Body Roundness Index (BRI): Det nye BMI?

Gennem årene er BMI blevet kritiseret ad flere omgange.

Allerede i 2009 skrev Videnskab.dk, at man ifølge forskere skal droppe BMI og i stedet bruge et målebånd. Og i 2022 skrev en forsker på Videnskab.dk, at det ikke giver mening at bruge BMI som mål for sundhed

Alligevel bruges BMI stadig i stor stil. Blandt andet er det BMI, der afgør, om man kan få medicinsk behandling for overvægt, og om man kan få tilbudt gratis fertilitetshjælp.

Efter flere års kritik er det måske langt om længe blevet tid til at droppe BMI til fordel for noget bedre.

Og et muligt alternativ kunne være Body Roundness Index (BRI) – en regnemetode introduceret i 2013 af matematikeren Diana Thomas.

Forskerne bag et studie udgivet i JAMA Network Open (se faktaboks længere nede) mener i hvert fald, at BRI er et lovende bud på en metode, der er bedre til at forudsige sundhedsrisici end BMI – fordi BRI inddrager fedtet omkring maven.

Danske forskere, vi har talt med, er dog ikke overbeviste om, at BRI har potentiale til at vippe BMI af pinden. Mere om det senere - først skal vi forstå, hvad BRI egentlig er.

Hvad er BRI?

BRI minder lidt om BMI, men i stedet for vægt og højde, udregner man her et tal ud fra taljemål og højde.

Talje- og højdemål smides ind i en formel, som er en lidt kompleks en af slagsen.

BRI-formlen er nemlig baseret på geometri og excentricitet. Excentricitet beskriver, hvor rundt eller smalt noget er – hvor tæt det er på en cirkel eller på en ellipse. Måske kender du begrebet fra en anden sammenhæng – matematikeren og astronomen Johannes Kepler brugte det nemlig til at beskrive planeters baner.

Formlen ser sådan her ud:

Orker du ikke lige at finde lommeregneren frem, har vi heldigvis lavet en lille fiks BRI-beregner, så du let kan udregne dit eget BRI her:

BRI spænder fra nul til 16, og jo tættere man er på 16, desto rundere er ens kropsform.

Men et problem ved BRI er, at det er usikkert, hvordan man skal tolke sit BRI-tal. Hvornår er det for højt eller lavt? Der forskes nemlig stadig i, hvordan BRI er knyttet til helbredet.

Det nye studie i JAMA Network Open er et eksempel på det, men samlet set findes der ikke nogen definitive intervaller for, hvornår man er under- eller overvægtig, som vi kender det fra BMI-systemet.

Fornuftig idé

Lise Geisler Bjerregaard synes, idéen er ‘interessant’, fordi den måske løser en af de udfordringer, der er ved BMI.

Hun er seniorforsker ved Sektion for Epidemiologi på Frederiksberg Hospital.

»BMI tager ikke højde for fedtfordeling, men det gør BRI ved at inddrage taljemål i beregningen. Man ved nemlig, at det er værre at have fedt på taljen end på hofterne.« siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:

»Derudover er det værre at have fedt mellem organerne end lige under huden, men det kan BRI altså ikke tage højde for – så det er formentlig ikke et tilstrækkeligt mål for sundhed.«

Hun studser dog over, at formlen bag BRI er så »kompliceret« og påpeger, at der allerede findes et mål, der inddrager taljemålet, som er meget simpelt – nemlig højde-talje-forholdet.

Her dividerer man blot sit taljemål med sin højde og får en værdi mellem 0 og 1, som helst skal være under 0,5.

Ifølge Diana Thomas, der er professor i matematik ved United States Military Academy at West Point og skaberen af BRI, er der en god grund til, at formlen er som den er.

BRI og dermed forholdet mellem talje og højde er baseret på geometri, forklarer hun i en mail til Videnskab.dk.

»Ved at bruge geometri får man det mest akkurate mål for talje og højde,« skriver Diana Thomas.

BMI er faktisk også baseret på geometri. Hvis man kigger på BMI gennem matematiske briller, kan man se det som et geometrisk objekt – en cylinder.

Men kroppe er forskellige og passer ikke alle i cylinderform. Kvinder har flere former og er derfor mere formet som et æg end som en cylinder, forklarer Diana Thomas i podcasten The Hindu in Focus.

