Arkæolog vil have særlig ø i Øresund på Unescos verdensarvsliste

Midt ude i Øresund ligger den lille ø Hven, som i 1500-tallet endte med at være et verdenscentrum for astronomisk forskning.

Her grundlagde den danske astronom Tycho Brahe sine observatorier Uraniborg og Stjerneborg, og midt i fejringen af deres 450 års-jubilæum, vil forskeren Jens Vellev nu have sat Tycho Brahes Hven på Unescos Verdensarvsliste.

»Pyramiderne og Jelling er på listen, så hvorfor skal Tycho Brahes Hven ikke også være det? Tycho Brahe er vidt berømt over hele verden, så Hven bør også være et verdenskendt monument,« mener Jens Vellev, som er arkæolog og lektor emeritus på Aarhus Universitet.

Han er tidligere været med til at udgrave flere andre lokaliteter, som nu er på den prestigefyldte liste over kulturarv med global betydning, herunder udgravninger i Oman, Abu Dhabi, Trelleborgene og senest Læsøs saltproduktion, som er kommet på den såkaldte tentativliste - en slags venteliste til at blive verdensarv.

Verdenskendt videnskabsmand

Historiker og seniorforsker Poul Grinder-Hansen er enig i, at »der knytter sig fantastisk meget spændende historie« til Tycho Brahe og øen Hven.

»Tycho Brahe har haft stor betydning for videnskabshistorien,« siger Poul Grinder-Hansen, som er historiker og seniorforsker på Nationalmuseet.

»Han er en af de få historiske skikkelser i Danmark, som er verdenskendt, og det berettiger selvfølgelig et stort fokus på ham og på stedet, hvor han arbejdede.«

Han indvender dog, at der i dag ikke længere er meget tilbage af Tycho Brahes observatorier på Hven. Allerede få år efter at Tycho Brahe forlod øen i 1597, begyndte lokale bønder og andre at snuppe sten fra observatorierne og bruge dem til andre bygninger.

»Problemet er, at der ikke er meget tilbage af monumenterne fra Tycho Brahe. Jeg vil ikke være lyseslukker, men jeg kunne have mine tvivl, om det er nok til at gøre Hven til verdensarv,« vurderer Poul Grinder-Hansen.

Pioner for naturvidenskaben

Arkæolog Jens Vellev mener imidlertid ikke, at de manglende monumenter bør stå i vejen for at sætte Hven på den prestigefyldte liste.

»Hvis du ser på Trelleborgene, er der heller ikke meget tilbage af dem. Men dem fik vi alligevel gjort til verdensarv,« siger Jens Vellev, som selv er overbevist om, at ansøgningen om at gøre Hven til verdensarv vil lykkes.

I over 10 år kæmpede han også for at få lov til at åbne Tycho Brahes grav, som ligger i Tynkirken i Prag i Tjekkiet.

»Jeg besøgte hans grav i Prag og fik at vide, at vi aldrig nogensinde ville få lov til at genåbne den. Men efter 10 års forhandlinger lykkedes det til sidst,« siger han.

Spørger man astrofysiker Anja C. Andersen nævner hun netop også, at mange spor efter Tycho Brahe på Hven i dag er borte. Men som videnskabsmand er der ingen tvivl om, at Tycho Brahe har kaliber af verdensarv, siger hun.

»Han er grundlæggeren af kosmologi, og han lærte os, at stjernehimlen er foranderlig,« siger Anja C. Andersen, som er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»Men han vigtigste bidrag er nok, at han er grundlæggeren af den naturvidenskabelige metode. Før Tycho Brahes tid læste man i Biblen eller studerede de græske filosoffer, når man skulle lære om verden. Men Tycho Brahe gik ud og studerede naturen, og han var parat til at lade sig overraske af det, han så. Det var helt nyt.«

1500-tallets NASA

Det var Kong Frederik 2, som tilbød at give øen Hven til Tycho Brahe. Brahe skrev selv, at han »ikke ugerne gik ind på kongens ønske, især da jeg så, at jeg på denne ø, som ligger for sig selv mellem Skåne og Sjælland, kunne blive fri for de besøgendes forstyrrelse.«

8. august 1576 blev grundstenen lagt til observatoriet Uraniborg. Senere kom også Stjerneborg til, og Hven blev snart hjemsted for en enestående forskningsinstitution, som er blevet sammenlignet med en slags ’datidens NASA’.

