Før de græske bystater excellerede i videnskab og filosofi, blomstrede kulturen i Mesopotamien mellem floderne Eufrat og Tigris, svarende til nutidens Irak.
I dette område, kendt som ‘civilisationens vugge’, havde det ny-assyriske imperium sit hovedsæde fra omkring 900-tallet til slutningen af 600-tallet før vor tidsregning.
Nogle historikere betragter riget, som det første egentlige imperium i verdenshistorien, og flere af rigets konger og byer kender vi fra Det Gamle Testamente.
Nu har en dansk ph.d.-studerende analyseret lertavler fra rigets storhedstid.
De viser, hvordan en læge ved navn Kisir-Ashur opnåede større og større indsigt i fysiologi og ansvar for behandlingerne under sin oplæring, og hvordan han blandede magiske ritualer med mere almindelige medicinske behandlinger.
Nogle af forestillingerne om sygdom er muligvis gået videre til grækerne og op gennem europæisk lægevidenskabshistorie. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.
\ Mesopotamien
Mesopotamien er blevet kaldt civilisationens vugge, da det var her, de første byer blev bygget, og det første skriftsprog blev opfundet.
Det var også her, man begyndte at bruge standardmål på tid ved for eksempel at dele året op i 12 måneder og en time op i 60 minutter.
Generelt brugte mesopotamierne et 60-talssystem (seksagesimal) til at regne med.
Kilde: Den Store Danske
Nogle af de mest detaljerede kilder til oldtidens lægepraksis
Lertavlerne er skrevet af Kisir-Ashur selv i slutningen af 600-tallet før vor tidsregning, og han er et af de tidligste eksempler på en læge – eller noget, der minder om en læge – hvor man har fået overleveret en stor detaljegrad i forhold til uddannelsesforløb og praksis.
Forskere har haft lertavlerne i årtier, men ph.d.-afhandlingen er første gang forskningen kun kigger på Kisir-Ashurs tekster og ser på hans udvikling, og de viser sig faktisk at være nogle af de mest detaljerede kilder til lægelig praksis i oldtiden, vi har.
»Kilderne giver et unikt indblik i, hvordan én assyrisk læge blev oplært i at diagnosticere samt behandle sygdomme og deres årsager,« siger Troels Pank Arbøll, ph.d. på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Han står bag ph.d.-afhandlingen om Kisir-Ashur, som han forsvarede i begyndelsen af december 2017.
»Det er et indblik i noget af det tidligste, vi kan kalde for videnskab, og det er derfor interessant at gå i dybden med.«
Sygdom i Mesopotamien
Folk i Mesopotamien skelnede ikke mellem, hvad vi i dag kalder magi og medicin, da de troede, at sygdom var forårsaget af overnaturlige kræfter, såsom guder og dæmoner.
Når en person blev grebet af sygdom, helbredte man patienten ved at identificere sygdommen såvel som den forårsagende kraft, hvorefter man anvendte primært medicinske virkemidler til at helbrede sygdommen og dens symptomer og ritualer til at formilde guddommen bag.
Dog står det klart, at nogle tekster, som forskere kalder ’medicinske’, består af både diagnoser, symptombeskrivelser, recepter, besværgelser, bønner og ritualer.
Sygdom blev ofte forårsaget på grund af syndige eller forkastelige handlinger udført tidligere eller var resultat af hekseri, udført mod patienten.
Økonomisk ruin blev også behandlet
Sygdom var dog ikke den eneste type guddommelig straf. Andre eksempler inkluderer økonomisk ruin eller social eksklusion.
Disse problemer blev behandlet psykologisk på lige fod med fysisk sygdom af helbredere som Kisir-Ashur.
Man kan derfor sige, at mesopotamiske healere havde overordnet fokus på kommunikation med patienten om problemer, og hvordan de kunne løses, hvilket nogle i dag anser for en mangelvare i det danske sundhedssystem.
Ny indsigt i lægens oplæring
På lertavlerne har Kisir-Ashur skrevet nøgterne beskrivelser af behandlinger, som han har brugt og lært under sin træning til at blive læge, men også da han er færdiguddannet.
Kisir-Ashur skriver sit navn, sin titel, og ofte hvad formålet med teksten er, og når man gennemgår dem kronologisk, afslører de en udvikling i Kisir-Ashurs træning og praksis, konkluderer Troels Pank Arbøll i sin ph.d.-afhandling.
»Når man sammenholder teksterne, kan man se, at han formodentligt har behandlet dyr på egen hånd i sin tidlige oplæring og først senere, da han var tæt på færdigoplært, behandler han mennesker på egen hånd,« siger Troels Pank Arbøll, der selv har læst tavlerne på originalsproget standard-babylonsk. Han har under sin uddannelse lært de uddøde sprog assyrisk og babylonsk, som også går under fællesbetegnelsen akkadisk.
»Han behandler dog først voksne mennesker selv, da han er udlært. Det viser en ret klar kronologi i hans oplæring, hvor han får mere og mere ansvar,« fortæller Troels Pank Arbøll.
\ Læs mere
Et stort ansvar for datidens læger at behandle voksne
Kronologien af lertavlerne antyder, at Kisir-Ashur fik større og større rum til at prøve kræfter med at undersøge og helbrede heste og senere børn, og faren, der også var læge, har sikkert vejledt Kisir-Ashur undervejs i forhold til behandlinger, konkluderer Troels Pank Arbøll i afhandlingen.
»Der har været konsekvenser for læger i det nyasssyriske rige, hvis en behandling endte med at skade patienten. Selv om der kun er få indikationer på, hvad konsekvenserne af medicinsk uagtsomhed var, så antyder kilderne, at der var et etisk og økonomisk kodeks, der gjorde fejlslagne behandlinger af dyr og børn mindre problematiske for en ung læge, end hvis han forvoldte skade på en voksen person,« siger Troels Pank Arbøll.
»Derfor giver det mening, hvis Kisir-Ashur ikke har beskæftiget sig selvstændigt med voksne, inden han er færdiguddannet. Han skulle simpelthen lære faget, før han skulle tage ansvaret.«
\ Læs mere
\ Kileskrift
Den gamle skriftform kileskrift blev brugt fra slutningen af det fjerde årtusinde før vor tidsregning og frem til det første århundrede efter vor tidsregning til at skrive forskellige sprog, såsom akkadisk der er både assyrisk og babylonisk, sumerisk, eblaittisk, elamittisk, hittitisk, hurrittisk, urartæisk, ugaritisk og oldpersisk.
Kileskrift blev skrevet på fugtige tavler af ler ved at presse et siv eller et andet trekantet objekt ned i leret, og på den måde dannede skribenten tegnene i kileskrift.
De fleste kileskriftstavler blev kun tørret i oldtiden, men når byer blev brændt, kan det have hærdet leret. Oftest brændes lertavlerne dog, efter de er blevet udgravet for at sikre, at de kan bevares for eftertiden.
Kilde: Den Store Danske og ph.d. Troels Pank Arbøll.
Undersøgelser af dyr gav nye indsigter
Desuden har der været en fidus i at behandle og undersøge dyr for datidens lægestuderende.
Man vidste nemlig allerede i oldtidens Mesopotamien, at dyr og mennesker overlapper anatomisk på flere punkter, og Kisir-Ashur har formodentligt fået større indsigt i anatomi ved at få lov til at undersøge og helbrede dyr som et led i sin oplæring, siger Troels Pank Arbøll.
»Generelt har indsigt i menneskekroppens indre været svært at få for læger i oldtiden, da obduktion af mennesker oftest var ilde set. Derfor er min hypotese, at Kisir-Ashur tyede til at undersøge og behandle dyr,« siger Troels Pank Arbøll.
»Det samme ser man senere hos flere græske og romerske læger, der dissekerer dyr for at forstå menneskekroppen, men dette er et tidligt eksempel på denne praksis.«
Magi og videnskab hånd i hånd
Lertavlerne afslører, at religiøse eller magiske ritualer var en fast del af behandlingen.
