Enorm møntskat fra vikingetiden fundet i Norge: »I sandhed enestående«

Da amatør-detektorførerne Vegard Sørlie og Rune Sætre havde fundet 19 sølvmønter på en mark ved Rena i Østerdalen, forstod de, at de var nødt til at stoppe søgningen. Arkæologerne skulle inddrages.

Herefter gik det stærkt.

»Det er fuldstændig vanvittigt,« siger May-Tove Smiseth om det nye fund, der er »helt uden sidestykke«.

May-Tove Smiseth er arkæolog og har ansvar for metaldetektorfund i Innlandet fylkeskommune i Norge.

Hun fortæller, at hun i første omgang jokede lidt med, at det ville være fint, hvis de fandt lidt flere mønter, så fundet blev en smule større.

»Men den (metaldetektoren, red.) holdt aldrig op med at bippe!« siger May-Tove Smiseth.

Fandt mere og mere og mere

Efter den første dag, hvor også arkæologerne var med ude at søge efter mønter, nåede antallet op på 70.

Det er usandsynligt, at vi kommer over 500, tænkte May-Tove Smiseth.

Men for hver dag der gik, slog møntfundet stadigt flere rekorder.

For nylig passerede de 3.000 mønter. Det gør fundet, der omtales som Mørstad-skatten efter gården, hvor den er fundet, til den største norske møntskat, vi har fra vikingetiden.

Og metaldetektoren giver stadig lyd fra sig.

»Det har været fuldstændig vanvittigt at stå der og se det blive taget op af jorden. Og at se mønternes kvalitet. De er så fine,« siger May-Tove Smiseth.

Der er næsten ingen sten i jorden på fundstedet, hvilket kan have bidraget til, at mønterne er i så god stand.

»De har ligget så godt her, at de næsten ser ud, som om de er nyslåede.«

Skulle først have kontrol over situationen

De første mønter blev fundet 10. april. Derefter har metaldetektorførere og arkæologer i Innlandet i Norge hurtigt sat alt ind på at sikre så meget som muligt af fundet.

Innlandet er kendt for at være gode til oplæring af og samarbejde med metaldetektor-entusiaster. Det har blandt andet ført til masser af fund – faktisk flest i hele Norge.

»Gutterne har stillet op for at få det her op af jorden og sikret, før vi meldte ud om nyheden,« siger May-Tove Smiseth.

»Det er ikke særlig betryggende at have så stor en skat liggende løst. Vi har ventet lidt med at fortælle om det, indtil vi følte, at vi havde mere kontrol.«

Mandag i denne uge blev størstedelen af mønterne afleveret til Møntkabinettet på Kulturhistorisk Museum i Oslo.

Professor om fundet: »I sandhed enestående«

På museet er de blevet modtaget af professor og møntekspert Svein Harald Gullbekk.

»Det er helt ekstraordinært,« siger Svein Harald Gullbekk.

Foreløbig ser det ud til, at skatten er fra slutningen af vikingetiden. Den blev sandsynligvis gravet ned i jorden i Innlandet engang omkring 1050, ifølge professoren.

»Vi har møntfund fra vikingetiden i Norge, hvor der er fundet 2.000 mønter. Men der er aldrig blevet fundet mere end 3.000 mønter. De har slået en rekord her. Det er virkelig enestående. I sandhed enestående,« siger han.

Også i forhold til fund i Danmark, Sverige og England er den nye norske vikingskat noget helt særligt, ifølge Svein Harald Gullbekk.

De første norske penge

Svein Harald Gullbekk har endnu ikke nået at studere mønterne på nært hold.

»Men jeg har båret dem ind i magasinet, i velorganiserede poser, klar til videre behandling,« siger han.

De fleste er tyske og engelske mønter fra den sene vikingetid, fortæller professoren.

