En særlig type træning kan muligvis skabe livskvalitet for unge voksne med svær psykisk lidelse

Almindelig terapi er skiftet ud med træningstøj, høj musik, og burpees.

Vi befinder os i et funktionelt træningscenter, i folkemunde bedre kendt som en 'crossfit-box', med kettlebells, vægtskiver, stænger og sjippetove til en træning tilrettet unge voksne med svær psykisk lidelse.

Træningen er en del af forskningsprojektet Vega, hvor vi undersøger, om og hvordan træningsfællesskaber og holdtræning kan være med til at styrke sociale relationer, give energi og struktur i hverdagen for unge voksne med svær psykisk lidelse.

Men hvorfor lige træningsfællesskaber? Hvad skal det gavne? Og hvorfor foregår det lige i en crossfit-box?

Det vil vi se nærmere på i denne artikel.

Psykiske lidelser føles ikke ens – men har fællestræk hos de fleste

Psykiske lidelser påvirker evnen til at klare en almindelig hverdag og kan give både psykiske og fysiske symptomer.

Når man har en psykisk lidelse, kan ens måde at tænke på ændre sig, og udfordringer, som man tidligere kunne håndtere, kan nu føles overvældende og svære at komme igennem.

De ting, man oplever, kendes som symptomer, og det er symptomerne, som er afgørende for, hvilken form for psykisk lidelse man bliver diagnosticeret med.

Men selvom to personer har samme diagnose, kan den måde, sygdommen påvirker deres liv, se vidt forskellig ud. Derfor kan forskellige former for behandling også virke forskelligt personer imellem.

Derfor er der meget fokus på tilpasning af behandling til den enkelte, samtidig med at den favner de fællestræk, der kan være for unge voksne med svær psykisk lidelse, såsom struktur i hverdagen, sociale aktiviteter og ensomhed.

Hvorfor træning?

At være fysisk aktiv og træne kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser på mange forskellige måder. Her er nogle af dem:

1. Personer med psykiske lidelser har en høj forekomst af hjerte-kar-sygdomme og har risiko for tidligere død end normalbefolkningen med op til 15-20 år. Træning kan være med til at forbedre kredsløbet og evnen til at regulere blodsukker og dermed gøre risikoen for udvikling af livsstilssygdomme og hjerte-kar-sygdomme lavere.
2. Træning kan lindre nogle af de symptomer, der kan være i forbindelse med en række psykiske lidelser, særligt depressive symptomer, men også kognitive vanskeligheder i forhold til opmærksomhed og at kunne multitaske.

Træning har også potentiale til at kunne bidrage positivt til at kunne klare en udfordrende hverdag med en psykisk lidelse.

Det kan give mere energi og drivkraft til at igangsætte ting, bedre søvn, struktur i hverdagen, og hvis man træner sammen med andre, kan det give følelsen af at være inkluderet i sociale sammenhænge og gøre, at man føler sig mindre ensom.

Det kan også overordnet beskrives med begrebet ’personlig recovery’, hvilket er det, Vega-projektet primært er interesseret i.

Hvordan skaber vi meningsfulde liv med psykisk sårbarhed?

Målet med 'personlig recovery' er, at alle, som for en tid oplever at have en psykisk lidelse, kan opnå at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv – med eller uden symptomer.

Det er komplekst og kan naturligvis variere meget i livet, hvornår det er mere eller mindre udfordrende.

En måde at beskrive 'personlig recovery' på er ved at se på fem faktorer, der kan ses som ’byggesten’ i en 'personlig recovery'-proces.

Disse omtales med forkortelsen ’CHIME’:

• Connectedness (forbundethed)
• Hope (håb)
• Identity (identitet)
• Meaning of Life (meningsfuldhed)
• Empowerment (handlekraft)

Hvorfor lige funktionel træning?

Hvis du stopper op i læsningen et kort øjeblik, kan du så forestille dig, at træning kan have indvirkning på de forskellige CHIME-faktorer?

Det kan vi i Vega-projektet, særligt når man ser på den viden, vi præsenterede længere oppe, om fysisk aktivitets positive betydning for personer med psykiske lidelser.

I Vega-projektet har vi valgt at fokusere på, hvordan funktionelle træningsfællesskaber som dem, der findes i crossfit-boxe, kan påvirke CHIME-faktorerne positivt hos deltagerne.

Det hænger tæt sammen med det miljø, som træningen foregår i, og de mennesker, som er involveret, som vi tror, er helt centrale for, at fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på følelsen af blandt andet forbundethed og mening.

Det hele har indflydelse på oplevelsen og processen for 'personlig recovery' for den enkelte og for gruppen.

Funktionel træning kan tilpasses forskellige behov

I et tidligere mindre forskningsprojekt, COPUS, som gik forud for Projekt Vega, blev det undersøgt, om det var muligt at levere funktionel træning til unge voksne med svær psykisk lidelse.

Her fandt vi, at træningsformen var let at justere, alt efter om den enkelte var:

• erfaren eller uerfaren i at træne
• meget eller lidt præget af sine psykiske symptomer
• interesseret i at være social eller ikke være social

Derudover fandt vi ud af, at det var meget vigtigt at træningen lå ude i et almindeligt træningscenter og ikke var en del af et psykiatrisk hospital.

Et andet vigtigt element var, at dem, der stod for træningen, var træningsinstruktører og ikke psykiatrisk personale, såsom sygeplejersker, læger eller fysioterapeuter.

Deltagerne beskriver, at det gav dem en følelse af at være helt normale og gøre hvad andre unge gør.

Vega undersøger effekten af funktionel træning

Ud over den viden vi indsamlede fra COPUS, foretog vi også interviews af eksperter omkring, hvad et træningsfællesskab burde være for unge voksne med svær psykisk lidelse. Yderligere foretog vi fokusgruppeinterviews af psykiatrisk personale, personer med svær psykisk lidelse og pårørende om, hvad en uddannelse af instruktører i disse træningsfællesskaber burde bestå af.

På den baggrund lavede vi en plan for Vega-projektet, der skulle undersøge, om træningsfællesskaber i funktionelle træningscentre har en indvirkning på den 'personlige recover'-process for unge voksne med svær psykisk lidelse.

Vega er i gang nu og har været det siden 2022. Det foregår både i København, Aarhus og Aalborg, hvor erfarne lønnede instruktører, som har været igennem et særligt tilrettelagt kursus, varetager træningsholdene.

Over 200 unge voksne deltagere i Vega

Projektet er et lodtrækningsforsøg, hvor de nuværende 220 deltagere ved opstart har fået trukket lod om at få tilbudt træningsfællesskabet med det samme eller komme i en ventegruppe, som får træningsfællesskabet på et senere tidspunkt.

Det er en tredjedel, der kommer i ventegruppen. Ventegruppen fungerer som kontrolgruppe, der gør det tydeligere at se, hvilken effekt træningsfællesskabet har på den 'personlige recovery'-proces i perioden, hvor man deltager i projektet, ud over den sædvanlige behandling man modtager.

De personer, der kommer i ventegruppen, må selvfølgelig gerne træne eller være fysisk aktive på anden vis i perioden, hvor de venter på at få adgang til træningsfællesskabet.

Derfor træner vi også med ventegruppen

Det ville være uetisk at afholde personer fra muligheden for at træne, da man kender til både de gavnlige effekter af fysisk aktivitet, men også de skadelige effekter af fysisk inaktivitet.

De skal leve deres liv og gøre, som hvis de ikke var deltagere i forskningsprojektet.

Hvis ikke et forskningsprojekt havde en form for kontrolgruppe, så ville det ikke kunne beskrive, om den form for behandling - træningsfællesskabet i vores tilfælde - gør noget yderligere end den sædvanlige behandling.

Da vi ved, at vores deltagere har været motiveret for at starte i forskningsprojektet for at blive en del af træningsfællesskaberne, tilbyder vi træningen efter kontrolperiodens udløb.

Så uanset hvilken gruppe man kommer i ved lodtrækningen, så får man tilbudt træningen og fællesskaberne, vi undersøger i Vega.

Hvilken effekt giver træningsfælleskaberne?

Til foråret har vi inkluderet alle deltagere i projektet og kan for første gang begynde at undersøge effekterne af træningsfællesskaberne for unge voksne med svær psykisk lidelse.

Det vil blandt andet være ved hjælp af spørgeskemaer, som de besvarer undervejs i deres deltagelse, men de får også lavet fysiske målinger af kropssammensætning, kondition og blodtryk.

Derudover vil vi også koble det til de løbende interviews, vi har lavet med deltagere, omkring hvad træningsfællesskabet har gjort for dem.

Vi glæder os allermest til at finde ud af og fortælle, om Projekt Vegas træningsfællesskaber har understøttet 'personlig recovery' for vores mange deltagere.

Projekt Vega er støttet af Trygfonden, Helsefonden og Toyotafonden og er forankret i forskningsgruppen; Center for Anvendt Forskning i Mental Sundhed (CARMEN) på Psykiatrisk Center Glostrup under Region Hovedstadens Psykiatri. Det foretages i tæt samarbejde med Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland og har også samarbejde med Region Midtjylland. Du kan læse mere om Projekt Vega på www.projektvega.dk.