserne, at kobberet stammer fra områder nord for alperne. Så der må have været en større handel og udveksling derfra til Danmark,« siger Lutz Klassen.

\ Læs mere

Nyt studie afslører, hvordan bronzealderen kunne opstå i metalfattige Danmark

Danske kobberøkser er helt særlige

I sin ph.d.-afhandling sammenlignende Lutz Klassen samtlige fund af kobberøkser fra Danmark med andre samtidige kobberøkser fra Europa. Her lagde han mærke til, at de danske økser på flere måder skilte sig ud fra andre europæiske økser.

»Omkring 10 procent af økserne minder om andre økser fra egnen i de nordlige alper, og de er formentlig fremstillet der. Men resten af de danske kobberøkser er dobbelt så tunge som andre europæiske økser. De er også støbt på en anden måde, og der er i det hele taget en række tegn på, at økserne fra Danmark har særlige træk,« siger Lutz Klassen, som på baggrund af disse observationer konkluderede i sin ph.d., at økserne måtte være produceret i Danmark.

Med andre ord ser det altså ud til, at vores forfædre i nord har foretrukket større og tungere kobberøkser end deres naboer i sydligere egne af Europa. Og for at få fingrene i dem, måtte de tilsyneladende selv lære at støbe kobber.

»Men vi ved ikke, hvilken form kobberet var i, når de støbte det. Smeltede de udenlandske økser og knive om? Eller importerede de ren kobber eller måske kobbermalm? Det ved vi ikke,« siger Henriette Lyngstørm.

Men kan der ikke blot være tale om en smeltedigel, som tilfældigt er havnet i Danmark, fordi den er kommet hertil med en handelsrejsende. Den kan vel være tabt eller solgt, uden at der nødvendigvis er blevet smeltet kobber i Danmark?

»Ja, det er selvfølgelig muligt. Vi ved, at det er en tid, hvor man rejser rigtig meget i Europa, så den kan sagtens være kommet hertil med en rejsende. Men Lutz Klassens forskning tyder jo også på, at man støbte kobber i Danmark, og nu har vi samtidig fundet selve smeltediglen. Men om det var en enlig svale, eller om der har været mange, som var i stand til at forarbejde kobber, ved vi simpelthen ikke,« siger Henriette Lyngstrøm.

\ Læs mere

Arkæolog: Sjældent fund på Bornholm kan nuancere vores syn på stenalderfolk

Kobber forsvandt hurtigt igen

Forskerne fremhæver også, at opblomstringen af kobber i bondestenalderen ebber ud relativt hurtigt. Det ser ud til, at brugen - og fremstillingen – af kobberøkser i Danmark kortvarigt dukker op for derefter at forsvinde i godt 1.500 år.

»Vi kan se, at kobberøkserne forsvinder lidt senere i bondestenalderen. Så man holder op med at eje og fremstille kobberøkser – deres teknologiske viden må af en eller anden grund være forsvundet. Det er først med bronzealderen omkring 2000 før vor tidsregning, at man begynder at forarbejde metal igen,« siger Helle Vandkilde og henviser blandt andet til dette studie, som påviser kobberets forsvinden.

Da metallurgien igen dukker op i Danmark, er det bronzen, som er blevet populær - et metal, som består af en blanding mellem tin og kobber – og dermed træder vores forfædre ind i bronzealderen.

Selvom studiet af smeltediglen først lige er udkommet, blev fundet af den faktisk gjort for mere end tre årtier siden. Smeltediglen blev samlet op fra jorden helt tilbage i 1988, da Nationalmuseet og Museum Sønderjylland udgravede gravkomplekset i Lønt ved Haderslev. I mange år lå de små stykker brændt ler uberørt i Nationalmuseets samlinger, indtil Anne Birgitte Gebauer og hendes kolleger genfandt dem.

Dermed er det nye studie et levende bevis på, at der kan gemme sig »uopdagede skatte« i museers samlinger, slutter arkæologen.

Og måske kan det omskrive historiebøgerne.

Nationalmuseets forskningschef foreslår på baggrund af fundet, at Danmarkhistorien bør få en kobberalder i perioden mellem stenalderen og bronzealderen, ligesom flere andre europæiske lande har.

Andre forskere er dog imod, hvilket du kan læse om i artiklen 'Rekordgammelt kobberfund rejser debat: Bør Danmark have en kobberalder?'