Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie

Er laks, sardiner og frisk makrel fast inventar på spisebordet, og husker du at tage din daglige dosis fiskeolie? Så kan det være, at du er mindre aggressiv.

Sådan lyder påstanden i hvert fald i en metaanalyse, der er udgivet i tidsskriftet Aggression and Violent Behavior.

Neurokriminologen Adrian Raine står bag studiet og har opsummeret resultaterne af eksisterende forskning på området. På den baggrund mener han, at omega-3 er en sund, billig og sikker metode til at reducere aggressivitet hos børn og voksne.

Ifølge Michael Lewis, der er grundlægger af Brain Health Education and Research Institute, viser studiet, hvad tidligere forskning allerede har vist:

»Omega-3 er antiinflammatorisk, og hvis du mindsker inflammation, kan du mindske aggressivitet.«

Inflammation er en betændelsesreaktion, som kroppens immunforsvar selv skaber, og som kan føre til sygdomme som diabetes og dårligt mentalt helbred – og derved aggression.

Sofi da Cunha-Bang er postdoc ved Neurobiology Research Unit, Rigshospitalet, og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Hun har forsket i neurobiologiske mekanismer involveret i aggressiv adfærd og påpeger, at der ikke findes én bestemt receptor, der gør dig aggressiv, og derfor heller ikke én bestemt kur.

»Aggressivitet kan opstå på grund af biologiske faktorer i hjernen, men også gennem sociale og kulturelle faktorer såsom opvækst med vold eller andre traumer,« fortæller hun.

Hun fortæller, at det er sandsynligt, at omega-3 kan have en effekt på hjernens funktion, fordi omega-3 er antiinflammatorisk og på den måde kan være gavnlig for hjernens funktion og muligvis reducere aggressivitet.

Hun tror dog ikke, at det virker i sådan en grad, at man vil begynde at sende voldsmænd ud af fængslerne, fordi de er begyndt på omega-3-tilskud, men som hun siger:

»Det skader i hvert fald ikke at få omega-3, så det er da fint, hvis det kan gøre, at nogle individer bedre kan regulere deres aggressioner.«

Omega-3 er ikke en mirakelkur

I analysen har man samlet resultaterne fra 29 randomiserede forsøg, der er udført i 19 laboratorier fra 1996 til 2024 og omfatter 3.918 deltagere.

Deltagerne har gennemsnitligt været ‘under behandling’ med omega-3 i 16 uger, og hos dem har man fundet en beskeden, men virksom effekt. Nemlig en; »30 procents reduktion af aggression på tværs af alder, køn, diagnose, behandlingsvarighed og dosering«.

Analysen er en sammenfatning af forskellige studier, og derfor er der blevet brugt forskellige metoder til at måle aggressivitet og effekten af omega-3.

Nogle har undersøgt omega-3’s effekt på følelser, for eksempel depression og aggressivitet. Andre har undersøgt effekten på inflammationsniveauet hos gigtpatienter – tesen er, at meget inflammation i kroppen øger aggressiviteten.

På tværs af studierne finder forskerne en sammenhæng mellem indtag af omega-3 og reducering af aggression. Det er dog ikke det samme, som at der findes en årsagssammenhæng. Det vil sige, at man ikke med sikkerhed kan sige, at det er omega-3, der har en effekt, men at der kan være andre faktorer i spil.

Som nævnt har behandlingstiden for deltagerne i studiet i gennemsnit ikke været længere end 16 uger. Selvom forskerne finder en effekt efter de 16 uger, vil næste skridt være at undersøge, om der også er effekt på længere sigt.

»Jeg tror, at tiden er inde til at implementere omega-3-tilskud for at reducere aggression,« fortæller studiets hovedforfatter Adrian Raine til mediet Penn Today.

»Omega-3 er ikke en mirakelkur, der skal løse alle problemer med vold i samfundet. Men kan det hjælpe? Baseret på disse resultater er vi overbeviste om, at det kan det, og vi bør begynde at handle efter den nye viden, vi har,« fortæller han.

Omega-3 er antiinflammatorisk

»Kroppen behøver inflammation, som fremmes af omega-6 – det er sådan, vi bekæmper sygdomme,« fortæller Michael Lewis og fortsætter:

»Men inflammation kan også fremme aggressivitet, og derfor har kroppen brug for den antiinflammatoriske omega-3-type EPA for at holde kroppen i balance.«

EPA er desuden godt for hjertet, fordi det forhindrer blodet i at klumpe.

Der findes en anden omega-3-type, DHA, der er et fleksibelt molekyle, som sørger for, at de gode ting kommer ind i hjernen, og de dårlige ting ud af hjernen. For eksempel kommer der ilt ind, og affaldsstoffer som CO2 ud.

DHA interagerer også med receptorer som dopamin og serotonin i hjernen – og det gør os glade, og på den måde kan det reducere aggressivitet.

Hvis vi er ude af balance, fordi vi blandt andet får for lidt EPA, og vi samtidig ikke får nok DHA, påvirker det vores mentale helbred på en negativ måde, forklarer Michael Lewis.

»Den vestlige kost indeholder alt for meget omega-6, der fremmer inflammation, og for lidt EPA, og det kan føre til inflammatoriske sygdomme som diabetes eller dårligt mentalt helbred og derved til aggression,« fortæller han.

Omega-6 findes især i forarbejdet mad såsom pomfritter og burgere, og derfor anbefaler Michael Lewis, at man forsøger at undgå det, fordi det kan være svært at regne ud, hvor meget omega-6, der gemmer sig i det.

»Vi skal have mere fisk og helst frisk fisk for at få mere omega-3,« fortæller han.

Man kan også få omega-3 gennem fiskeolie, men som Michael Lewis understreger, »er det et tilskud og ikke en erstatning for frisk fisk«.

Fiskeolie er nemlig renset for en masse proteiner, vitaminer og mineraler, som du får, hvis du spiser frisk fisk.

Så anbefalingen fra Michael Lewis lyder altså på at holde igen med den forarbejdede mad og skrue op for indtaget af omega-3-holdig mad, hvis du vil gøre noget godt for din hjerne og dit mentale helbred.

Få mere at vide om, hvilke andre positive effekter omega-3 har på hjernen - for eksempel på angst, stress og ADHD - og dyk ned i teorierne om, hvorfor omega-3 måske også kan dæmpe aggressiv adfærd i Brainstorms podcast-episode.

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjernen, og i episoden retter professor Lotte Lauritzen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet også kritik mod Adrian Raine, da Raine i sin studiegennemgang ikke oplyser, hvilken slags omega-3, der er blevet brugt i studierne.

Han oplyser heller ikke, hvor meget omega-3 der er blevet givet til deltagerne, og det mener Lotte Lauritzen er et problem, for man skal gerne kunne påvise, at deltagerne reagerer forskelligt på forskellige doser af det stof, man tester.

Lyt til episoden der, hvor du hører podcast eller i afspilleren herunder.