De herpesvarianter, der i dag forårsager forkølelsessår, blev udbredt i Europa under bronzealderens migrationer, og virussens store udbredelse kan delvist skyldes de migrerendes kysseri, mener forskere nu.
I et nyt studie undersøgte forskere DNA fra fire individer med herpes-virus, der er blevet fundet ved arkæologiske udgravninger. Det ældste individ døde for omkring 1.500 år siden, mens den yngste døde i slutningen af 1600-tallet, skriver The Guardian.
Analyse af det gamle DNA viser, at herpesvirus dengang var bemærkelsesværdigt lig den virus, man ser i dag, og kan spores tilbage til bronzealderen.
Herpesvirussens ankomst hertil falder sammen med store migrationer til Europa fra Eurasien og et befolkningsopsving, der kunne have sendt smitteraterne til himmels.
Men en anden faktor kan have spillet ind, foreslår forskerne: Kysseri.
At kysse er langt fra en kulturel norm, og den tidligste kendte skriftlige registrering af et kys er fra Sydasien i bronzealderen. Praksissen kan være ankommet med de vestlige migrationer, hvilket har åbnet en hel ny vej for virussen til at sprede sig, skriver The Guardian.
"Hvis du pludselig har en gruppe mennesker, der kysser, hvilket ikke var en universel menneskelig adfærd, er det en ekstra måde at sprede virussen på," fortæller en af forskerne bag studiet ifølge The Guardian.
Indtil da, lyder det i forskernes teori, blev herpes stort set kun overført fra mor til barn.
