»Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie
»Jeg har aldrig før skrevet et brev til en redaktør med mine bekymringer om et studie, der ikke er publiceret!« skriver en af forskerne bag.

»Studiet kommer ikke til at afgøre debatten om, hvorvidt man skal bære maske eller ej,« vurderer overlæge Karsten Juhl Jørgensen, konstitueret direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet. 

»Studiet kommer ikke til at afgøre debatten om, hvorvidt man skal bære maske eller ej,« vurderer overlæge Karsten Juhl Jørgensen, konstitueret direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet. 

»Vi er bekymrede.«

Sådan starter tre amerikanske forskere et bekymringsbrev - et såkaldt letter of concern - som de har sendt til Danish Medical Journal, der er den engelsksprogede udgave af Ugeskrift for Læger.

Bekymringen er rettet mod et efterhånden meget omtalt dansk studie, der skulle undersøge effekten af mundbind ude i samfundet.

Studiet har været undervejs siden maj, og medier og forskere har været spændte på resultatet, da det med 6.000 deltagere er verdens første store videnskabelige lodtrækningsstudie, der undersøger effekten af mundbind. 

Ingen ved, hvad studiet viser, og hvordan det er udført, for det er ikke publiceret. Men en beskrivelse af forsøgets design - det vil sige den metode og forsøgsopstilling, forskerne har brugt, er frit tilgængelig.

Det er forskernes beskrivelse af forsøgsdesignet, som for en måned siden fik amerikanske forskere til at sende bekymringsbrevet til Danish Medical Journal. De tre amerikanske forskere fremhæver i brevet en række punkter, som de finder problematisk ved designet.

En af forskerne bag brevet, Noah Haber, der er postdoc ved metaforskningscenteret METRICS på Stanford University og forsker i sundhedsøkonomi på Harvard University, forklarer i en mail til Videnskab.dk, hvorfor de så sig nødsaget til at advare om studiet:

»Givet den enorme offentlige interesse for masker og de alvorlige svagheder i forsøgets designet og vinklingen af det, mener vi, at det er helt afgørende, at beslutningstagere forstår, hvad studiet kan - og ikke kan - fortælle os om effekten af masker,« skriver han.

»Det er helt vildt«

Det er dybt usædvanligt, at tre forskere fra den anden side af Atlanten er gået til tasterne for at dele deres bekymringer om et upubliceret dansk studie til et dansk tidsskrift, fortæller Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og forsker i forskningsmetoder, til Videnskab.dk:

»Det er helt vildt,« indleder han.

»Det fortæller mest af alt, hvor ophedet den her diskussion er. Det er jo nærmest umuligt at have en almindelig samtale om brug af masker,« lyder det fra overlægen, der også er konstitueret direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet.

En af de tre bekymrede amerikanske forskere, Emily R. Smith, der er lektor i global sundhed på George Washington University, medgiver selv på Twitter, at deres bekymringsbrev er usædvanligt:

»Jeg har aldrig før skrevet et brev til en redaktør med mine bekymringer om et studie, der ikke er publiceret! Men videnskabsfolk må vel tilpasse sig den nye #Covid_19 kontekst, ikke?« 

Et studie i stormvejr

22. oktober ryddede Berlingske forsiden med historien om, at studiet var blevet afvist tre store internationale tidsskrifter. På sociale medier blev avisens artikel delt under overskrifter om, at forskerne blev censureret af verdens største medicinske tidsskrifter. Det skrev Videnskab.dk om i artiklen Videnskab.dk i artiklen ‘Dansk forsøg med mundbind er endt i stormvejr’.

I artiklen forklarer to uvildige forskere, at det er helt normalt, at tidsskrifter afviser studier for eksempel på grund af metodiske problemer eller et for svagt datagrundlag. Det er grundløse spekulationer, at mundbindsstudiet er blevet afvist af tidsskrifterne af politiske årssager, siger de. 

En af forskerne bag det nye studie, Henning Bundgaard, der er overlæge og professor på Rigshospitalet, fortæller til Videnskab.dk, at han ikke finder det usædvanligt, at de amerikanske forskere har sendt et bekymringsbrev til Danish Medical Journal.

Han understreger samtidig, at det er den eneste kommentar, som de har fået til studiet.

Amerikanske forskere: Designet lever ikke op til studiets mål

Helt overordnet mener de amerikanske forskere, at designet i det danske mundbinds-studie ikke lever op til det, forskerne bag gerne vil undersøge.  

Målet med studiet er at undersøge, om ansigtsmasker beskytter bæreren af masken mod SARS-CoV-2-infektion og finde beviser, som myndigheder på tværs af kloden kan give anbefalinger ud fra.

»Vi mener, at studiets design er uegnet til at opnå de erklærede mål,« skriver amerikanerne i brevet til Danish Medical Journal, hvor de ligeledes vurderer, at designet er for »svagt« til at besvare forskernes spørgsmål, og studiet er designet på en måde, så der er forudindtagethed mod ikke at vise en effekt.

»For de fleste beslutningstagere vil ingen eller en meget lille effekt blive misfortolket til, at masker er ineffektive. Men en mere korrekt fortolkning er, at dette studie ikke kan informere om fordelen (eller mangel på samme) ved at bruge masker uden for sundhedsvæsenet,« advarer forskerne.

Karsten Juhl Jørgensen har kigget på forskernes kritik, og han mener ligeledes, at der er stor risiko for, at resultaterne vil kunne misbruges. Til gengæld mener han ikke, at der er noget i kritikken, der direkte diskvalificerer studiet.

