Musik virker mod stress og angst

At musik kan have positive egenskaber ud over personlig velvære er ikke noget nyt.

Men studierne, som søger at bekræfte de neurokemiske mekanismer bag dette, har kun givet indirekte beviser eller de har været uklare.

Dette var motivationen hos psykologerne Mona Lisa Chanda og Daniel J. Levitin ved the McGill University of Montreal, da de gik i gang med deres studie.

Gennemgik 400 studier af musiks effekter

De to forskere foretog ikke egne forsøg, men gennemgik i stedet over 400 tidligere publicerede studier. Målet var at give et helhedsbillede af, hvordan musik kan have sundhedsfremmende effekter på hjernens kemi.

Resultaterne er publiceret i rapporten The Neurochemistry of Music.

Forskerne stødte hurtigt på det stadig tilbagevendende problem, at musik ikke opstår eller nydes i et vakuum, og at det er svært at skille musikken ad fra den sociale sammenhæng.

Dette er særligt problematisk, når fokus er på musikken i sig selv som årsag til neurokemiske effekter i hjernen.

Forskerne ser alligevel et overliggende potentiale i musik.

»Selvom beviserne ofte er svage eller indirekte, og de forskellige studier lider under vigtige begrænsninger, giver det gennemgåede materiale opbakning til påstanden om, at neurokemiske forandringer i hjernen tyder på, at musik har indflydelse på sundhed,« skriver forskerne i rapporten.

Musik hjælper mod angst - bl.a. for tandlægen

De canadiske forskere gennemgår flere områder, hvor musik har positiv indflydelse på sundhed. Musikkens virkning på stress og angst er områder med de mest håndfaste resultater.

Stress er kort og klinisk fortalt kroppens reaktion på ubalance – en symfoni af kropslige aktiviteter, som spiller sammen for at sætte kroppen i et beredskabsmodus. Hjertet pumper mængder af blod til musklerne, pulsen stiger, og lungerne gearer flere hak op for at få tilstrækkeligt med oxygen til hjernen.

Samtidigt fortrænger kroppen de funktioner, som bliver uvigtige under en krise. De trin, kroppen tager, er livsvigtige i krisesituationer, men bliver de kroniske er de direkte skadelige.

At lytte til musik med lavt tempo og toneleje reducerer stress og angst hos patienter, som gennemgår større medicinske indgreb, patienter hos tandlægen og patienter med hjertesygdomme, men også raske personer, ifølge undersøgelsen.

Musik stimulerer hjerterytmen og hjernen

Flere studier viser, at stimulerende musik øger hjerterytmen, mens rolig musik sænker den – selv hos spædbørn. Disse effekter er i høj grad styret af tempoet i musikken: Langsom musik og musikalske pauser er knyttet til en sænkning i hjerterytme, åndedræt og blodtryk, mens hurtigt musik øger disse parametre.

Et af studierne viser, at hjernens neuroner affyres i samme tempo som tempoet i musikken. Enkle musikalske værdier som rytme kan derfor påvirke centrale funktioner som hjerterytme og åndedræt, og til og med mere avancerede funktioner som at kontrollere opmærksomhed.

I flere af studierne fandt de canadiske forskere, at niveauerne af stresshormonet kortisol faldt betragteligt, når forsøgspersoner lyttede til musik.

Musik efterligner naturens lyde

En delforklaring på dette er, at hjernebarken tolker musik som signaler knyttet til overlevelse, for så at sætte tilsvarende fysiologiske reaktion i gang.

For eksempel efterligner stimulerende musik advarselslyde i naturen – eksempelvis høje, pludselige lyde i hurtigt gentagelse.

I den anden ende efterligner afslappende musik beroligende naturlige lyde som pludren, spindelyde og kvidder.

Forskerne konkluderer, at musik kan bidrage til at reducere stress, beskytte mod sygdom og håndtere smerte. Musik, skriver de, sætter gang i processer i hjernebarken, som på skift regulerer puls, blodtryk, kropstemperatur og muskelspændinger.

Men det er ikke kun behandling af negative effekter, musikken kan bidrage til. Flere studier tyder på, at at lytte til musik kan give en belønning i sig selv.

Musik giver os en belønning

Musik spiller sammen med vores belønningssystem for at øge velværet. De kemiske reaktioner i kroppen, som fremkalder følelser af glæde, står i sammenhæng med, hvordan vi forholder os til hinanden.