»Med højde og talje kan jeg indkapsle kroppen i en ellipse – ellipsen indkapsler flere former,« fortæller hun.

Svært at tolke resultaterne

Som tidligere nævnt er en udfordring ved BRI, at det er svært at fortolke resultaterne.

»Hvornår er BRI for højt?« spørger hun og forklarer, at der mangler flere analyser og referencer, før vi kan sige noget om, hvad den konkrete BRI-værdi siger om ens sundhed.

Den holdning deler hun med Ali Razie, der er associeret klinisk professor ved University of California, Los Angeles.

»BRI er stadig et relativt nyt mål og er ikke blevet undersøgt så omfattende som BMI, som har eksisteret i mere end hundrede år,« siger han til Health.com.

I BMI-systemet er værdierne inddelt i faste intervaller. Er éns BMI for eksempel mellem 18,5 og 25, kategoriseres man som normalvægtig. Er BMI’en mellem 30 og 35, har man ‘fedme grad I’ og forhøjet risiko for sygdom og død.

Tilsvarende faste og generelle inddelinger findes endnu ikke for BRI.

Da Videnskab.dk spørger Diana Thomas, hvordan man skal fortolke resultaterne, svarer hun, at »det sunde område er en funktion af alder og køn og ikke et sæt af værdier, der gælder for alle«.

Hun henviser til en online beregner, hvor man kan indtaste flere værdier end dem, der indgår i den oprindelige formel – blandt andet køn og alder.

Beregneren præsenterer et visuelt billede af ens BRI, hvor man kan se, om man er indenfor eller udenfor det ‘sunde område’.

Det sunde område rykker sig, alt efter hvilket køn og hvilken alder man indtaster. En BRI-værdi, der anses for at være et lille stykke over det sunde område for 25-årig, kan således godt være i det sunde område for en 70-årig.

»Sundhed er komplekst«

Bodil Just Christensen er antropolog og adjunkt ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, og hun synes også, at det virker som en fornuftig idé at inddrage taljemål, men hun frygter, at man erstatter én simpel metode (BMI) med en anden simpel metode (BRI).

»Vi har et ønske om at kunne måle sundhed, men sundhed er ret komplekst og derfor svært at måle med ét tal,« fortæller hun.

Hun har også en anden bekymring.

»Det at måle taljeomkreds er ikke noget, man ‘bare’ gør. Folk har forskellige måder at måle på,« fortæller Bodil Just Christensen.

En undersøgelse fra 1984 fandt, at i otte ud af ti tilfælde målte sundhedspersonalet så forkert, at de ikke opdagede, at der anden gang, de målte, var sket en stigning på tre centimeter rundt om maven.

Både BMI og BRI er utilstrækkeligt

De to danske forskere er enige om, at BMI ikke er den mest optimale måde at måle, hvor sunde folk er, og at der er behov for et alternativ.

Ud fra BMI har man svært overvægt, hvis man har et BMI over 30. Den grænse bliver blandt andet brugt til at vurdere, om man er berettiget til behandling eller medicin.

»BMI er anvendeligt på populationsniveau og som screeningsværktøj, men der er behov for en mere nuanceret måde at vurdere helbredet på individniveau på. Svær overvægt er en kompleks medicinsk tilstand karakteriseret ved en øget mængde fedtvæv, der udgør en risiko for helbredet,« siger Lise Geisler og tilføjer:

»For eksempel kan man godt have et højt BMI, uden at man har yderligere komplikationer. Omvendt kan man også have komplikationer, selvom ens BMI er under 30.«

En af udfordringerne med BMI er, at målet ikke tager højde for kropstyper, forklarer Bodil Just Christensen.

»Der er forskel på mænd og kvinder og på, hvilken kropsform man har – også uafhængigt af vægt,« fortæller hun.

De er bare ikke overbeviste om, at BRI bliver løsningen på problemerne med BMI.

»BRI har eksisteret i mere end ti år og har ikke vundet indpas endnu. Det tror jeg heller ikke, at det kommer til,« siger Lise Geisler Bjerregaard.

Og så er der lige noget med navnet, som, hun mener, skal genovervejes:

»I forhold til stigma er det nok ikke det bedste navn. ‘Rund’ er ikke så neutralt. Jeg er ikke sikker på, hvordan man vil modtage at få at vide, at man har et højt body roundness index.«