»I 1580’erne og 90’erne var Hven et berømt verdenscentrum for astronomisk forskning,« siger Poul Grinder-Hansen, som selv har forsket i Tycho Brahes efterladenskaber på Hven.

»Folk kom rejsende dertil fra hele Europa for at arbejde på Tycho Brahes Hven i kortere eller længere perioder. Så hele historien om Hven er fantastisk spændende.«

Mens Tycho Brahe boede på Hven, udviklede han avancerede instrumenter, gennemførte omfattende observations- og beregningsprogrammer, og han eksperimenterede med alkymi – datidens kemiske eksperimenter.

Lavede sit eget papir

Forskningen var også dengang yderst kostbar, men Tycho Brahe fik gigantiske summer til rådighed til sit arbejde.

»Tycho Brahe fik én procent af kongens mønt, som man i dag kan oversætte til én procent af BNP, der altså gik til én mands forskning,« siger Anja C. Andersen.

»Så når politikerne i dag synes, de er ambitiøse, fordi de bruger én procent af BNP på al dansk forskning, så er det værd at nævne, at dengang var kongen faktisk mere ambitiøs på forskningsområdet, end politikerne er i dag.«

Ligesom nutidens videnskabsfolk sørgede Tycho Brahe også for at beskrive sin forskning i videnskabelige publikationer.

På Hven fik Tycho Brahe opført et trykkeri til sine videnskabelige værker. Men han havde svært ved at skaffe papir, og derfor endte han også med at grundlægge en papirmølle, som kunne producere hans eget papir.

»Hans papirmølle er vildt interessant, for han var den eneste i Danmark omkring 1600, som lavede papir. Papirmøllen blev fundet af en amatør på Hven, som udgravede den i 1930’erne,« siger Jens Vellev, som selv har forsket i papirmøllen.

Ukendte notater fortæller om Hven

I øjeblikket er Jens Vellev ved at forfatte et nyt bogværk om Tycho Brahe, som tager udgangspunkt i håndskrevne notater om dagliglivet på Hven.

Notaterne er gjort i Tycho Brahes manuskript til hans Meterologiske Dagbog fra Hven, og Jens Vellev har fået dem oversat fra latin.

»I 20 år skrev hans skiftende assistenter om vejret på Hven. De kunne ikke skrive om temperaturen, for de havde ikke noget termometer, men de skrev hver dag om vejret,« fortæller Jens Vellev.

»I kanten af bogen har de samtidig lavet omkring 700 håndskrevne noter. Der står ting som, at nu kom Tycho Brahes søster på besøg, nu kom den skotske konge på besøg, nu spiser de udendørs, eller nu kom årets første svale på øen. Så det er stikord og små sætninger, som giver et indblik i dagliglivet på Hven.«

Da Christian 4. blev konge, ragede Tycho Brahe uklar med kongen og måtte forlade Hven efter at have boet og arbejdet på øen i 21 år – fra 1576 til 1597.

Jubilæum fejres på Hven

Tycho Brahe rejste i stedet til Prag, hvor han fik hyre under hos den tyske kejser Rudolf 2.

Uraniborg blev revet ned i løbet af 1600-tallet, og i dag er der kun en markering af, hvor det har ligget.

Observatoriet Stjerneborg blev anlagt delvist under jorden, for at vind og vejr ikke skulle rykke i bygningen og dermed forstyrre de præcise instrumenter.

De underjordiske dele af observatoriet blev udgravet i 1950'erne, og i 2002 åbnede det delvis rekonstruerede Stjerneborg for besøgende.

I sommeren 2026 markerer Tycho Brahe-museet på Hven 450-års jubilæet for Uraniborgs anlæggelse med en række offentlige foredrag af blandt andre Jens Vellev og den svenske astronaut Christer Fuglesang.