Astronom opklarer mysterium fra den amerikanske borgerkrig

»Kaptajn Smith løb til hans side, og i det han løftede hans hoved, kæmpede en stærk stråle af månelys sig gennem det tykke løv og hvilede på den lidendes blege ansigt. Kaptajnen blev forskrækket af dets bleghed og råbte ud: 'Åh! General, er du alvorligt såret?' 'Nej,' svarede han, 'du skal ikke bekymre dig om mig, min ven.'« - Dr. Hunter McGuire

Aftenen den 2. maj 1863, under slaget ved Chancellorsville, blev en af den amerikanske borgerkrigs mest prominente skikkelser, general Stonewall Jackson, alvorligt såret af geværild.

Generalen døde senere af skaderne – et katastrofalt slag for sydstaterne, som dermed mistede en af sine modigste strateger og General Lees højre hånd, lige før det afgørende slag ved Gettysburg.

Men Jackson var ikke offer for fjendtlig ild. Det var hans egne soldater, the 18. North Carolina Regiment, som havde åbnet ild mod generalen i mørket.

Regimentet, som under Jacksons ledelse var blevet hårde krigsveteraner og en del af Jacksons berømte 'foot cavalry', skulle for eftertiden i stedet blive kendt som regimentet, der sårede Stonewall Jackson, ifølge historikeren James Gillispies bog ’Cape Fear Confederates’.

Månen får nu skylden

Men hvordan kunne de garvede krigsveteraner gøre den fatale fejl og skyde deres egen general?

Uheld har tidligere fået skylden, men nu har en amerikansk astronom bragt en ny gerningsmand på banen: Månen. Det skriver space.com.

»Jeg husker, at jeg læste, at Stonewall Jackson blev skadet af beskydning af egne, og at det skete om aftenen,« fortæller Don Olson, astronom ved Texas State University.

Sammen med historikeren Laurie E. Jasinski brugte Don Olson software til at udregne Månens fase for den aften, hvor det skete. De fandt også ud af nøjagtig, hvor både Jacksons team og the 18. North Carolina Regiment befandt sig under skydningen omkring kl. 21.

Månen skjulte Stonewalls identitet

De brugte almanakker (bog med kalender og forskellige astronomiske oplysninger, red.) og kort over kampene, tegnet af historiker Robert Krick, en ekspert i slaget ved Chancellorsville og Stonewall Jackson.

»Så snart vi havde udregnet Månens kompasretning og sammenlignet denne med de detaljerede kampkort af Robert Krick, blev det hurtigt åbenbart, hvordan the 18th North Carolina Regiment havde set Stonewall Jackson som en mørk silhuet fra deres ståsted,« fortæller Don Olson.

Det er ikke første gang, at Don Olsen har løst historiske mysterier ved hjælp af Månen, skriver space.com.

»Vi er altid interesseret i historiske begivenheder, som sker om aftenen. Ganske ofte spiller Månen en vigtig rolle, som her,« fortæller han.

’Lee's perfect battle’

Hændelserne, som førte til Stonewall jacksons død, medvirkede til at sydstaternes styrker overvandt en militær styrke, som var dem langt overlegen i det, som senere skulle blive kendt som ’Lee’s perfect battle’.

Natten før den 2. maj 1863 planlagde sydstaternes øverste general Robert E. Lee sammen med sin næstkommanderende, Thomas Stonewall Jackson, en manøvre, som var fuldstændig utænkelig blandt datidens militære strateger.

De ville splitte deres styrker i to i mødet med overlegne militære styrker.

Sedgwick lugtede lunten

Mod slutningen af april 1863 var nordstaternes soldater nedbrudte og slidte efter nederlag på nederlag mod hårde sydstatssoldater. Præsident Lincoln byttede på grund af dette den daværende general Ambrose Burnside ud med ’Fighting Joe’ Hooker, som arbejdede utrætteligt for at genrejse hærens nedbrudte moral. På sin side havde han en hær, som var dobbelt så stor som styrkerne sydfra.

Hooker ønskede at bruge sin talmæssige overlegenhed til at indtage en defensiv stilling og ved at udflankere og skære sydstatsstyrkernes forsyningslinjer af, tvinge dem til at angribe eller trække sig tilbage.

