Flere og flere børn i den vestlige del af verden får allergiske reaktioner, når de indtager mælk, æg, soya, peanuts, nødder, hvede, fisk eller skaldyr. Allergikerne bør helt undgå de madvarer, de er overfølsomme overfor, anbefaler sundhedsmyndighederne i Danmark.
Men mere og mere forskning tyder på, at man kan forebygge allergiske reaktioner ved at give små børn kontrollerede mængder af den mad, de ikke kan tåle, konkluderede canadiske forskere for nylig i en artikel publiceret i tidsskriftet Clinical & Experimental Allergy.
Konklusionen bygger på tidligere forskning, der har undersøgt effekten af at give førskolebørn 'oral immunterapi', som de canadiske forskere kalder metoden, hvor man forsøger at styrke børns immunforsvar ved at give dem de madvarer, de er allergiske overfor.
»Denne forskning fremhæver et afgørende skifte i, hvordan vi håndterer fødevareallergier - fra streng undgåelse til kontrolleret eksponering i den tidlige barndom,« siger en af forfatterne, Lianne Soller fra University of British Columbia i Canada ifølge MedicalXpress.
Der mangler viden
Små børns immunforsvar er fleksibelt.
Derfor kan man styrke deres forsvar mod allergener ved at eksponere børnene for dem, udleder hun og de øvrige forfattere. Et stigende antal studier tyder på, at metoden er sikker og kan reducere allergiske reaktioner senere i livet, fremgår det i den videnskabelige artikel.
Den danske professor Katrine Lindholm Bøgh, der forsker i fødevareallergi ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, har læst studiet for Videnskab.dk.
Hun er ikke overrasket over konklusionen og nævner et andet studie fra 2023, der også peger på, at det kan være en fordel at give førskolebørn oral immunterapi.
»Der er forskning, som taler for, at det kan være brugbart. Men der mangler stadig viden, før vi ved med sikkerhed, om og hvornår det er en god idé,« siger hun.
Hvilke fødevarer og hvilke børn?
De canadiske forskeres konklusion er baseret på studier, der har undersøgt børn med forskellige typer allergier og med forskellige grader af overfølsomhed. I studierne har børnene fået varierede doser af den mad, de er overfølsomme overfor.
»Det er ikke klart, hvilke børn der har gavn af det, og hvor høj en dosis de skal have. Det er bare to af de uvisheder, der stadig er,« siger Katrine Lindholm Bøgh.
Den forskning, der hidtil er lavet, giver heller ikke svar på, hvilke typer fødevareallergier metoden virker på.
»Det meste er lavet på peanuts. Og det er svært at tage én fødevare og konkludere, at det gælder for alle,« påpeger Katrine Lindholm Bøgh.
Et nyt forskningsfelt
Allergi over for æg og mælk er kendetegnet ved, at de fleste børn vokser fra det med alderen. De stopper simpelthen med at være allergiske, når de bliver ældre, fortæller professoren.
Den type forskning, der er lavet om emnet, kan ikke afgøre, om det har en effekt at give allergiske børn kontrollerede doser af mælk og æg, eller om de vokser fra deres allergi under alle omstændigheder - uanset om de i deres første år ville blive eksponeret for fødevarerne eller ej.
Endelig mangler der viden om, præcis hvornår det er en god idé at give børn de fødevarer, de ikke kan tåle ifølge professoren:
»Man kender ikke det præcise ‘window of opportunity’, hvor det er bedst at påvirke immunsystemet. Det er endnu et videnshul. Det er et forskningsfelt, der er forholdsvist nyt, og der er mange ting, vi endnu ikke ved,« siger Katrine Lindholm Bøgh.
Et farligt budskab
Josefine Gradman, der forsker i allergi hos børn og er overlæge med speciale i pædiatrisk allergologi på Odense Universitetshospital, har også læst det canadiske studie.
»Det er et interessant emne, men man skal træde varsomt, for det er komplekst, og det kan være et farligt budskab at gå ud med, at nu skal fødevareallergikere begynde at spise det, de ikke kan tåle,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.
De canadiske forskere bruger begrebet ’oral immunterapi’ om metoden, hvor man for eksempel i børnehaver eller derhjemme forsøger at forebygge allergiske reaktioner ved at give børn madvarer, de ikke kan tåle.
Men forskerne bruger betegnelsen forkert, påpeger Josefine Gradman.
Oral immunterapi er en klinisk behandling til børn med meget alvorlig allergi. Den skal udføres under strengt kontrollerede forhold under lægeligt opsyn. Det foregår sådan, at lægen først tester, hvor høj en dosis et barn kan indtage, før det får en allergisk reaktion.
»Derpå skal barnet indtage en mængde, som tåles, dagligt derhjemme typisk i 14 dage, før man på sygehuset giver en lidt højere dosis, som så igen indtages hjemme i 14 dage, før man igen sætter dosis op på sygehuset og så videre,« forklarer Josefine Gradman.
Efter at dosis er sat op 8-11 gange, skal barnet fortsætte med at indtage den dosis dagligt.
»I princippet resten af livet,« skriver Josefine Gradman.
En livslang behandling
Målet med oral immunterapi er ikke at kurere barnet for allergi, men at nedsætte risikoen for anafylaksi, som er en livstruende tilstand, der udløses af allergener, tilføjer hun.
»Oral immunterapi er omkostningstungt og associeret med relativt mange bivirkninger først og fremmest mavesmerter, men også anafylaksi. Barnet skal indtage en daglig dosis af den potentielt farlige fødevare, være under observation og ikke være fysisk aktiv tre timer derefter,« forklarer Josefine Gradman.
Det, de canadiske forskere skriver om i deres artikel, er ikke oral immunterapi, siger hun. Det er en anden type behandling, som allerede er godkendt til børn, der ikke får anafylaksi, og som i forvejen har en god prognose.
»Det er vigtigt at være skarp på definitionerne,« påpeger hun.
Josefine Gradman bemærker også, at det er uigennemskueligt, hvordan de canadiske forskere har udvalgt de studier, de bygger deres konklusion på. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om de har fravalgt studier, der peger i en anden retning end det budskab, de trækker frem i deres konklusion.
Så selv om der er studier, der viser tegn på, at det kan give mening at forebygge peanutallergi med peanuts, skal der laves mere forskning, før man kan konkludere, at det gælder for fødevareallergi generelt, er de to danske forskere enige om.
