Det lyder som alle sofakartoflers drømmestudie, men det er ikke bare ét enkelt studie, forskerne trækker på.
I en kommentar i tidsskriftet Nature Medicine skriver forskergruppen, at en række store og solide studier i de senere år viser noget andet end den forskning, sundhedsmyndighederne bygger deres konklusioner på.
Nye forskningsmetoder har givet ny viden, slår de fast.
De fleste følger ikke rådene
I dag lyder anbefalingen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO:
- Vær fysisk aktiv i mindst 150 til 300 minutter hver uge ved moderat intensitet, som for eksempel rask gang.
- Vær fysisk aktiv i mindst 75 til 150 minutter ved høj intensitet, som for eksempel jogging.
- Eller en kombination af begge.
Men kortere træningssessioner kan have store sundhedsmæssige fordele, skriver forskerne i deres kommentar.
Det er kommet frem i de senere år gennem data fra store epidemiologiske undersøgelser; det vil sige studier udført på befolkningsgrupper.
Det er gode nyheder, siger forskerne; de fleste mennesker opfylder nemlig ikke anbefalingerne for fysisk aktivitet.
Tror, rådene føles overvældende
Det kan den norske træningsekspert og professor i fysiologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, Ulrik Wisløff, bekræfte.
I Norge er det kun omkring 40-50 procent af befolkningen, der opfylder sundhedsmyndighedernes anbefalinger for fysisk aktivitet, fortæller han.
Han tror, at rådene føles overvældende, og at mange derfor har svært ved at komme i gang med træning og motion.
Ulrik Wisløff er helt enig med forskerne, der skriver i Nature, at det er på høje tid, at rådene om fysisk aktivitet bliver gentænkt og ændret.
»Allerede i 2006 påpegede vi det på NTNU i et stort studie af 60.000 kvinder og mænd fra Nord-Trøndelag. Der fandt vi, at 30 minutter om ugen er nok til at få et bedre og længere liv, så længe du laver aktiviteter ved høj intensitet.«
Studiet viste, at deltagerne ikke opnåede så god effekt, hvis de var aktive ved moderat til lav intensitet, fortæller Ulrik Wisløff.
Overraskende nok fandt forskerne, at blot 30 minutter om ugen, frit fordelt – for eksempel 15 minutter to gange om ugen eller 4,5 minut om dagen – kan have så stor en sundhedseffekt.
Nye metoder giver bedre viden
De nuværende råd om fysisk aktivitet bygger på viden fra studier, som overvejende blev publiceret før 2010. Disse studier er i høj grad baseret på data fra spørgeskemaer, skriver forskergruppen bag kommentarartiklen i Nature.
Spørgeskemaer kan give unøjagtige data, mener forskerne – de er for eksempel ikke et godt mål for små doser fysisk aktivitet, eksempelvis at løbe for at nå en bus eller husligt arbejde.
Med moderne teknologi (som for eksempel smarture) har forskere fået nye og bedre måder at måle fysisk aktivitet på.
4,4 minutter om dagen
Det bekræfter Ulrik Wisløff også.
Alle de nuværende råd er baseret på befolkningsundersøgelser, hvor forskere observerer, hvad deltagerne gør én eller flere gange over længere tid.
Deltagerne bliver så fulgt op på forskellige måder, for eksempel gennem sundhedsregistre, for at se, hvordan de har det, siger han.
»Det er forskning, der tager mange år at udføre.«
I dag har forskerne mere avanceret teknologi at benytte sig af end spørgeskemaer.
Ulrik Wisløff peger på et eksempel, nemlig et engelsk studie fra 2022, hvor forskere brugte pulsmålere på cirka 100.000 deltagere.
Studiet viste, at de deltagere, der var fysisk aktive i omkring 4,4 minutter om dagen – eller cirka 30 minutter om ugen – ved høj intensitet havde et bedre og længere liv end dem, der var aktive i mange flere minutter om dagen, men ved lav til moderat intensitet.
Ulrik Wisløff ønsker dog ikke at forvise spørgeskemaerne fra forskningen.
»Spørgeskemaer er ikke nødvendigvis et dårligt måleinstrument i store befolkningsstudier. Men det er godt at have flere uafhængige observationer. Måske er pulsmålere et mere præcist mål for, hvor aktiv og med hvilken intensitet en person træner.«
Alt tæller!
Ulrik Wisløff og Atefe A. Tari har for nylig udgivet bogen 'Mikrotrening'. Her giver de råd om korte, intensive sessioner med fysisk aktivitet, som kan integreres i hverdagen og give store sundhedsmæssige fordele.
Forskning viser, at korte træningssessioner markant kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme og en række andre livsstilssygdomme.
»Alt, hvad du gør, tæller. Men der er ikke længere nogen tvivl om, at det at udføre korte, højintensive sessioner er det, der giver de største sundhedsmæssige fordele. For personer, der er i dårlig form, kan det være havearbejde. Andre skal nok gøre en lidt større indsats.«
Det, der giver den største sundhedsgevinst, er at nå 85 procent af maxpuls (som er et udtryk for den absolut højeste mængde pulsslag, dit hjerte kan præstere i minuttet, red.), som kan måles med et pulsur, siger Ulrik Wisløff.
»Det svarer til at kunne tale i korte sætninger, men ikke at kunne synge.«
De norske sundhedsmyndigheder vil se på undersøgelserne
Da Ulrik Wisløff blev interviewet om bogen 'Mikrotrening' i Aftenposten, spurgte avisen de norske sundhedsmyndigheder (Helsedirektoratet) om hans forslag om at ændre anbefalingerne for fysisk aktivitet.
Divisionsdirektør ved Helsedirektoratet Linda Granlund svarede, at hun mener, de er med på, at al fysisk aktivitet tæller, og at alt er bedre end ingenting.
»Men jeg tror ikke, at vi har kommunikeret det godt nok ud. Jeg tror, at flere nok har forstået anbefalingerne om antal minutter om ugen. Det må vi tage ansvar for,« sagde Linda Granlund.
Hun sagde også, at Helsedirektoratet er åbne for at se på de nye studier.
»Men jeg kan ikke love, at det vil føre til nye råd om fysisk aktivitet. Det skal der mere til for,« svarede Linda Granlund.
»Bedre livskvalitet og enorme besparelser«
Ulrik Wisløff mener, det er vigtigt, at sundhedsmyndighederne ikke ignorerer den nye forskning, som er mindst lige så solid, som den forskning, de nuværende råd bygger på.
»Det skal frem, så flere bliver fysisk aktive. Det vil føre til en bedre livskvalitet og enorme besparelser for samfundet.«
For nogle år siden blev rådene for fysisk aktivitet ændret, og det anbefalede antal minutter blev fordoblet.
Rådene gik fra at være 75 minutter ved høj intensitet til 75-150 minutter – og fra at være 150 minutter ved moderat intensitet til 150-300 minutter.
Ulrik Wisløff peger på, at 70 procent af befolkningen ikke var aktive nok, da de nuværende råd blev offentliggjort.
»Jeg har ikke meget tillid til, at en fordobling af rådene til flere timers motion om ugen vil få nogen til pludselig at blive aktive.«
»Det er først og fremmest mangel på tid, der er årsagen til, at folk ikke er fysisk aktive. Nu har vi en løsning,« slutter idrætsprofessoren.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
