Hvor farligt er det at spise for meget sukker?

Verdenssundhedsorganisationen anbefaler, at vores indtag af frie sukkerarter højst udgør 10 procent af det daglige energiindtag.

For en voksen person svarer det til cirka 12 teskefulde sukker per dag.

Mere end halvdelen af Australiens voksne befolkning spiser dog mere end den anbefalede mængde – tit uden at vide det.

Det er ikke kun, når vi kommer sukker i te og kaffe, eller når vi laver mad derhjemme, at vi indtager frie sukkerarter. Producenterne tilføjer ofte frie sukkerarter til fødevarer i løbet af forarbejdningsprocessen.

Helt hvor meget sukker, der er i forarbejdede fødevarer, kommer ofte som en overraskelse:

For det meste fokuserer bekymringerne ved et for stort sukkerindtag sig om vægt og livvidde. Og det er ikke uden grund.

For meget sukker – og især for meget sodavand – kan være skyld i, at kroppen lagrer fedt inde i bughulen, som så viser sig som det frygtede og farlige mavefedt.

Mavefedt er mere aktivt og frigives lettere til blodet, og det udskiller betydelige mængder af fedtstofferne kolesterol og triglycerid, der kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme samt diabetes 2.

Men hvad siger forskningen om sukker og den lange række sygdomme og lidelser, vi læser om hvert andet øjeblik?

Lad os se på to eksempler: Demens og kræft.

Demens og sukker

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, der forårsager hukommelsestab, forvirring og personlighedsforandringer.

Det er den hyppigste årsag til handicap blandt ældre australiere og den tredjehyppigste dødsårsag. Alzheimers er en form for demens.

Forskningen viser ikke, at sukker forårsager demens, men fremspirende forskning indikerer, at en meget sukkerholdig kost kan øge risikoen for at udvikle sygdommen.

Derfor kan vi sige, at der er en sammenhæng mellem en kost rig på sukker og demens, men at vi ikke har evidens, der viser en årsagssammenhæng.

Et newzealandsk studie fra 2016 af menneskehjerner post mortem granskede syv forskellige hjerneregioner.

Forskerne fandt, at hjerneområderne med de største skader havde signifikant forhøjede niveauer af glukose (sukker), og sunde celler har almindeligvis ikke forhøjede glukose-niveauer.

Det samme fandt en særskilt analyse af post mortem-hjerne- og blodprøver fra Baltimore i 2017.

Blodprøver indsamlet fra patienterne over en periode på 19 år før deres død viste, at koncentrationen af glukose var højest blandt demenspatienterne.

Glukosekoncentrationen var steget langsomt i løbet af adskillige år.

13 ekstra års hjernealdring af søde drikke

Koncentrationen af blodglukose er ikke indikativ for diabetes. Personer, der ellers er sunde og raske, kan have stigende glukosekoncentration i hjernen i lang tid, før andre åbenlyse sygdomstegn tilskynder til handling.

Sammen fortæller studierne os, at Alzheimer-patienternes hjerner har svært ved at metabolisere sukker til energi.

Forandringerne i hjernen lader til at være forbundet med vedvarende stigning i blodglukose over en lang tidsperiode. Og skaderne i hjernecellerne sker, længe før synlige og tydelige Alzheimers-symptomer dukker op.

Vi ved ikke, om det simpelthen er et stort indtag af sukker, der resulterer i ophobningen af glukose i hjernen, men forskning støtter denne teori.

En nylig analyse med end 3.000 deltagere fandt, at der var større sandsynlighed for, at de personer, der drak meget sukkerholdige drikke, havde mindre hjerner og præsterede dårligere i forbindelse med en række hukommelsestests.

Forskerne beregnede, at at en til to meget sukkerholdige drikke om dagen svarer til helt op til 13 ekstra års hjernealdring.

En separat analyse af sodavand versus frugtjuice rapporterede en lignende effekt.

Sukker og kræft

Kræft er en sygdom, hvor cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål.

I Australien er det den næsthyppigste dødsårsag. Kræft vil ramme halvdelen af befolkningen, hvis de lever til de er 85 år gamle.

Evidens viser ikke, at sukker forårsager kræft, men der er mindst to måder, sukker og kræft er forbundet.

Hvis man eksempelvis er overvægtig eller fed, er der øget risiko for, at man udvikler 11 forskellige kræftformer.

• Et for stort indtag af sukker (og for mange kalorier generelt) fører til vægtstigning, hvilket øger risikoen for kræft.
• En mere direkte sammenhæng mellem sukker og kræft er sukkerets evne til at stimulere udskillelse af insulin. Det er et potent hormonsignal for cellevækst. Cancercellerne er også afhængige af sukkeret som energikilde for deres fortsatte vækst.

Det indikerer, at sukker kan forøge kræftrisikoen uafhængigt af vægtforandringer.

Vi skal stille os kritiske over for kvaliteten af data, der kobler kræft og sukkerindtaget.

Et nyligt studie med 35.000 deltagere rapporterede en sammenhæng mellem øget fedme-relateret kræftrisiko og overdrevent indtag af sodavand.

Forfatterne påpeger dog, at det er umuligt specifikt at adskille sodavandsindtaget fra anden usund adfærd som rygning eller nedsat fysisk aktivitet.

Hvad betyder det altsammen?

Meget af den igangværende sukkerdebat fokuserer på konsekvenserne af for stort energiindtag og vægtstigning samt den efterfølgende risiko for hjertesygdomme, diabetes, kræft og visse former for demens.

Men selv om overvægt og fedme forøger risikoen for disse sygdomme, er det ikke en forudsætning.

På trods af at udviklingen af sygdommene uden tvivl også er genetisk og livsstilsbetinget, er evidensmængden for den potentielle risiko ved et for stort sukkerindtag stigende og ihvertfald overbevisende nok til, at mange af os begrænser eller overvejer at begrænse, hvor meget sukker vi spiser og drikker.

Uanset om sukker er den store skurk, er der en række risici forbundet med sukkerholdige fødevarer – og det alene bør være grund nok til at skære ned på det søde stof.