»Det er almindeligt i alle fund i Nordeuropa. Det er vikingetidens euro eller dollar, kan man sige.«

Det særlige ved den nye Mørstad-skat er, at der også er norske mønter, som må have været forholdsvis nyslåede, da de blev gravet ned.

Det var Harald Hårderåde, der etablerede et norsk nationalt møntvæsen, efter at han kom hjem fra Byzans omkring 1045, fortæller Svein Harald Gullbekk.

»Så ikke alene er fundet i sig selv ekstraordinært. Det er også placeret i en meget interessant periode i norsk historie,« fortæller professoren.

Spredt af ploven

Marken, hvor skatten er fundet, er aldrig tidligere blevet gennemsøgt af metaldetektorførere.

»De havde heldet med sig,« siger May-Tove Smiseth.

»De spurgte grundejeren om lov til at gå der og tænkte: 'Vi prøver lige marken nede ved vejen'.«

Arkæologerne forestiller sig, at mønterne engang blev lagt ned i jorden i en læderpung eller i noget andet organisk materiale. Efter den rådnede, har ploven fået fat i mønterne og spredt dem ud.

»De er ikke blevet opdaget af dem, der driver stedet her. Man går jo ikke længere ude på jorden - man sidder oppe i maskinen,« siger May-Tove Smiseth.

Men ud over møntfundet har arkæologerne ikke fundet tegn på anden aktivitet på stedet. Ikke endnu, i hvert fald.

Udover at fortsætte den intense søgen efter flere mønter har forskerne nået at køre hen over arealet med georadar. Det er en teknologi, der bruger elektromagnetiske bølger til at finde strukturer under jorden.

»Vi har ikke fundet nogen arkæologiske strukturer i jorden på stedet,« fortæller May-Tove Smiseth.

Vikingetidens bankboks

På arkæologsprog kaldes møntfundet et depotfund. I daglig tale kalder man det en skat.

Det er velkendt, at folk gravede skatte ned i vikingetiden.

»Det har nok været ganske almindeligt, at folk gemte værdigenstande væk på denne måde. Det var jo det sikreste, folk kunne gøre,« skriver Vikingtidsmuseet på sin hjemmeside.

»Man har brugt jorden som bankboks og gemt det hele væk,« siger Svein Harald Gullbekk om Mørstad-skatten.

Hvorfor de har gjort det, vil vi aldrig vide med sikkerhed. Om det var et offer til guderne eller et forsøg på at gemme formuen væk fra tyve eller krig.

»Det, vi ved om den slags depotfund, som bliver fundet i dag, er, at de aldrig blev hentet igen. Af forskellige årsager,« siger Svein Harald Gullbekk.

»Her taler vi vel om enten en person eller en familie, som opbevarede dele af formuen i jorden. Og man kan jo spekulere over, hvad man kunne købe for det. Hvor mange penge det egentlig var,« siger han.

Det er vanskeligt at svare helt præcist på, fordi der ikke findes skriftlige kilder, som viser priser fra Norden i denne periode.

Men med udgangspunkt i købskontrakter for ejendom fra 1200-1300-tallet kunne man nok have købt en gård for denne sum, ifølge professoren.

Der findes nok flere skatte

Svein Harald Gullbekk vurderer, at marken og området omkring vil blive undersøgt i endnu et par sæsoner.

»Når man vender jorden, dukker der som regel flere ting op – nye mønter, man ikke fik med i første omgang,« forklarer han.

»Det bliver også spændende at se, om der findes spor efter bygningsstrukturer i nærheden, om der har været en gård her eller andre menneskeskabte strukturer.«

Svein Harald Gullbekk er ganske sikker på, at der er flere sådanne depotfund, eller skatte, at finde rundt omkring.

»I sagaerne fra Island har vi for eksempel beskrivelser af, at en skat bliver gravet ned i et særligt område, som vi ikke har fundet.«

»Der ligger nok en del skatte rundt omkring. Alt andet ville være mærkeligt,« slutter professoren.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.