Statens teststrategi for coronavirus er trådt ind i en ny fase:
11. maj tog de danske myndigheder hul på en undersøgelse, der skal tegne et tydeligere billede af coronavirussens udbredelse i befolkningen.
En del af undersøgelsen er at stikprøveteste for antistoffer i en repræsentativ del af befolkningen. Det meddeler både Sundheds- og Ældreministeriet og Statens Serum Institut.
Antistoftest kan fortælle, om man har udviklet antistoffer mod den nye coronavirus, SARS-CoV-2, og testen er derfor en af nøglerne til at følge udviklingen i corona-pandemien.
»Man skelner mellem virustest, der viser, om man har en virus i sig lige her og nu, og antistoftest, der viser, om man har lavet antistoffer mod en virus. Antistoftest kan derfor fortælle, om man har haft virussen,« forklarer Karen Angeliki Krogfelt, professor MSO i molekylær- og medicinalbiologi på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.
\ Forskellige tests og deres usikkerheder
Forskerne bruger grundlæggende to forskellige typer test til at undersøge corona-smittede:
- Virustest - også kaldt PCR: Testen viser, om du aktivt har virussen i kroppen.
- Antistoftest: Testen viser, om du har haft virussen i kroppen.
Begge testtyper kan være behæftet med usikkerheder:
- Falske positiver: Man kan blive testet positiv, selvom man faktisk ikke er smittet. Det kaldes også specificitet.
- Falske negativer: Man kan blive testet negativ, selvom man faktisk er smittet. Det kaldes også sensitivitet.
- Krydsreaktioner: Testen forveksler virussen eller antistoffer, der testes for, med andre virusser eller antistoffer fra andre virusser.
I artiklen her kan du blive klogere på, hvordan antistoftest fungerer, og hvorfor nogle er mere sikre end andre.
Sådan laver kroppen antistoffer
For at forstå, hvordan antistof-tests virker, skal vi lige have et par grundprincipper på plads om, hvordan vores immunforsvar fungerer.
Når en fremmed virus angriber kroppen, indtager den dine celler. Og inde i vores celler begynder virussen at kopiere sig selv.
Vores immunforsvar er dog så smart, at det kan udvikle såkaldte antistoffer, når det møder virussen.
Antistofferne kan genkende og angribe den specifikke virus fra særlige angrebspunkter, kendt som virussens antigener.
I en virus er der nemlig indlejret i en masse proteiner, og hvert protein har flere såkaldte antigener. Derfor findes der også forskellige antistoffer, som er modstoffer til forskellige typer af antigener på virussen (se faktaboks 2).
Når immunforsvaret laver antistoffer, binder de forskellige antistoffer sig til deres respektive antigener, og på den måde bekæmper de kun virus, som har dette antigen på sig.
»Antistoffer er dog individuelle, og mens nogle mennesker producerer meget effektive antistoffer mod virussens antigener, kan andre mennesker lave antistoffer, der ikke virker så godt,« påpeger Karen Angeliki Krogfelt.
Forskellige typer antistoftest
Nu til antistoftest. Her skal du være opmærksom på, at der findes forskellige typer antistoftest, der har forskellige fordele og ulemper.
Det er også forskelligt fra test til test, hvilke antistoffer de er udviklet til at finde.
\ Forskellige antistoffer
Antistofferne kaldes også immunglobuliner og forkortes derfor Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser:
- Immunoglobulin M (IgM)
- Immunoglobulin G (IgG)
- Immunoglobulin A (IgA)
Disse tre typer antistoffer er dem, der er flest af.
- Immunoglobulin D (IgD)
- Immunoglobulin E (IgE)
De sidste to typer er dem, der er mindre af.
Det er forskelligt, hvilke antistoffer en antistoftest kan spore. Normalt vil det dog være IgM, IgG eller IgA - i nogle tilfælde allesammen.
De vigtigste antistoftest at skelne mellem er ELISA-test og hurtigtest - også kaldet POCT (læs mere i faktaboks 3).
I Danmark har vi indkøbt tre forskellige tests, men det er kun én af testene - ELISA-testen fra den kinesiske producent Wantai - der skal bruges til befolkningsundersøgelsen, oplyser Statens Serum Institut.
»ELISA har den fordel, at den er mere præcis og følsom end mange andre typer tests. Derfor diagnosticerer den sjældent forkert,« fortæller Karen Angeliki Krogfelt, professor MSO i molekylær- og medicinalbiologi på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.
Karen Angeliki Krogfelt har i samarbejde med Statens Serum Institut været med til at lave en undersøgelse af ni forskellige kommercielle corona-antistoftest - herunder den ELISA-test, der skal bruges i Danmark.
»Den kinesiske ELISA-test er en af de bedre på markedet, så jeg synes, at det lyder fornuftigt, at de har valgt at bruge den til undersøgelsen,« siger Karen Angeliki Krogfelt, der ikke har været med i beslutningsprocessen omkring den danske teststrategi.