»De ting, de påpeger i letteret (bekymringsbrevet, red.), er helt almindelige begrænsninger ved et studie, som forfatterne udmærket er klar over, og som de selv beskriver,« lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen, der dog tvivler på, at mundbinds-studiet kan leve op til al den opmærksomhed, som det får i disse dage:

»Studiet kommer ikke til at afgøre debatten om, hvorvidt man skal bære maske eller ej, da det ikke belyser effekten på andre end bæreren - det er en lille brik i den samlede evidens,« vurderer han. 

Kritikpunkter: Få smittede, forkerte præmisser og usikre hjemmetest

De amerikanske forskere fremhæver helt konkret fire svagheder ved det danske studies design. Som sagt ved vi endnu ikke, hvad forskerne bag studiet har fundet ud af. Derfor er det ikke sikkert, at deres kritik viser sig at holde vand. Men her kommer den altså:

Først og fremmest vil forskerne undersøge, om mundbind virker mod corona-smitte, men der lægges kun op til, at forskerne sender en pakke mundbind til deltagerne og hver uge kontakter dem for at følge op.

Det er altså ikke 100 procent sikkert, at deltagerne har brugt mundbind, og kontrolgruppen ikke har. Derfor bliver det mere en undersøgelse af, hvorvidt en anbefaling om at bruge mundbind virker, og ikke om mundbind virker, lyder kritikken.

Den anden pointe er, at studiet står svagt, fordi undersøgelsen kun foregår i Danmark i maj måned, hvor der i gennemsnit var 70 nye registrerede smittetilfælde om dagen, hvilket sammenlignet med mange andre lande kun er meget få smittede. 

»Du kan ikke forhindre folk i at få COVID, hvis ingen (eller meget få mennesker) i ens studies fællesskab ikke har COVID!« skriver Emily R. Smith på Twitter. 

Tredje kritik går på, at studieperioden, der kun er 30 dage i alt, er meget kort. Der kan gå helt op til to uger, før nogen udvikler symptomer, hvis de overhovedet får symptomer. Derfor er det altså usikkert, om man fanger alle dem, der blev smittet i slutningen af studieperioden. 

Fjerde og sidste kritik går på, at alle dem, der ikke er blevet testet positiv for COVID-19 i perioden, skal teste sig selv for antistoffer med en tilsendt ‘hjemmetest’. Der er en risiko for, at mange af den slags hjemmetest ikke udføres ordentligt.

Endnu en mulig svaghed: Deltagerne var unge

Forskerne bag mundbindsstudiet har forsøgt at få det publiceret i de tre største medicinske tidsskrifter The Lancet, New England Journal of Medicin og JAMA. Men alle tre tidsskrifter har afvist studiet.

Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet, har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at der kan være alle mulige grunde til, at studiet er blevet afvist, og det er umuligt at vurdere, om tidsskrifternes afvisning er berettiget, når datagrundlaget ikke er offentliggjort.

En svaghed ved studiet er, at de fleste af forsøgsdeltagere var ansatte i de tre danske supermarkedskæder Bilka, Føtex og Netto, nævner han.

»De ansatte i supermarkeder er ofte unge mennesker. Spørgsmålet er, om de er repræsentative for dem, man gerne vil beskytte med mundbind. Før vi begynder at kaste os ud i alle mulige vilde teorier om, hvorfor studiet er afvist, er vi nødt til at se resultaterne og de data, studiet bygger på,« fortsætter han.

Derudover er det også vigtigt at være opmærksom på, at studiet undersøger, om folk, der bærer mundbind, er beskyttet mod COVID-19. Det kan ikke fortælle noget om, hvorvidt mundbind beskytter mod, at man smitter andre.

Myndighederne anbefaler blandt andet mundbind ud fra en vurdering af, at de beskytter mod, at man smitter andre, når man bruger dem.

Afviser kritikken

Overlæge og professor på Rigshospitalet Henning Bundgaard, der er en af flere forskere bag det nye mundbinds-studie, afviser kritikken fra de amerikanske forskere. 

Han mener ikke, at deres forsøgsdesign er svagt, men at det er »super stærkt«. Konkret afviser han kritikken af, at de ikke har kunne følge med i, om deltagerne rent faktisk har brugt mundbind eller ej.

»Vi instruerede deltagerne i projektet i brug af mundbind, vi sendte alle de mundbind, som deltagerne havde brug for helt gratis til deres hjem-adresse, vi brugte høj-kvalitetsmundbind med en filtreringsevne på 98 procent, og under forsøget sendte vi hver uge en 'påmindelse' om at bruge maskerne - og spurgte om deltagerne brugte maskerne. Jeg kender ikke til, at nogen tidligere har gjort det så grundigt,« siger Henning Bundgaard.

Ligeledes har han heller ikke meget tilovers for kritikken af, at datagrundlaget er lille, fordi smittetallene var stærkt faldende i maj, men det kan han ikke gå i detaljer med uden at røbe studiets resultater.

Henning Bundgaard understreger, at studiet ikke kommer til at give det endelige svar på, om det er en god ide at anbefale mundbind eller ej. Den beslutning er politisk. Men forsøget, som er det største, der hidtil er lavet, kommer til at bidrage til den samlede evidens.

»Studiet bidrager til den samlede evidens. Når myndighederne vurderer, hvad der skal anbefales, kigger man jo på den samlede evidens, ikke bare på et enkelt studie. Der er mange andre mindre studier, og studier fra andre virusser, som også indgår i evidensgrundlaget,« lyder det fra overlægen.

Artiklen blev oprindeligt publiceret 23. oktober 2020. Efter publiceringen vendte Noah Haber, en af forskerne bag kritikken, tilbage med en forklaring på, hvorfor de skrev deres bekymringsbrev. Hans citat er tilføjet 26. oktober 2020.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.