Er du mest til sodavand eller et lille stykke kage? Det kan sige noget om din risiko for hjertesygdom, indikerer studie

Vi ved jo godt, at for meget sukker ikke er godt for os. Det er hverken godt for tænder, vægt eller krop.

Men gør det en forskel, om vi spiser kage, smører et tykt lag Nutella på brødet eller drikker et glas sodavand?

Ja, det er muligt ifølge et nyt svensk studie – i hvert fald når det kommer til hjertesundheden.

I en kohorte på næsten 70.000 svenskere fandt forskerne, at en kage i ny og næ faktisk var forbundet med en lav risiko for hjertesygdomme.

Tilsætning af sukker til maden øgede risikoen for visse hjertesygdomme, men den største risikostigning var knyttet til at drikke sukkerholdige drikkevarer.

De personer, der indtog meget flydende sukker, havde en markant større risiko for slagtilfælde, hjertesvigt, atrieflimren og udposning i hovedpulsåren i maven.

»Det mest slående fund fra vores studie er, at forskellige sukker-kilder gav forskellige risici for hjerte-kar-sygdomme,« siger Suzanne Janzi, som er ph.d.-studerende ved Lunds Universitet, i en pressemeddelelse om studiet.

Det betyder, at vi ikke kun skal forholde os til mængden af sukker, vi indtager, men også hvor sukkeret kommer fra, siger hun.

Denne type studie kan dog ikke fastslå en årsagssammenhæng - altså i hvor høj grad det er sukker i sodavanden, som i sig selv giver hjerteproblemer. For sodavandsdrikkerne kan også have andre risikofaktorer tilfælles. Det vender vi tilbage til.

Tre måder at få sukker på

Studiets data er fra den svenske mammografi-kohorte og kohorten af svenske mænd, som er to store studier, der har fulgt tusindvis af svenske mænd og kvinder over tid.

Antallet af deltagere i studiet bestod som udgangspunkt af 69.705 deltagere, heraf 47,2 procent kvinder.

Deltagerne havde en gennemsnitlig BMI på 25,3 og en gennemsnitsalder på 59,9 år.

I 1997 og 2009 svarede deltagerne på spørgsmål om kost, og i 2019 hentede forskerne data om dødsfald og diagnoser. Næsten 26.000 af studiets deltagere havde udviklet hjertesygdomme.

Forskerne kombinerede disse data med tre forskellige måder at indtage sukker:

• Tilsætning af sukker, som for eksempel honning til te eller sukker i marmelade.
• Spise boller og kager.
• Drikke sukkerholdige drikke som sodavand.

Hvorfor rammes sodavandsdrikkere hårdest?

Suzanne Janzi har flere teorier om, hvorfor sodavand ser ud til at være værst.

»Flydende sukker, som man finder i søde drikke, giver mindre mæthed, end fast føde gør. Det kan føre til, at du drikker mere, end du har brug for,« siger hun.

Sodavand og læskedrikke er også ofte noget folk drikker jævnligt, mens kager og boller ofte spises i sociale sammenhænge eller ved særlige lejligheder.

Flere studier har slået fast, at det ikke er godt for helbredet at drikke meget sodavand, blandt andet hjertesundheden.

Sukker-fravælgere var ikke de sundeste

Måske mere overraskende er studiets resultater om de personer, der spiste mindst sukker. De havde den højeste risiko for negative helbredseffekter.

At spise et stykke kage i ny og næ var bedre end slet ikke at spise kage.

»Det handler måske om folk, der indtager meget lidt sukker, følger en meget streng kostplan eller måske begrænser deres sukkerindtag på grund af underliggende sygdom,« siger Suzanne Janzi.

Forskerne forsøgte at justere for kendte risikofaktorer som alder, alkohol, rygning og motion, for at se om de kunne finde en forklaring på dette resultat, men de kunne finde ikke et svar.

»Vores observationsstudie kan ikke fastslå en årsag her, men resultatet peger på, at et ekstremt lavt sukkerindtag måske ikke er nødvendigt eller godt for hjertesundheden,« siger hun.

»Godt, at det bliver undersøgt«

Guri Skeie er professor i ernæring ved UiT Norges arktiske universitet. Hun forsker primært i kost og kræft.

Ifølge Guri Skeie er det nye studie af hjertesundhed og sukker ét af de første, der har undersøgt detaljerede sammenhænge mellem tilsat sukker eller produkter med meget sukker og hjertesygdomme.

»Baggrundskapitlet om søde fødevarer i de nye nordiske ernæringsvejledninger peger på, at vi har brug for mere forskning i sammenhængen mellem forskellige søde fødevarer og risikoen for kronisk sygdom,« siger Guri Skeie.

»Så det er rigtig godt, at det bliver undersøgt mere i dybden.«

Ifølge Guri Skeie er det nye studie med til at bekræfte, hvad andre også har fundet: At søde drikke ikke er gavnlige for hjertesundheden.

Men resultatet, der konkluderer, at de personer, der spiser mindst kage og slik har størst risiko for alle hjertesygdomme, overrasker ernæringsprofessoren.

»Inden vi går ud og giver kostråd, vil vi gerne se lignende resultater i flere studier, gerne i forskellige lande.«

Sundere end gennemsnittet

Studiet er et observationsstudie, hvilket betyder, at forskerne finder mønstre i store kohorter. Resultaterne kan påpege en sammenhæng, men kan ikke fastslå årsag og virkning.

Måske var det sodavand, der gav anledning til en højere risiko for hjertesygdomme i sodavandsgruppen, eller måske var der noget andet ved folk, der drak sukkerholdige drikke, som forskerne ikke tog højde for.

Guri Skeie påpeger, at deltagerne i studiet generelt ser ud til at være ganske sunde og raske, og at de især ved den sidste måling af deres kost havde et lavt sukkerindtag.

»De, der deltager i undersøgelser, er ofte lidt sundere end gennemsnittet, og det kan påvirke resultaterne – og i hvor høj grad de kan overføres til den generelle befolkning,« påpeger professoren.

Den svenske fika-kultur

Forskerne bag studiet peger selv på den svenske 'fika'-kultur. 'Fika', som betyder en pause med kaffe og kage, er en stor del af den svenske kultur og tradition.

Fika skal helst indtages med venner, familie eller kolleger, og forskerne spekulerer i, om det har påvirket resultaterne.

Det betyder måske, at resultaterne kan være specifikke for Sverige. Denne måde at spise kage på er også forbundet med stærke sociale relationer, som tidligere har vist sig at være godt for hjertesundheden, siger Lund-forskeren Suzanne Janzi til CNN.

»Måske er det de sundeste og arbejdsduelige svenskere, der har bidraget til dette studie? Studiet giver os i hvert fald idéer til emner, vi skal forske mere i,« slutter hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.