»På Youtube-videoerne ser det ud til, at vandet er ved at koge over, og at der så kommer nogle bobler, som bliver slået ned af grydeskeen, før de når ud over grydekanten... Men jeg kan ikke finde en videnskabelig forklaring,« svarer Bo Gervang som det første, da Videnskab.dk ringer til ham.
Vi har netop præsenteret ham for myten om, at en trægrydeske på grydekanten forhindrer en gryde i at koge over.
Bo Gervang er lektor ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og er blandt andet specialiseret i væskemekanik.
Men kan en trægrydeske virkelig forhindre en gryde i at koge over? Det er et godt spørgsmål – selv for forskerne.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
»Det er ikke undersøgt videnskabeligt, så jeg kan ikke sige, om det er rigtigt,« lød svaret nogenlunde fra de fleste forskere, Videnskab.dk kontaktede i jagten på svar.
Men Videnskab.dk giver ikke op så let. Imens jagten på svar fortsætter, kan du læse lidt om, hvorfor Videnskab.dk overhovedet har kastet sig over husmorråd og trægrydeskeer.
Et udbredt trick
Det lyder måske ikke logisk, men for flere er det et gammelt husmortrick at lægge en træske over pasta- eller kartoffelgryden i stedet for et låg, for at forhindre, at vandet koger over, når de laver mad.
Tricket ser dog ud til at være mere en myte end et egentligt råd, og det florerer mange steder på nettet uden de store videnskabelige forklaringer på, hvad træskeens magiske evner består i.
Se bare denne liste fra Bo Bedre, og denne historie på det svenskejede onlinemedie Newsner. Også på det populære medie Reddit går diskussionen om træskeernes magt over kogende vand.
Det har fået Videnskab.dk-læseren Catherine til at reagere:
»Jeg fik tricket fra en veninde, og det er smart! Men hvorfor virker en grydeske mod overkogning?,« skriver Catherine i en mail til Videnskab.dk
Det har Videnskab.dk nu sat sig for at få den videnskabelige forklaring på, og så:
*Riiiiing*
»Ja hej. Det er Bo fra forleden. Du spurgte mig om grydeskeer, og gryder der koger over. Jeg har tænkt over det, og JEG kom i tanke om en mulig forklaring.«
Der er noget om snakken
Når en gryde med eksempelvis pasta koger, så opstår der bobler på vandets overflade. Inde i hver lille boble er der damp, og luften - hovedkomponenten af damp - isolerer rigtigt godt, fortæller Bo Gervang.
»Så jo flere bobler der kommer, des mere isolerer 'skummet', som boblerne danner, og det kan nærmest virke som et låg på vandet. Men grydeskeen på kanten forhindrer skumlåget i at vokse, ved at få boblerne til at springe, når de støder på skeen,« siger han.
Når boblerne springer, forsvinder isoleringen. Det sænker varmen i gryden og dermed risikoen for, at den koger over.
Bo Gervang understreger dog, at hans forklaring ikke bygger på videnskabelige forsøg.
»At boblerne isolerer, er sikker viden. Men resten er et meget kvalificeret gæt.«
Stopper ikke ulykken – udskyder den bare
Bo Gervang er dog ikke alene om sin forklaring.
For imens du har youtubet 'wooden spoon stops boiling over', fortsatte Videnskab.dk jagten på svar, og det førte os til Joachim Mathiesen, der er lektor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet.
Joachim Mathiesens bud på et svar minder om Bo Gervangs, og han tilføjer, at man skal være påpasselig med at overdrive grydeskeens effekt.
»Boblerne brydes i kontakten med træskeen, og det er samme form for mekaniske brud, som når boblerne rammer grydens kant. Så skeen kan måske udsætte, at gryden koger over, men om den virkelig kan forhindre produktionen af bobler, er ikke sandsynligt,« forklarer Joachim Mathiesen.
»Det er lidt det samme, som hvis du eksempelvis stikker en finger ned i en balje med sæbebobler. I begyndelsen vil det få sæbeboblerne til at briste, men efterhånden som din finger bliver dækket af sæbe, og din fingers overflade vil ikke længere få så mange bobler til at briste.«
Træets specielle evner
Ok, så muligvis kan grydeskeen udskyde øjeblikket hvor gryden koger over, fordi det isolerende lag af bobler på det kogende vand bliver brudt og får temperaturen i gryden til at falde.
Men det efterlader dog stadig et essentielt spørgsmål: Skal det være en trægrydeske? Det hjælper Ole G. Mouritsen os med at svare på.
Han er professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation samt leder af forskningscentret Smag for Livet på Københavns Universitet.
»En træske absorberer vand, og dens overflade vil derfor være hydrofil. Det skaber en forøget spænding i boblerne, så når de berører skeen, vil de nemmere briste, og det dæmper overkogningen. Det vil ikke ske med en plasticske, som er lavet af et hydrofobt materiale,« forklarer Ole G. Mouritsen i en mail til Videnskab.dk.
Der kan dog være flere forskellige forklaringer på træskeens evner.
»Der er også den mulighed, at så længe at en træske ikke er helt befugtet, ’suger’ den vandet ud af den vandhinde, som udgør boblernes væg, så boblen brister. Mange kender denne effekt fra sæbebobler, som brister, når de berøres af rent metal eller glas, men ikke hvis de berører en overflade af plastic eller en fedtet overflade,« skriver Ole G. Mouritsen.
Kan metal gøre kunsten efter?
Imens plasticskeen ikke ser ud til at kunne erstatte træskeen, så peger både Ole G. Mouritsen og Joachim Mathiesen på, at metalskeer sådan set kan have samme effekt.
En metalske med en hel ren overflade vil ligesom træskeen bryde den tynde vandhinde, som indkrandser vanddampen i bobler, og dermed udsætte overkogningen.
Metallet vil dog også kunne have en anden effekt i forhold til temperaturen, fordi det leder varme meget bedre end træ.
Tættere på træskeens evner kommer vi det ikke her, men som Joachim Mathiesen påpeger, så vil sæbeboble-finger-effekten stadig gælde: Uanset om skeen er af træ eller metal, vil den miste sin effekt, efterhånden som det kogte vand vil lægge sig på skeens overflade.
Ingen videnskabelige eksperimenter
Det tyder altså på, at videnskaben kan levere noget af forklaringen på trægrydeske-fænomenet.
Men husk lige, at der ikke er lavet videnskabelige eksperimenter af grydeske-tricket, hvor forskere tester fænomet utallige gange, og tager højde for alle de ting, der kan spille ind undervejs – eksempelvis om det er pasta, ris, kartofler eller noget helt fjerde, der koges i gryden.
Og måske var eller er træ bare det mest udbredte materiale til grydeskeer, og måske er grydens top bare et smart sted til at holde styr på grydeskeen, mens man laver mad.