Musik bliver ofte koblet til dette system, fordi den kan fremkalde intense følelser af velvære eller eufori.

Men musik har ingen klar sammenhæng med overlevelse som for eksempel mad eller sex har.

Musik har heller ikke de vanedannende egenskaber, som er knyttet til rusmidler. Alligevel bruger de fleste mennesker store mængder af tid til at lytte til musik, og mange regner det som en af de mere givende aktiviteter, de kan foretage i livet.

Hjernen frigiver dopamin, når den hører musik

Forskerne peger i deres rapport på flere studier, som tyder på, at musik stimulerer de samme belønningssystemer som andre forstærkende stimulatorer. Flere af studierne viser, at belønningshormonet dopamin frigøres, når man lytter til musik. Men hvorfor dette sker, er fortsat uklart.

Et andet, ældre forsøg, er gået den anden vej og har observeret, at gåsehudsfornemmelsen, man får af musik, forsvinder, hvis man blokerer såkaldte endogene opioide peptider i kroppen.

Opioide peptider er stoffer, som også er vigtige for kroppens belønningssystem og spiller en vigtig rolle i blandet andet reaktionen på stress og smerte, motivation og følelser. Forskerne mener, at der kan være en sammenhæng mellem disse peptider og musikalsk belønning.

Musik kan have en social effekt

Opioide peptider er også en vigtig komponent i sociale forbindelser. En teori, omtalt i metastudiet, foreslår, at peptiderne er det lim, der binder individer sammen.

Mens andre stoffer er vigtige for etableringen af sociale bånd, bidrager endogene opioider til følelsen af social afhængighed, som er vigtigt til at opretholde langvarige forhold.

Sociale forhold spiller en vigtig rolle for vores sundhed. Synkroniserede aktiviteter, som musik og dans, bidrager til følelser af sammenhold og social tilknytning.

Mange aktiviteter, både for mennesker og dyr, er rytmiske; for eksempel at gå, tale, klappe og at vugge et barn. Når rytmiske aktiviteter bliver foretaget i store grupper, har vi en tendens til at blive synkroniseret.

Det er først og fremmest hormonet oxytocin, som forskerne tror ligger bag de sociale effekter af musik. Oxytocin bliver ofte kaldt ”kærlighedshormonet” for sin vigtige evne i dannelsen af sociale bånd.

Problemet med forskning i oxytocin er, at det foreløbigt ikke kan måles direkte i hjernen. I stedet har undersøgelser af sammenhænge mellem musik og oxytocin været nødt til at måle dette gennem forsøgspersonernes blod, og forskerne er usikre på, om dette er et rigtigt mål for hjernens udskillelse af stoffet.

Kor og trommespil gavner immunforsvaret

Interessant nok viser seks af undersøgelserne i metastudiet, at social deltagelse i musik – trommecirkler og kor – har meget positive effekter på deltagernes immunforsvar.

Tre af forsøgene undersøgte trommecirkler, en musikform valgt, fordi den tillader kreativ udfoldelse uden behov for musikalsk træning. Trommecirklerne modvirker svækkelser i immunforsvaret forårsaget af aldring og stress.

De tre andre studier undersøgte deltagelse i kor og viste en markant stigning i antistoffer, kroppens første forsvarslinje mod virus og infektioner.

Disse forsøg bakker op om, at social kontakt er positivt for sundheden og viser også, hvordan musik indirekte kan bidrage til mere kontakt og en større følelse af sammenhold for mennesker.

Musik kan erstatte medicin

Det er først og fremmest musikkens natur, som gør den interessant i medicinsk øjemed, ifølge forskerne.

Musikbaseret behandling kræver ingen indgreb, har minimale eller ingen bivirkninger, er billigt og helt naturligt.

De fremhæver den medicin, som er almindelig at bruge mod angst før operationer, benzodiazepin, som et eksempel på, hvad musik kan erstatte i fremtiden. Disse mediciner er effektive, men har kraftige bivirkninger.

Forskerne konkluderer, at beviserne for, at musik har en positiv effekt, når det handler om motivation, nydelse, stress, immunforsvar og sociale forbindelser med flere, er stadigt stigende.

Det er dog et tema, der går igen i metastudiet, at selvom resultaterne er lovende, kræves der mere forskning for at bekræfte den endelige dom over musik som sundhedsfremmende.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson