En af polarudforskningens mest ikoniske og tragiske historier vækkes til live igen

»Gode Gud! Dette er et frygteligt sted.«

Sådan skriver den berømte britiske polarforsker Robert Falcon Scott i sin dagbog i januar 1912.

»Det værste er sket [...] Alle drømmene må briste,« fortsætter Scott, som efter enorme strabadser netop har nået sit livs mål om at komme frem til Sydpolen.

Men ved målet finder han et brev efterladt af den norske polarforsker Roald Amundsen, der som den første i verdenshistorien er nået frem til Sydpolen.

Kun 35 dage før Scott.

Historien om Robert Falcon Scott, der bliver slået på målstregen ved Sydpolen, hører til blandt de mest ikoniske fortællinger i polarudforskningens historie.

Den bliver nu vækket til live igen af en ekspedition, der søndag 12. juli og de efterfølgende dage dykker ned på 300 meters dybde for at kortlægge vraget efter skibet Terra Nova, som fragtede Robert Falcon Scott til Antarktis på den skæbnesvangre ekspedition.

»Det bliver helt fantastisk spændende,« siger danske Annamaiya Norling fra Nationalmuseet, der skal dykke ned til Terra Nova som ekspeditionens marinarkæolog.

»Skibet sank på meget dramatisk vis. Det var sejlet ind i et isbjerg og blev efterfølgende beskudt af den amerikanske kystvagt, for at det ikke skulle flyde rundt og være til fare for andre skibe. Så det bliver interessant at se, om man kan se spor efter skud og brand på vraget.«

Symbol for videnskab

Dykket foregår i det bemandede dybhavsfartøj Alvin, der blandt andet er kendt for at have dykket ned til Titanics vrag.

Herfra kan Annamaiya Norling observere Robert Falcon Scotts sunkne skib med egne øjne.

»Scott tabte kapløbet om at komme først til Sydpolen, men han hører stadig til blandt de største helte i polarudforskningen,« siger Peder Roberts, som er professor i idéhistorie og forsker i den arktiske polarudforskning på Universitetet i Oslo.

»Modsat Amundsen var Scott glad for naturvidenskab, og i dag, hvor Antarktis er blevet et kontinent for fred og videnskab, er han blevet gjort til en figur, som symboliserer kærligheden til naturvidenskab.«

Dykket ned til skibet Terra Nova foregår ud for Grønlands kyst, og ekspeditionen er arrangeret af Royal Canadian Geographical Society og den amerikanske havforskningsinstitution Woods Hole Oceanographic Institution.

3D-model af skibet

Det sunkne skib Terra Nova blev oprindeligt fundet i 2012, og sidste år besøgte en anden bemandet mini-ubåd vraget for første gang.

Under den nuværende amerikansk-canadiske ekspedition skal vraget ifølge en pressemeddelelse kortlægges og affotograferes i »hidtil uset detaljegrad«.

Det sker med såkaldt fotogrammetri – en metode, hvor der tages tusindvis af billeder af vraget, som efterfølgende sammensættes, så der kan skabes en digital 3D-model af skibet.

Spørger man professor og ekspert i historisk polarudforskning Peder Roberts, mener han ikke nødvendigvis, at endnu et dyk ned til Terra Nova vil bringe »noget særligt nyt eller banebrydende videnskab« om Scott og polarudforskningen.

Scott som sin tids Diana

Men for ham er ekspeditionen et symbol på, hvor vigtig en figur Robert Falcon Scott fortsat er i britisk kultur.

»Man må ikke undervurdere, hvor stor en helt han var i sin egen tid og fortsat er i dag,« siger Peder Roberts.

»En kollega med ekspertise i britisk kulturhistorie sammenlignede hans død med prinsesse Dianas – den kollektive følelse af en stor mand, som gik tabt. Hans død var en enorm tragedie i samtiden.«

Robert Falcon Scott og hans team døde i det barske islandskab på vejen tilbage efter at have besøgt Sydpolen.

De efterlod sig en række afskedsbreve, heriblandt et brev fra Scott til offentligheden.

»Vi tog chancer, og vi vidste, at vi gjorde det; tingene er gået imod os, og derfor har vi ingen grund til at klage,« lyder det blandt andet i brevet til offentligheden fra marts 1912.

»Havde vi overlevet, ville jeg have haft en beretning at fortælle om mine ledsageres hårdførhed, udholdenhed og mod, som ville have rørt enhver englænders hjerte. Disse få notater og vores døde kroppe må fortælle historien.«

Døde kroppe fundet i telt

Otte måneder efter deres død blev Scott og hans kollegers døde kroppe og breve fundet.

Scott skrev sig ind i den britiske historie som en stor nationalhelt til trods for, at han havde tabt kapløbet om at nå Sydpolen.

Professor Peder Roberts mener, at historien om Robert Falcon Scott som »helten, der kæmpede til det sidste øjeblik, passer godt med de britiske nationale værdier«.

Derfor vakte det stort drama, da forfatteren Roland Huntford i 1979 skrev en biografi, der beskrev Scott som en ’klodrian’.

»Han slagtede Scott. Han kaldte ham håbløs til polarudforskning og beskyldte ham for at tage sine mænd med sig i døden med sin manglende tekniske kunnen,« fortæller Peder Roberts.

»Det skabte en enorm kontrovers og gik fuldstændig imod opfattelsen af Scott som en nationalhelt og legende.«

Følsom debat om Scott

Siden har flere andre også kritiseret Scotts planlægning af missionen.

Et hovedpunkt i kritikken lyder blandt andet, at han ikke brugte slædehunde og ski på rejsen til Sydpolen ligesom sin norske modstander Roald Amundsen. Andre har imidlertid også taget Scotts ekspedition og planlægning i forsvar.

»I Norge var der begejstring for Scott som mand, men mange mente, at det var dumt at vandre og slæbe al maden, når man kunne bruge hunde, ski og skib,« siger Peder Roberts fra Universitetet i Oslo.

»Men især i Storbritannien vil mange sige, at når man som Scott ikke er god til at stå på ski eller køre hundeslæde, så hjælper det ikke så meget. Der er også noget symbolsk og maskulint i Scotts tilgang – manden alene mod naturen uden hunde eller andre hjælpemidler.«

Han påpeger, at debatten om Scotts ekspedition fortsat foregår, og at emnet hurtigt kan blive følsomt.

»Man mærker det fortsat i dag, at hvis man nævner Scott, kan folk blive oprørte. Det er en enorm følsom diskussion. Debatten er ikke bare akademisk, men kommer ligesom mere ind på stærke nationale værdier,« siger Peder Roberts.

Skib blev skudt ned

Efter Robert Falcon Scotts død blev hans skib Terra Nova blandt andet brugt til sælfangst, inden skibet også gjorde tjeneste i Anden Verdenskrig.

Skibet var på vej til Grønland med forsyninger under krigen, da det blev skadet af is og begyndte at tage vand ind.

Besætningen ombord slog alarm, og den amerikanske kystvagt kom dem til undsætning.

Ingen ombord døde, men den amerikanske kystvagt valgte at affyre skud mod skibet for at få det til at synke endeligt, så det ikke skulle flyde rundt og være til fare for andre skibe i området.

Vraget efter Terra Nova blev fundet i 2012 – præcis 100 år efter Robert Falcon Scotts død.