Faktisk har Kisir-Ashur titlen eksorcist på lertavlerne, men denne oversættelse mener Troels Pank Arbøll er misvisende, da Kisir-Ashur også arbejder med medicin, og ikke kun med at uddrive ånder.
»Han behandler ikke kun med religiøse ritualer, men også med plantebaserede medicinske blandinger. Det er sandsynligt, at han har studeret virkningen af gift fra skorpioner og slanger på menneskekroppen, og han har måske forsøgt at drage konklusioner på baggrund af sine observationer,« siger Troels Pank Arbøll.
\ Læs mere
Det har ellers været den normale antagelse i assyrologien, som ph.d.-afhandlingen falder ind under, at medicinske behandlinger af skorpionstik og slangebid ikke har fundet vej til behandlernes tekster, da sådanne problemer oftest blev behandlet magisk.
»Meget peger på, at Kisir-Ashur har observeret patienter, som har fået et bid eller stik. Det har han muligvis gjort for at finde ud af, hvad giften har gjort ved kroppen og ud fra det prøvet at forstå giftens funktion,« siger Troels Pank Arbøll.
Lærdom fra Mesopotamien kan være gået videre til Europa
Der har været en idé i Mesopotamien om, at nogle sygdomme og væsker er forbundet. Det begrundes blandt andet i en forestilling om den menneskelige galde som værende gift, siger Troels Pank Arbøll.
»Galde anses på dette tidspunkt for at være gift i menneskekroppen, som kan regulere visse kropslige processer, og galden kan være årsag eller medvirkende årsag til sygdom. Det minder ret meget om den græske lægevidenskabs fader, Hippokrates’, idé om humoralpatologi, hvor ubalance mellem fire væsker i kroppen er årsag til sygdom,« siger Troels Pank Arbøll.
»Mesopotamiernes opfattelse var dog umiddelbart, at det kun var nogle sygdomme, der afspejlede sig i væske. Desuden levede Hippokrates 200 år efter Kisir-Ashur og det assyriske riges fald, så det er ikke sikkert, at idéen er gået videre fra mesopotamierne til grækerne, men det vil være interessant at undersøge,« forklarer han.
Der kan meget vel være et slægtskab mellem oldtidens mesopotamiske lægekundskab og Hippokrates, vurderer professor Nils Heeßel, der var en del af bedømmelsesudvalget til ph.d.-afhandlingen om Kisir-Ashur.
»Hvis der er en forbindelse mellem mesopotamisk medicin og senere græsk hippokratisk medicin, som jeg tror, der er, så må vi vise disse forbindelser i tekster, hvilket ikke er let,« skriver Nils Heeßel, professor på Philipps-Universität Marburg i Tyskland, i en mail til Videnskab.dk.
»Generelle antagelser om en enkelt lærers fokus på studier kan næppe ses som spor til senere medicinske traditioner,« fortsætter han.
Et snap-shot af historien
\ Byen Ashur
Ashur var den originale hovedstad i Assyrien i flere hundrede år, og det var også her, de ny-assyriske konger blev begravet.
Da riget smuldrede, blev det overtaget af det babylonske imperium med byen Babylon som hovedstad, hvor der har været flere enorme biblioteker af datidens skrifter.
De første græske filosoffer og europæiske videnskabsmænd, blandt andre Pythagoras, var ifølge overleverede kilder i Babylon, hvor de fik kendskab til matematik og astronomi, før det var udbredt i Europa.
Kilde: Ancient.eu
Kisir-Ashurs lertavler er bevaret gennem 2.700 år, fordi byen Ashur, samt Kisir-Ashurs families bibliotek, blev brændt ned år 614 før vor tidsregning ved det ny-assyriske imperiums opløsning.
Biblioteket blev begravet og først gravet op af arkæologer i starten af det 20. århundrede.
