Mange forbinder nok ordene ’fedt’ og ’kolesterol’ med overvægt, hjertekarsygdomme og usund livsstil, men i den seneste tid har forskere argumenteret for, at selv ikke det berygtede mættede fedt er så slemt endda.
LÆS MERE: Ny undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme
Nu viser en ny dansk undersøgelse lavet på grise og udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, at fedt og kolesterol i maden kan gøre én mere social, mindre aggressiv og mindre frygtsom. Det er en adfærd, der forbundet med øget sundhed, vurderer forskerne bag undersøgelsen.
»Selvom undersøgelsen er lavet på grise, så vil dette sandsynligvis også gælde mennesker, da grises fysiologi minder meget om vores. Så det er da helt klart noget vi skal tage til efterretning. Det vi nu skal finde ud af er, hvor meget fedt vi skal spise, før det er optimalt for vores fysiske og psykiske sundhed,« siger Annika Maria Juul Haagensen, der er hovedfatter til undersøgelsen og som lige har færdiggjort sin ph.d. på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.
Det er en rimelig antagelse, da tidligere undersøgelser understøtter resultatet, konstaterer Lotte Lauritzen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
»Andre undersøgelser lavet på aber og gnavere understøtter, hvad forskerne her finder. Samtidig ved vi, at vores hjerneceller har brug for fedt, for at skabe nye forbindelser og fungere optimalt. For lidt omega 3-fedt påvirker f.eks. det serotonerge system (system, der har med udskillelsen af signalstoffet serotonin at gøre, red.) , der er med til at regulere vores humør, så det kan føre til depression og øget angst,« siger Lotte Lauritzen. Hun har ikke været med til at lave den danske undersøgelse, men hun forsker selv i de enkelte fedtstoffers betydning for vores krop og adfærd.
Sukker øger ikke aggressiv adfærd
\ Fakta
Serotonin produceres i visse områder af hjernen, i tyndtarmsceller, i blodplader og i såkaldte mastceller. I hjernen fungerer serotonin som signalstof mellem bestemte nerveceller og cellenetværk. Det er blandt andet denne funktion, der påvirkes af antidepressivmedicin eller ’lykkepiller’. Kilde: Den Store Danske
I undersøgelsen kiggede forskerholdet fra Københavns Universitet på, hvordan 24 grise ændrede deres adfærd alt efter, hvilken kost de fik. Studiet stod på fra grisene var 8 uger til de var 21 uger.
• Den første gruppe grise fik deres almindelige hverdagskost med en energifordeling på 6,8 procent fra fedt, 74,6 procent fra kulhydrater og 18,2 procent fra protein.
• Den anden gruppe fik den samme kost bare med tilsat sukrose. Hver gris fik mellem 79 gram til 112 gram sukrose per dag. Sukrose er en sukkerart, der består af forfinede kulhydrater, som gør at kroppen optager energien derfra hurtigere.
• Den tredje gruppe grise fik også en standardkost, men hvor fedtindholdet var øget, så de fik 42 procent af deres energi fra fedt, 46 procent fra kulhydrater og 12 procent fra protein.
Undervejs tog forskerne blodprøver fra grisene og kiggede på antal af skrammer og skader grisene havde på huden. Samtidig observerede de grisenes adfærd overfor hinanden og hvor nysgerrige
Resultatet viste, at der ikke var nogen tydelig ændring i adfærd mellem den første gruppe, der havde fået standardkost, og den anden gruppe, der havde fået tilsat sukker. Til gengæld viste den tredje gruppe en øget positiv social adfærd og mindre frygtrelateret adfærd.
Fedtstof hjælper hjernens forbindelser
Det er ikke kun omega 3-fedtsyrer, der påvirker udskillelsen af signalstoffet serotonin i hjernen. Et generelt indtag af kolesterolholdigt mad er forbundet med en øget udskillelse af signalstoffet serotonin, viser anden forskning, og det var præcis den type mad grisene fik i forsøget, konstaterer Annika Maria Juul Haagensen.
»Det er flere mulige forklaringer på, hvorfor vi ser den ændrede adfærd hos grisene, der får mere fedt. En af dem kunne meget vel være, at fedtet og kolesterolet forårsager en øget udskillelse af serotonin. Den øgede serotonin kan ændre, hvor aggressive, depressive og angstfulde vi er,« siger Annika Maria Juul Haagensen og fortsætter.
\ Fakta
En lille undersøgelse fra 1998, der er lavet på 20 mennesker og udgivet i British Journal of Nutrition, finder samme resultat som den nye danske undersøgelse. Her får halvdelen en fedtfattig kost over en række uger, hvor kun 25 procent af den daglige energi kommer fra fedt. Den første gruppes svar på et spørgeskema bliver så sammenholdt med en anden halvdel af deltagerne, der får 40 procent af deres daglige energi fra fedt. »Den gamle undersøgelse understøtter det danske resultat, men den ældre undersøgelse er dog lavet på relativt få forsøgspersoner, så den kan ikke stå alene. Men den er med til at tegne et billede af, at fedtindholdet i vores mad betyder noget for vores fysiske og psykiske sundhed,« siger Lotte Lauritzen. Kilde: Lektor Lotte Lauritzen
»Samtidig viser et studie, at kolesterol øger gennemtrængeligheden mellem hjerneceller og blod. Det vil sige, at det øger overførslen af næringsstoffer fra blodet til cellerne.«
Den sunde mængde af fedt er uvis
Selvom forskerne tester tre typer kost på grisene – en fedtfattig, en fedtfattig med tilsat sukker og en fedtholdig kost - så kan de på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor meget fedt, der er tilstrækkeligt, og hvor meget for lidt er, vurderer Lotte Lauritzen.
»Det kræver en del flere undersøgelser, hvor vi tester forskellige indhold af fedt i kosten. Derudover er der sandsynligvis også forskel på grise og mennesker, når det kommer til, hvor meget fedt der er optimalt. Så der skal altså også laves flere undersøgelser på mennesker,« siger Lotte Lauritzen og fortsætter.
»Så selvom om grise og menneskers reaktioner på at få for lidt fedt i kosten, vil minde om hinanden, så ville mennesker sandsynligvis skulle bruge en anden mængde af næringsstoffer, før vi får en optimal trivsel.«
Aggressivitet er en smart reaktion
Den øgede aggressive adfærd, kan meget vel skyldes et medfødt instinkt og en naturlig kropslig reaktion, konstaterer Lotte Lauritzen.
»Gennem vores evolutionshistorie har vi skullet kæmpe for at få nok næringsstoffer. Dem der var bedst til at kæmpe sig til ressourcerne klarede sig bedst. Så derfor giver det god mening, at vores krop reagerer med øget aggressivitet, når vi er underskud. Den ændrede adfærd skal sikre, at vi får nok af de livsvigtige næringsstoffer,« siger Lotte Lauritzen.
