Dansk forsker-ægtepar omskriver kyssets historie

Et kys mellem to mennesker kan tage mange former.

Forældre, der kysser sine børn. En undersåt, der kysser regentens fødder. Et høfligt fransk kindkys.

Og så er der de ophidsende kys mellem elskende, som vi kender fra Titanic og The Notebook. Snaveri, der måske altid har fundet sted mellem mennesker.

I grundbogs-fortællingen om de erotiske kys har historien været, at den første beskrivelse af de elskovs-hede kys stammer fra et cirka 3.500 år gammelt indisk manuskript.

Men denne historie er ikke korrekt, påpeger et dansk forsker-ægtepar nu i en såkaldt perspektiv-artikel i tidsskriftet Science.

»Teorien om, at det romantiske-seksuelle kys skulle være opstået i Indien og opbragt herfra, som andre har foreslået, synes jeg, at vi får lagt pænt i graven,« siger assyriolog Troels Pank Arbøll, der er adjunkt på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

De tidligste beskrivelser af erotiske kys kan spores tilbage til omtrent 4.500 år gamle mesopotamiske tekster - altså i det gamle Irak - påpeger Troels Pank Arbøll, der har nærstuderet en række gamle lertavler, der alle omtaler de seksuelle kys.

Teksterne fra Mesopotamien er dermed 1.000 år ældre end det indiske manuskript, der ofte er blevet refereret til som den tidligste beskrivelse af det erotiske kys.

»Det betyder, at mange af de bøger om kyssets kulturelle historie, som vi har kigget på, skal have en tilføjelse,« lyder det fra Troels Pank Arbøll, der har skrevet artiklen i Science med sin kone, ph.d. og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, der også er kendt som ‘Doktor Pindsvin’.

Opstod under aftensmaden

Idéen til at korrigere kyssets historie opstod tilfældigt en sensommeraften i august 2022.

»Vi er jo sådan nogle nørder,« siger Sophie Lund Rasmussen til Videnskab.dk og griner:

»Så vi sad over aftensmaden og diskuterede et nyt studie, der beskrev, hvordan kysset fungerede som spreder af herpesvirus engang i bronzealderen. I omtalen af studiet blev det gentaget, hvordan kysset første gang var beskrevet i en tekst fra Indien engang for 3.500 år siden.«

»Så sagde Troels, at ‘det kan jeg da slå med 1.000 år. Jeg har kilder, der er meget ældre’,« fortæller Sophie Lund Rasmussen, der med fokus på pindsvin forsker i sygdomsspredning, dyreadfærd og DNA ved University of Oxford og som gæsteforsker på Aalborg Universitet.

Da de havde kysset deres søn godnat, gravede de sig ned i forskningen og fandt hurtigt en række mesopotamiske kilder, der var ældre end den indiske kysse-kilde.

»Vi var ikke i tvivl om, at vi havde en sag her. Så tænkte vi, at den misforståelse må vi ryddet af vejen,« siger Sophie Lund Rasmussen.

Et par dage senere, i øvrigt på Sophie Lund Rasmussens fødselsdag, satte de sig sammen foran computeren og sendte i artikel-idéen til Science.

»Det har været en vildt hyggelig og god proces at sidde og skrive sammen, og der har heldigvis ikke været optræk til skilsmisse,« fortæller hun.

Gude-kys og kvinders lyst

Forsker-ægteparret peger på, at der findes en række mesopotamiske lertavler, der på den ene eller anden måde beskriver kysseriet i en særlig erotisk klang.

»Nogle er myter, hvor guder kysser. Andre er en slags beskrivelse af lyst. Nogle kilder er mere dagligdagsagtige,« fortæller Troels Pank Arbøll.

»Men det, vi kan se ud fra kilderne, er, at kysset har været en del af deres seksualitet. Samtidig har samfundet haft nogle klare forbehold: At kysse er ikke noget, man gør på åbne gader og stræder, og kysset virker overvejende til at have været forbeholdt ægteskabet,« tilføjer han.

»På den måde er det måske ikke så fjernt fra vores verden i dag, hvor det for mange heller ikke er superfedt, hvis din sidemakker i bussen er ved at snave sin kæreste i gulvet, og hvor det også er ildeset at være sin partner utro,« fortsætter Troels Pank Arbøll.

Du kan læse et par konkrete eksempler på, hvordan de mesopotamiske kilder beskriver kysset i faktaboksen.

Kendt viden blandt assyriologer

Med lertavlerne og Science-artiklen omskriver det danske ægtepar kyssets kulturhistorie, bekræfter forsker Sheril Kirshenbaum, der er forfatter til bogen ‘The Science of Kissing’ og er tilknyttet Michigan State University:

»Indtil nu stammede de tidligste litterære beviser for kys, som jeg kendte til, tilbage fra 1500 f.Kr. fra Indiens vediske sanskrit-tekster,« fortæller videnskonsulent Sheril Kirshenbaum til Videnskab.dk.

Troels Pank Arbøll og Sophie Lund Rasmussen kan dog ikke tage hele æren for at have ‘opdaget’ og tydet de ældgamle lertavler, der skruer rekorden for de tidligste kendte beskrivelser af hede kys tilbage med et årtusind.

Blandt assyriologer har tavlerne og beskrivelserne af de hede kys nemlig været kendt siden 1980’erne, fortæller Troels Pank Arbøll:

»Førhen var assyriologi overvejende et forskningsfag, hvor den viden der blev produceret ofte forblev i smalle forskerkredse.«

»Men det har ændret sig meget over de sidste årtier, og der bliver nu lagt meget energi i at række ud til andre videnskabelige fag, såvel som den bredere offentlighed. Men det er en proces, hvor det ikke nødvendigvis er al vores viden, der er velkendt for andre fag,« siger han.

For Troels Pank Arbøll, der forsker i medicinhistorie med udgangspunkt i kilder fra Mesopotamien, er det da heller ikke første gang, at han har været med til at give andre forskere en aha-opelvelse. Det kan du læse mere om i faktaboksen:

»Jeg synes, vores artikel viser, hvor vigtigt det er at samarbejde på tværs af forskningsdiscipliner, da det virkelig kan styrke det faglige indhold,« tilføjer Sophie Lund Rasmussen, der har stået for at fremføre endnu en pointe i deres fælles Science-artikel:

At kysset næppe har været årsagen til, at herpesvirus spredte sig vildt i bronzealderen, som pressemeddelelsen til studiet - der igangsatte hele deres arbejde - ellers hævdede.

Universelt eller ikke universelt?

Troels Pank Arbøll og Sophie Lund Rasmussen har talt om at fortsætte med at afsøge kyssets historie.

»Bare fordi, at vi nu har hjulpet med at gøre opmærksom på den ældste dokumentation af det romantiske kys, så har vi mennesker jo nok kysset på den måde i længere tid,« siger Sophie Lund Rasmussen:

»Vi ved, at dværgchimpanser kysser på den seksuelt-romantiske måde. Der er også indikationer på, at neandertalere og Homo sapiens har kysset med hinanden. Det oplagte spørgsmål, der kunne være interessant at gå videre med, er at undersøge, hvorvidt det her romantiske kys var et universelt fænomen eller ej i oldtiden,« lyder det fra Sophie Lund Rasmussen.

Sheril Kirshenbaum, der har undersøgt kyssets historie, hælder til, at kysset altid har fandtes mennesker imellem:

»Baseret på det, vi ved om kys gennem historien og videnskaben, formoder jeg, at der altid har været nogle former for kys gennem hele menneskets historie. Især fordi vi ser så mange kysse-lignende adfærdsmønstre i hele dyreriget.«

»Kys - uanset om det er romantisk eller ej - skaber en socialt betydningsfuld forbindelse og påvirker krop og hjerne på et utal af vigtige måder, der styrer vores adfærd og følelser på mange måder, som vi måske ikke er klar over,« forklarer hun.

I deres gennemgang af kilder har forsker-ægteparret fundet en række antropologiske studier, der antyder, at de romantiske kys er mest udbredt i samfund med klare klasse-skel.

»Det vi kan se i oldtidens Egypten, Mellemøsten og Indien, hvor man har kysset på den her måde, er, at de også er klasseopdelte samfund. Om det virkeligt var særligt for den slags samfund, der praktiserede det romantisk-seksuelle kys i oldtiden, kunne være sjovt at undersøge nærmere,« fortæller Troels Pank Arbøll.