Ud på formiddagen startede nordstatsstyrkernes lange flankemarch mod sydstatssoldaterne, som holdt til nær byen Fredericksburg, øst for Chancellorsville.

Med sig havde de rationer til otte dage, så efter fire dage med march, ville styrkerne fortsat have nok mad til at kæmpe i fire dage uden forsyninger. General Lee havde ingen anelse om, hvad der skulle ske, og tilkaldte ikke forstærkninger.

Unionsgeneral Sedgwick manøvrede sine styrker mod sydstatssoldater fra øst for at holde dem fast til Hooker, så hovedstyrken kunne komme ind mod sydstatsstyrkernes bagside. Men Lee mistænkte, at Sedgwiks manøvrer var en distraktion og sendte styrker mod Chancellorsville for at møde nordstatsstyrkerne, som kom fra vest.

En dristig plan

Hooker, som regnede med at sydstaternes forsyningslinjer var skåret af, slog sig ned i en defensiv position i Chancellorsville.

General Lee og Stonewall Jackson forstod, at de stod ansigt til ansigt med overlegne styrker og lagde den dristige plan om at splitte deres egen styrke i to.

Jackson skulle tage en del af styrken med sig og manøvrere rundt om nordstaternes styrker, som havde slået sig ned i Chancellorsville. Flankemarchen var en succes, og Jackson påførte nordstaterne store tab.

Da mørket falder på, tog Jackson en gruppe soldater med sig for at bedømme mulighederne for et natteangreb i månelyset.

Han ville udnytte sin fordel, før nordstatsstyrkerne nåede at omgruppere. Det var, da han returnerede fra denne opgave, at the 18th North Caroline Regiment med Månen i øjnene skød og skadede generalen.

Jacksons skade dæmpede glæden

Stonewall Jackson blev ramt i armen og i hånden, som senere måtte senere amputere. Han pådrog sig lungebetændelse efter at have kæmpet med en forkølelse i dagene før og døede i sygesengen den 10. maj.

Hans sidste ord var ifølge hans læge Dr. Hunter McGuire: »Lad os krydse floden og hvile i skyggen af træerne.«

Men hans flankeangreb var en stor succes og medvirkede til, at Hooker og hans styrker blev presset ud af Chancellorsville og til sidst tabte slaget. Hooker blev senere frataget sin kommando, tre dage før slaget ved Gettysburg.

Glæden over sejren mod en overlegen styrke blev dog dæmpet af Jacksons skader. Og general Lee skrev i et brev til Jackson, før han døde: »Kunne jeg have styret begivenhederne, ville jeg have valgt, for nationens bedste, at være faldet i dit sted.«

Jackson var en bemærkelsesværdig mand

General Thomas Jonathan Stonewall Jackson virker til at have været en bemærkelsesværdig mand på godt og ondt. Tilnavnet Stonewall fik han som følge af, at han fremstod som en stenvæg i mødet med fjenden.

Historikeren Theodore A. Dodge, som selv var soldat under borgerkrigen, beskriver ham i bogen ’The Campaign of Chancellorsville’ som en mand af få ord med fatalistiske tendenser, som alligevel tog utrolige ting med til sine soldater, som kaldte ham ’Old Jack’.

»Jack var i besiddelse af den særegne magnetisme, som hidsede soldaternes blod op til kogepunktet. Få ledere har nogensinde været lig ham, når det kommer til kontrol af sine tropper,« skriver Theodore A. Dodge.

»I felten var han tålmodig, hårdtarbejdende, skødesløs med sig selv og fuld af omtanke for sine mænd; ingen kunne dog kræve at få så meget overdrevent arbejde, under march eller i kamphandlinger, af sine tropper.«

Theodore A. Dodge bemærker også, at denne nævnte omtanke for egne soldater medvirkede til hans død. Ifølge ham sled Jackson nemlig med en forkølelse, han havde pådraget sig efter at have lånt sin frakke ud til en af sine soldater.

Forkølelsen førte videre til lungebetændelsen, som Jackson, svækket af skaderne fra geværilden, til sidst døde af.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson