Kroppen har et avanceret system, der fører kontrol med, at den mad, vi spiser, ikke er skadelig for os.
Vi spiser ikke noget, der lugter eller smager modbydeligt. Og hvis vi indtager giftstoffer, bliver de håndteret i tarmen så godt som muligt.
Men hvis man har fødevareallergi, kan kroppen reagere voldsomt på uskadelige – og til og med sunde – fødevarer, som nødder, fisk og skaldyr. Det giver ikke helt mening.
I mere end 30 år er forekomsten af fødevareallergier steget dramatisk i rige lande, og forskere har kæmpet for at forstå hvorfor, skriver fire immunbiologer ved Yale School of Medicine i en ny såkaldt perspektivartikel i tidsskriftet Cell.
I perspektivartiklen, der er et holdningspræget, men dog fagfællebedømt artikelformat, hvor forskere får lov til at spekulere en smule mere end i andre formater, kommer de med en mulig forklaring.
De mener, at kemikalier, vi indtager, forstyrrer kroppens kontrolsystem og hjælper med at udløse fødevareallergi. Systemet lægger mærke til disse stoffer, men når immunsystemet bliver mobiliseret, går det bredt til værks og angriber uskyldige madproteiner.
'Guilt by association' (skyld ved association, red.) kalder forskerne det i deres artikel.
\ Fødevareallergi
- Fødevareoverfølsomhed er en abnorm reaktion på, at man har indtaget én eller flere fødevarer
- Reaktionen opstår oftest i øjne, næse, lunger, hud eller fordøjelseskanalen
- Reaktionen viser sig oftest i form af hudkløe, rødme, hævelser, besvær med at trække vejret, opkast, diarré og/eller smerter i maven
- Symptomerne opstår som regel kort efter, at man har indtaget den/de pågældende fødevarer – typisk fra minutter til 1-2 timer efter, man har spist
- Symptomerne kan vare i 1-3 døgn
(Kilde: Sundhed.dk/Ole Haagen Nielsen, speciallæge)
»En udvidelse af hygiejnehypotesen«
I Cell-artiklen gennemgår de fire immunbiologer forskningen i fødevareallergi.
Fødevarer indeholder ofte hundredevis af kemiske bestanddele, skriver de. Det er i bund og grund otte fødevaregrupper, der er ansvarlige for de fleste fødevareallergier:
- Mælk
- Æg
- Jordnødder
- Nødder
- Soja
- Fisk
- Skaldyr
Fødevarerne indeholder proteiner, som kan udløse allergiske reaktioner, men det er ikke altid, de gør det. En ofte brugt forklaring på stigningen i forekomsten af fødevareallergi er hygiejnehypotesen.
Som følge af færre naturlige trusler fra sygdomsfremkaldende mikrober i vores miljø er kroppen mere tilbøjelig til at reagere på generelt uskadelige proteiner i visse fødevaregrupper, ifølge denne teori.
At personer, der bor i byområder, er mere tilbøjelige til at udvikle fødevareallergi end personer, der bor i landdistrikter, kan blandt andet forklares med denne teori, ifølge Yale-forskere.
Ønsker at udvide hygiejnehypotesen
Men som én af dem påpeger i en pressemeddelelse fra Yale: Forekomsten af fødevareallergier fortsatte med at stige dramatisk, selv længe efter at parasittruslen forsvandt i rige lande.
De fire forskere ønsker nu at udvide hygiejnehypotesen til at omfatte flere faktorer, der kan gøre kroppens madkontrolsystem overfølsomt.
»En faktor er øget brug af hygiejneprodukter og overforbrug af antibiotika. Andre faktorer er forandringer i kosten og en stigning i indtaget af forarbejdede fødevarer, som giver mindre eksponering for naturligt dyrkede fødevarer, og ændringer i sammensætningen af mikroorganismer i tarmen,« siger en af artikelforfatterne, Ruslan Medzhitov, i pressemeddelelsen fra Yale .
Derudover har vi konserveringsmidler og kemikalier i miljøet, som vi kan få i os. Det er nye elementer, som immunforsvaret skal overvåge, påpeger han.
De fire forskere mener, at disse ændringer tilsammen udløser kroppens fødevarekvalitetskontrol, og at det får immunforsvaret til at reagere på harmløse fødevareproteiner, på samme måde som det ville have reageret på giftige stoffer.
Immunforsvaret bliver påvirket
Gülen Arslan Lied er professor og leder af Center for Ernæring ved Universitetet i Bergen og overlæge ved sektionen for gastroenterologi og sektionen for klinisk allergi ved Haukeland Universitetshospital.
»Vi ved, at ændringer i sammensætningen af mikroorganismer i tarmen påvirker udviklingen af allergier. Overforbrug af antibiotika, kost og forarbejdede fødevarer er nogle af de faktorer, der kan ændre denne sammensætning,« skriver Gülen Arslan Lied i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
»Vi ved også fra før, at opvaskemiddel udløser allergiske reaktioner, især atopisk eksem (tørt, kløende hududslet, red.). Og et studie viser, at i familier, der vasker op i hånden, er allergiske sygdomme hos børn mindre almindelige end hos børn fra familier, der bruger opvaskemaskiner.«
Men i den nye artikel i Cell finder forskerne noget nyt, mener Gülen Arslan Lied.
»Hvad der er nyt her, som forskerne påpeger, er hvordan immunforsvaret bliver påvirket af indtagelse af både fødevareallergener og skadelige stoffer. De kan ende i tarmen hver for sig eller i den samme madvare.«
\ Læs mere
»Ny og vigtig måde at tænke på«
»Det er en ny og vigtig tankegang,« skriver Gülen Arslan Lied.
Men det er lidt tidligt at sige, hvad det vil betyde for forebyggelse og behandling af allergier, mener hun.
Der er behov for yderligere studier for bedre at forstå samspillet mellem de naturlige forsvarsmekanismer og påvirkninger fra miljøet – og hvordan dette kan bruges til at forebygge allergiske sygdomme og give nye tilgange til gode behandlingsmetoder, skriver Gülen Arslan Lied i e-mailen.
Husholdningsprodukter – en trussel?
Hvis det er rigtigt, at kemikalier i vores miljø er med til at udløse allergi overfor uskadelige stoffer i madvarer – hvordan skal vi så forholde os til det?
Måske begynder nogle at spekulere på, om de skal skifte opvaskemiddel.
Gülen Arslan Lied understreger igen, at der er behov for yderligere studier af forskernes teori for at afdække sammenhængen mellem kemikalier og fødevareallergi.
»Men hvis du har kontaktdermatitis (hududslet udløst af lokalirritation eller allergi, red.) eller allergiske reaktioner i huden som følge af brug af opvaskemiddel, skal du kontakte en allergolog eller hudlæge.«
»Men når det kommer til fødevareallergi og opvaskemidler, er vi stadig langt fra at anbefale, at man udskifter husholdningsprodukter,« skriver Gülen Arslan Lied til forskning.no.
Præcisering 12. marts 2021: I artiklens indledning er det blevet præciseret, at der er tale om en perspektivartikel.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
