Mange bruger et pulsur til løbende at holde øje med deres puls. Hvis du er blandt dem, er du måske blevet nysgerrig efter, hvad din hvilepuls egentlig siger om, hvor god form du er i.
Jostein Hallén, professor ved Norges Idrætshøjskole, forklarer:
»Svaret er, som altid i forskningen, ikke helt ligetil,« siger forskeren, for meget handler om arv. En del personer er simpelthen født med et hjerte, der slår langsommere end andre, når de er i ro.
Det handler om, hvor meget blod et hjerteslag er i stand til at forsyne vores krop med. Men selvom en del bestemmes af arvelighed, er det muligt at påvirke hvilepulsen gennem træning.
Giver ikke mening at sammenligne med andre
Hvilepulsen hos raske voksne er typisk 50 til 80 slag i minuttet ifølge Store medisinske leksikon.
Men hvis en kvinde for eksempel har en hvilepuls på 50, kan det enten være et tegn på, at hun er veltrænet, eller at hun har en naturlig lav hvilepuls. Eller begge.
Derfor nytter det ikke noget at sammenligne din egen hvilepuls med andres, forklarer Jostein Hallén.
Men som et mål for dig selv kan det have noget på sig, mener forskeren.
»Træner du kondition, vil du kunne bruge din hvilepuls som et mål for, om du har haft effekt af træningen,« siger forskeren, som tilføjer:
»For hjertet er en muskel med et hulrum indeni. Og når du konditionstræner, træner du simpelthen hjertemusklen.«
Så hvad er der præcist sket, hvis hjertet begynder at slå langsommere, når du er i ro?
En kvart liter ilt
»Motion gør hjertet større, mere elastisk, og der er mere blod i kroppen, hvilket betyder, at dit hjerte pumper mere blod per slag,« siger Jostein Hallén.
Blodet kommer ind i hjertet fra lungerne, indeholder ilt, og en krop i hvile har brug for en vis mængde ilt for at holde sig i gang.
Jostein Hallén giver et eksempel for en person, der er helt i ro: En krop på 75 kilo har brug for omkring en kvart liter ilt i minuttet for at holde de vitale processer i gang.
Hjertet skal derfor pumpe cirka fem liter blod ud i minuttet, for at kroppen kan få nok ilt, ifølge forskeren.
Og så er der to variabler, der tæller: Den første er, hvor meget blod hjertet er i stand til at pumpe ud i kroppen per slag. Den anden er, hvor ofte hjertet slår. Altså hvilepulsen.
Så hvis du har et større hjerte, der pumper mere blod ud per slag, behøver dit hjerte ikke at slå så ofte, og så falder hvilepulsen.
Søvn har effekt
Men det er ikke kun motion, der kan påvirke, hvor ofte dit hjerte slår i hviletilstand. Et eksperiment med amerikanske studerende viste, at deres hvilepuls steg, når de gik senere i seng end normalt.
Effekten på pulsen kan vare ved til langt oppe ad næste dag.
\ Læs også
Høj hvilepuls kan også være et tegn på sygdom, ifølge Norsk Helseinformatikk.
Og hér bliver det kompliceret, for en meget lav hvilepuls er heller ikke altid et godt tegn.
Nogle gange kan der være noget galt med hjertet, der får det til at slå langsomt. Forskere fra UiT Norges arktiske universitet fandt, at personer, der havde en lav hvilepuls, oftere havde hjerteflimmer, ifølge et studie fra 2016 i European Heart Journal.
Men det var egentlig ikke sygdom, denne artikel skulle handle om, så lad os vende tilbage til træningseffekten.
Skelne mellem kondition og udholdenhed
For hvor vigtig er hvilepulsen for dem, der gerne vil være veltrænede? Eller med andre ord: Er det nok at have et veltrænet hjerte?
»Man skal tænke over, hvad målet med træningen er,« siger Jostein Hallén.
Han skelner mellem udholdenhed og kondition. En lav hvilepuls er et tegn på, at du er i god kondition.
Men for at blive god til forskellige sportsgrene skal der træning af andre muskler end blot hjertet til.
Udholdenhed i de muskler, der skal til i den sport, man dyrker, er måske lige så vigtig, mener forskeren.
»En cykelrytter, der er i god kondition, vil højst sandsynligvis have dårligere udholdenhed på fodboldbanen end en fodboldspiller med dårligere kondition,« siger Jostein Hallén.
Hvilepuls inkluderet i konditionsberegneren
Professor ved NTNU Ulrik Wisløff har tidligere argumenteret for god kondition som et meget vigtigt mål for helbredet.
»Kondition er noget af det, der siger mest om dit helbred i dag og i fremtiden,« sagde Ulrik Wisløff i en artikel fra NTNU.
Sammen med kolleger har han skabt en konditionsberegner på baggrund af test, de har foretaget på deltagerne i et stort norsk befolkningsstudie kaldet HUNT3.
Og her indgår hvilepulsen sammen med blandt andet alder, vægt og højde.
Selv lidt bevægelse har store sundhedsmæssige fordele
Jostein Hallén betvivler ikke, at en god kondition er godt for helbredet, men han mener, det er vigtigt også at inddrage andre mål.
For personer, der ikke sigter efter at blive gode til en sport, kan det være, at det er mere afgørende at få bevæget sig en smule, end at man har en god kondition, siger Jostein Hallén.
Så behøver man heller ikke at træne så hårdt.
»For at øge hjertets størrelse skal man nok op i en vis intensitet, men for at få et bedre helbred er det nok nok at være aktiv, uden at stille for høje krav til intensiteten,« forklarer Jostein Hallén.
Han fremhæver et NIH-studie, der viser, at selv få og små tiltag kan forlænge livet.
Du kan læse mere om det i denne artikel fra Norges Idrætshøjskole.
Mål din puls, når du er aktiv
Og for dem, der ønsker at komme i bedre form, er hvilepulsen nok ikke den nemmeste ting at holde styr på, mener Jostein Hallén, for der er så meget, som kan forstyrre pulsen, selvom vi forsøger at være helt rolige.
Han anbefaler i stedet at foretage samme aktivitet og måle pulsen, for eksempel at løbe på et løbebånd med en fast hastighed i en given tid.
Hvis du så har en lavere puls, er det et godt tegn, at hjertet er i stand til at pumpe mere blod rundt i kroppen for hvert slag.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