\ Disse test har Danmark købt
Danmark har indkøbt én såkaldt ELISA-test og to forskellige såkaldte Point-of-care-tests (POCT), der også er kendt som hurtigtest.
ELISA-testen kommer fra den kinesiske producent Wantai.
De to hurtigtest kommer fra henholdsvis den kinesiske producent Dynamiker og den amerikanske producent CTK.
Helt generelt er en ELISA-test mere præcis end en hurtigtest. På en ELISA-test kan det nemlig ses, hvor mange antistoffer der er produceret.
En hurtigtest viser - ligesom en graviditetstest - til sammenligning blot, om man har antistoffer eller ej.
Sådan fungerer ELISA-testen
En ELISA-test er en laboratorietest, og den kan laves på forskellige måder.
ELISA-testen fra Wantai er en såkaldt sandwich-test, og den fungerer helt lavpraktisk ved, at:
- Der tages en blodprøve, som siden fragtes hen til et laboratorie.
- På laboratoriet adskiller man de røde blodlegemer fra blodet, så man har en klar væske tilbage kaldet serum. Det er i serummet, antistofferne befinder sig.
- Herefter hiver man en testbakke frem med ELISA-test. I bunden af testene er der placeret et antigen fra virussen, som man har valgt at teste for.
- Herefter pipetteres serummet ned i testbakken, hvor der i bunden er placeret et antigen fra virussen, som man har valgt at teste for.
- Serummets antistoffer, hvis der altså er nogen, vil så binde sig til antigenet.
- Derefter tilsætter man et nyt antistof, der er mærket med enzymer. Det vil også binde sig til antistoffet, der har bundet sig nede i testbakken.
- Hvis der findes antistoffer i serummet, vil de binde sig til antigenet, og ved hjælp af enzymerne vil der ske en farvereaktion.
- Jo mere antistof der er, desto større vil farvereaktionen være.
»Ud fra dette kan man give en vurdering af, hvor mange antistoffer en given testperson har udviklet, og derfor kan man også se, hvor langt de er i smitten. Derfor kaldes det en kvantitativ test,« forklarer Karen Angeliki Krogfelt.
Testen vil typisk vise et antistoftal på for eksempel mellem 0,1 og 2,0, og jo længere henne du er i din smitte, des højere vil dit antistof-tal være.
De fleste danner antistoffer, to til tre uger efter de er blevet smittet. Så hvis du lige er blevet smittet med coronavirus for et par dage siden, kan det ikke ses i en ELISA-test. Til gengæld kan man gemme noget af blodprøven og undersøge den med en ELISA-test igen senere.
ELISA fra Wantai var bedst i test
Der findes faktisk flere forskellige typer ELISA-test, og de er ikke ens.
Eftersom vi i Danmark har købt testen fra Wantai, giver det mening at se lidt nærmere på den.
ELISA-testen fra Wantai er som nævnt blevet undersøgt af Karen Angeliki Krogfelt og en forskergruppe fra Statens Serum Institut, og her fik testen den bedste karakter blandt de tre ELISA-test, der blev undersøgt, fortæller hun.
- Den viste, at der ikke var nogen falsk positive svar. Et falsk positiv svar betyder, at testen viser, at du har COVID-19, selvom du reelt ikke har det. Det betyder, at Wantais ELISA-test havde en specificitet på 100 procent.
- Derudover har Wantais ELISA-test en sensitivitet på 90 procent. Det betyder, at 1 ud af 10 testede personer kan være falsk negative svar. Et falsk negativt svar betyder, at testen viser, at du ikke har været smittet med COVID-19, selvom du reelt har haft sygdommen.
\ De andre ELISA-test var dårligere
De to andre ELISA-test, der blev undersøgt af Karen Angeliki Krogfelt og Statens Serum Institut hed Euroimmun IgA og Euroimmun IgG.
De havde en specificitet på henholdsvis 82 og 87 procent, hvilket vil sige, at mellem 1 til 2 ud af 10 positive svar vil være falsk positive.
Kilde: Evaluation of nine commercial SARS-CoV-2 immunoassays
ELISA-testen fra Wantai tester samlet for antistofferne IgM, IgG eller IgA. Derudover tester den for antigenet, der hedder RBD, som sidder udenpå en lille ’arm’ på virussen, kaldet spike-proteinet.
»Spike-proteinet, og specielt RBD, er meget særegent for den nye coronavirus. Derfor er det klogt at teste for dette antigen. Man kan også teste for et andet protein, kaldet N-proteinet, men det ligner mere et N-protein, som andre coronavirusser også har,« fortæller Peter Garred, professor i Klinisk Molekylær Medicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Peter Garred bekræfter desuden, at ELISA-testen fra Wantai ser ud til at være en af de bedste, der er på markedet.
Rigshospitalet har lignende test på vej
Peter Garred leder lige nu et forskerhold på Rigshospitalets Diagnostiske Center, der er i gang med at udvikle flere forskellige typer antistoftest - herunder en test, der minder meget om Wantais ELISA-test, og som netop også tester for RBD.
»Efter nogle indledende undersøgelser var det vores vurdering, at RBD var det bedste antigen at teste for. Test for RBD er lettere at producere i større mængder end hele spike-proteinet, og så er det mest unikt for SARS-CoV-2, så risikoen for, at testen fanger andre coronavirus, er mindre,« forklarer han.
Peter Garred fortæller desuden, at man regner med at få testene klar inden sommerferien. Arbejdet sker i samarbejde med medicinalfirmaet Novo Nordisk og med støtte af Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.
Sådan fungerer hurtigtest
Danmark har som sagt også købt to hurtigtest (eller POCT), der er også kan teste for antistoffer - de er altså ikke de samme som virustest, der tester, om man har virussen i sig.
Hurtigtestene fungerer ved, at man får et prik i fingeren, og så kan det vurderes på stedet, om man har produceret antistoffer eller ej.
De har den klare fordel, at de kan give svar efter 10 til 20 minutter, men samtidig er ulempen, at de er mindre præcise. De har oftest flere falsk positive og falsk negative svar end ELISA.
»POCT har ikke særlig god sensitivitet. Det vil sige, at de som regel kun kan måle, hvis man har et højt antal af antistoffer. Hvis man kun har få og er i begyndelsen af sin smitte, risikerer man at blive testet negativ, selvom man er positiv,« forklarer Karen Angeliki Krogfelt.
»Og nogle gange diagnosticerer de for den forkerte virus, og det er endnu mere bekymrende. Vi har set hurtigtest for SARS-CoV-2, der har vist et positivt resultat for folk, der har haft dengue (tropisk febersygdom, red.), men ikke har haft SARS-CoV-2. Det samme er også beskrevet fra et forskerhold i Singapore,« tilføjer hun.
Som graviditetstest, men nyttige til statistik
POCT-testene kan sammenlignes med graviditetstests, da de ikke viser antallet af antistoffer, men kun fortæller, om man har udviklet antistoffer eller ej.
Derfor er de ikke så nyttige, hvis man vil have en klar diagnose for den enkelte.
»Ligesom når man tager en graviditetstest. Så tager man også lige ind til lægen og bliver tjekket en ekstra gang. Det samme gælder med hurtigtest til SARS-CoV-2. Det er en del af testens design, og det er derfor, de er usikre,« fortæller Karen Angeliki Krogfelt.
Hun tilføjer dog, at hurtigtesten godt kan bruges til lave forskning og statistik. Hvis man kender de præcise usikkerheder ved testen, kan man nemlig indregne usikkerhederne i den statistiske metode.
Hurtigtest har været mest brugt i Danmark
Hurtigtestene har hidtil været den mest anvendte antistoftest i Danmark.
Det er således især en hurtigtest fra den kinesiske producent Livzon, der har været brugt i de antistof-undersøgelser, der er blevet lavet blandt danske bloddonorer. Det er også denne test, der blevet købt ind af Region Hovedstaden til test af sundhedspersonale.
Falck har bestilt 20.000 hurtigtest fra det kinesiske firma Wondfo til at teste deres medarbejdere. Men forskere fra Oxford University har konkluderet, at de konkrete test har været for upræcise.
På Nordsjællands Hospital har man også siden begyndelsen af april løbende undersøgt en gruppe på 250 ansatte sundhedsmedarbejdere med en ELISA-test i samarbejde med Oxford University.
Følg med på Videnskab.dk, hvor vi følger op på statens teststrategi og befolkningsundersøgelsen med antistoftest.
\ Kilder
- Karen Angeliki Krogfelts profil (RUC)
- Peter Garreds profil (KU)
- "Evaluation of nine commercial SARS-CoV-2 immunoassays". medrxiv (2020), DOI: https://doi.org/10.1101/2020.04.09.20056325
- Rapport fra ekspertudvalget: Stikprøvedesign til en løbende repræsentativ undersøgelse af befolkningen. Statens Serum Institut, 2020.
\ Corona-antistoffer betyder ikke, at du er immun
Selvom man har udviklet antistoffer mod SARS-CoV-2 er det stadig usikkert, om man bliver immun efter at have været smittet.
Fra forskerne lyder det korte svar, at det gør man formentlig, for det plejer man at gøre, når man er blevet ramt af en virus.
Men det mere præcise svar er, at vi endnu ikke ved det, fordi virussen stadig er ny for os.
Et studie fra Shanghai viser eksempelvis, at en tredjedel af de testede smittetilfælde kun producerede lave mængder antistoffer.
Du kan læse mere i artiklen ‘Bliver vi immune overfor coronavirus?’.