Et stort antal af lertavlerne er derfor godt nok bevaret til at kunne læses i dag, og familiens bibliotek udgør en af de større samlinger af skriftlige kilder til det nyassyriske imperium, man har fundet på nuværende tidspunkt.
Folk skrev ikke teoretiske værker i Mesopotamien, og den eneste måde, forskere i dag kan forsøge at forstå assyrernes tanker og forestillinger om verden, er ved at sætte kilderne sammen og kombinere breve og kommentarer til behandlingerne.
»Et meget flot arbejde«
Studiet er derfor mikrohistorisk i den forstand, at resultaterne måske kun er gyldige for Kisir-Ashur i den her specifikke by på lige det her tidspunkt.
»Det er altså et snapshot, som er svært at generalisere over, og det er muligt, at Kisir-Ashur har arbejdet med materialet på en lidt anden måde end andre praktiserende healere. Kisir-Ashur kopierer og afskriver dog oftest allerede eksisterende behandlinger, og man kan se, at han katalogiserer viden og samler den i forhold til konkrete formål,« siger Troels Pank Arbøll.
Det er dog noget af det mest spændende ved afhandlingen, mener Nils Heeßel.
»Det er et flot arbejde, Troels Pank Arbøll har lavet, og for mig er den mikrohistoriske tilgang til oldtidens Nærøsten det nye og mest interessante aspekt ved ph.d.-afhandlingen. Det er aldrig lavet før, og jeg er meget glad for at se dette koncept anvendt på vores områdes begrænsede materiale,« skriver Nils Heeßel i mailen til Videnskab.dk.
Der er også begejstring at spore hos professor Fredrik Norland Hagen fra Københavns Universitet.
»Det mikrohistoriske perspektiv åbner for en dybere analyse og forståelse af, hvordan lægevidenskaben i oldtidens Mesopotamia blev praktiseret, og hvordan medicinsk kundskab blev overleveret,« siger Fredrik Norland Hagen, professor i egyptologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han har ikke medvirket til forskningen, men har læst ph.d.-handlingen og forsker selv i medicinhistorie.
»Troels har med andre ord skrevet et nyt kapitel i mesopotamisk medicinhistorie. Det er et flot arbejde,« roser han.
\ Kisir-Ashurs lertavle oversat til dansk
Her kan I læse to eksempler på Kisir-Ashurs behandlingstekster, oversat til dansk af Troels Pank Arbøll:
- Recitation (for) sagallu-sygdom. Dets ritual (er som følger): Du fletter et rød-brunt hår (med) et grønt-gult hår, du snor tre (rødlige) pindû-sten fast, (og) du binder det ved hans talje, hans skinneben, og hans ankel.
- [Hvis en mands nakke] (og) hofter er stive: Shashatu-sygdom er dets navn. For at helbrede ham (gør du som følger): […] cedertræ, cypres, harpiks fra buluhhu-planten, ”stink”-plante, (og) kanaktu-træ; du knuser (disse ingredienser) sammen, du opheder (blandingen) i en lille kedel, du gnider den ind i et stykke læder, og du forbinder (patienten med det).
De to sygdomme nævnt foroven er i familie med hinanden og involverer en stiv og smertende underkrop, hvor man ikke kan komme op og stå, og man kan få muskelkramper i store dele af kroppen, forklarer Troels Pank Arbøll.
»De er muligvis del af et samlet syndrom, der kan udvikle sig fra den mindre alvorlige sygdom mashkadu til sagallu og til slut til shashatu.«
Det første eksempel indeholder en slags abrakadabra-besværgelse og en instruktion på et ritual, hvor der bruges en form for amulet.
Det andet eksempel fra samme tekst er mere medicinsk i det opskriften beskriver, at man skal forbinde patienten med sammenkoget.
»Det hører med til historien, at de fleste planter ikke kan identificeres ordentligt, og selv ved træer som ceder eller cypres er man stadig usikre på den konkrete art, og det kan derfor være misvisende at oversætte direkte. Jeg har tilladt mig at oversætte generelt, hvor det er muligt her for at lette det for læseren,« siger Troels Pank Arbøll.
