En enkelt smag kan åbne døren til et gammelt minde
Forskerens favorit: Ole G. Mouritsen er taget på detektivjagt efter minder fra fortiden, som kan genskabes med bestemte smage.
Forskerens favorit: Ole G. Mouritsen er taget på detektivjagt efter minder fra fortiden, som kan genskabes med bestemte smage.

Hvem kender ikke oplevelsen af, at en smag eller lugt på ingen tid kan bringe én på tidsrejse?
Måske tilbage til éns bedstemors køkken eller til genkaldelse af et særligt minderigt måltid forbundet med en særlig begivenhed.
Ofte langt tilbage i tiden til en erindring, som ellers måtte forekomme ganske tabt.
I de senere år har mit arbejde handlet om grundsmagen umami, men det, jeg tænker mest på denne sommer, er, at måltider, mad og madens smage er tæt knyttet til erindringer om steder, jeg har besøgt, særlige begivenheder, jeg har deltaget i, og samvær med andre mennesker og vores forhold og kærlighed til andre.
Og så spørgsmålet: Kan man opspore en tabt erindring via smagen?
Det bedste, du ved – det er netop, hvad vi har spurgt forskerne om i denne serie fra Videnskab.dk’s redaktion ’Forskerne Formidler’.
Vi har spurgt en række forskere om deres personlige favoritter indenfor deres forskningsfelt.
Du kommer til at læse om alt lige fra geologens yndlingsmineral og astrofysikerens yndlingsgalakse til satireforskerens yndlingssketch.
Du finder alle artikler i serien her.
Oplevelsen af den mad, vi spiser, er multisensorisk og formidles af alle vores fem sanser, og sanseindtrykkene foldes i hjernen sammen med erindringer og følelser.
Det skyldes, at centrene for smag og lugt ligger tæt på det limbiske center, som er sæde for hukommelse, erindringer og følelser.
Det ligger dybt i vores evolutionære historie og har været vigtigt for os til at styre mod mad, som har været god for os, og væk fra noget, som kunne være dårligt.
Inden for litteraturen har denne effekt ovenikøbet fået et navn: The Proust effect (Proust-effekten).
Marcel Proust beskriver i sit mammutværk På sporet af den tabte tid, hvordan han i sit voksne liv på en kold vinterdag bliver bragt tilbage til sin barndom ved at gensmage en madeleinekage dyppet i linde-te.
Og Karen Blixen har i Babettes Gæstebud udødeliggjort, hvordan et måltid og madens smag kan løse op for følelser og blødgøre fjendtlige relationer mellem mennesker.
Den japanske forfatter Hisashi Kashiwai har skrevet novellesamlingen Kamogawa-washokudo, der udkom på japansk i 2013 og på engelsk i 2023, og som tilføjer nogle fine finesser til Proust-effekten.
Titlen betyder ’Kamogawas køkken’, men er i den engelske oversættelse blevet til ’The Kamogawa Food Detectives’, hvilket lyder som en dårlig krimihistorie.
Bogen er dog en perlerække af små historier om forholdet mellem mennesker, mad, smag, erindringer og kærlighed.
Alle historierne er alle bygget op på samme måde og afspejler forskellige menneskers forhold til en særlig ret eller et specielt måltid, de gerne vil bringe frem fra erindringen.
Historierne foregår et sted i Kyoto nær et tempel i en helt anonym bydel og i et kedeligt gråt hus, som indeholder en lille usædvanlig restaurant, som hverken er skiltet eller bærer tegn på, at der bag indgangsdøren tilberedes og serveres mad.
Der er heller ingen menu. Stedet drives af Nagare Kamogawa og hans ugifte datter Koishi. Nagare er tidligere politiefterforsker, altså detektiv.
Det er mest lokale gæster, som kender stedet og spiser der, men indimellem kommer der en fremmed, som det er lykkedes at finde stedet alene på baggrund af en annonce i et gastronomisk magasin.
Annonceteksten er bare: 'Vi finder Deres mad'. Ingen navne og ingen adresse.
De fremmede, som med møje og besvær opsøger og lykkes med at finde restauranten på baggrund af den enkle annonce, kommer for at få hjælp til at genfinde en ret eller en smag, som på et tidspunkt har betydet noget afgørende i deres liv:
At få genopfrisket og materialiseret en stærk erindring om en ret eller en smag, som de over for Nagare og Koishi kun kan beskrive ufuldstændigt med nogle spinkle og meget forskellige brudstykker af erindringer om rettens udseende, smag, personer, steder, årstider og følelser i forbindelse med at have spist retten ― oftest mange år tilbage.
Her er et eksempel på jagten af en særlig smag og minde fra en af novellerne i bogen:
Nagare skal finde opskriften på en bestemt og meget delikat nudelret, der eftersøges af en mand, som har altid fået denne ret af sin moder.
Da retten skal serveres for manden, skal Nagares datter lave de sidste dele af retten lige inden serveringen, og hun får streng instruktion om, at hun til sidst skal tilføre noget væske, som står i en lille skål.
Manden genkender retten og går glad fra restauranten. På datterens spørgsmål efterfølgende om, hvad der dog var i den skål, siger Nagare, at det er et helt almindeligt suppepulver.
Mandens moder har altså til den fine nudelret med mange fine ingredienser tilsat et kommercielt ekstrakt, og det er netop smagen af dette simple ekstrakt, som genopfrisker mandens erindring om retten og kærligheden til moderen.
Kærligheden kan sagtens ligge i en suppeterning, og mad, smag, erindringer, følelser og kærlighed kan være tæt forbundne.
Med disse få oplysninger er det den gamle politiefterforsker Nagares opgave at finde netop denne ret og servere den for dem. Det lykkes selvfølgelig for Nagare.
Det mest interessante er dog ikke selve efterforskningen eller de genfundne retter, som typisk er ganske almindelige, men derimod Nagares svar på datterens spørgsmål om, hvorfor netop dén genfundne ret har betydet så meget for den pågældende.
Svarene viser, hvad mad og smag kan, og hvordan mad og smag er forbundet med erindringer, kærlighed og stærke følelser.
Det vi med et moderne udtryk vil kalde den multisensoriske dimension af spiseoplevelsen og dens indfoldning i erindringer og dybe følelser.
Den bog vil jeg anbefale til sommerlæsning.
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen? Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på 'subscribe' eller søge efter Brainstorm der, hvor du hører podcasts.
Udover podcasten kommer vi også med artikler, som serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.