Havet bugner med klimavenlige fødevarer, men vi er »milevidt fra at udnytte potentialet«
Tang og muslinger har et lavt klimaaftryk, og det skal vi blive bedre til at udnytte, lyder det fra flere forskere.
tang_sund_mad_optimized

 Tang er rig på mineraler, aminosyrer, kostfibre og diverse vitaminer. Derudover slubrer de noget af al den CO2, vi mennesker udleder, i sig. (Foto: Shutterstock)

 Tang er rig på mineraler, aminosyrer, kostfibre og diverse vitaminer. Derudover slubrer de noget af al den CO2, vi mennesker udleder, i sig. (Foto: Shutterstock)

Havet gemmer på en perlerække af proteinrige og klimavenlige fødevarer, som vi sagtens kan blive bedre til at stille frem på spisebordet. 

I en verden, hvor der stadig bliver flere maver at mætte, og presset på landarealerne stiger, er der faktisk potentiale til at høste flere fødevarer under vand, end vi gør i dag.

Sådan lyder det i en række nye studier, der netop er blevet udgivet på tværs af Natures tidsskrifter.

Forskerne peger på, at især tangarter og skaldyr er spækket med protein, mineraler og er rige på omega-3-fedtsyrer. Og ikke nok med, at de er sunde. De sætter også et betydeligt lavere aftryk på klimaet end for eksempel opdrættet laks og oksekød - læs mere om det i faktaboksen. 

»Hvis vi vil tage klimaforandringerne alvorligt og ændre vores fødevareproduktionssystemer, kommer man ikke udenom at anvende havet på en bæredygtig måde. Der er ikke plads til meget mere på land, og biodiversiteten er allerede presset,« vurderer professor og havmiljøforsker Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

»Derfor giver det mening at se på, hvor man kan lave en bæredygtig fødevareproduktion. Der vil jeg pege på lavtrofisk aquakultur, blandt andet fordi vi ikke skal importere soja eller hugge regnskov ned for at dyrke foder til at producere tang, muslinger eller østers,« fortsætter professoren, som ikke har været en del af forskningen i Nature-artiklerne. 

Lavtrofisk akvakultur omfatter typisk opdræt af muslinge- og tangarter, men kan i princippet inkludere andre arter som for eksempel kammuslinger eller søpølser.

Så meget udleder forskellige fødevarer:


Muslinger: 0,22 kg CO2e per kg

Laks : 11 kg CO2e per kg.

Torsk, filet, paneret, rå: 6,63 kg CO2e per kg

Hel kylling: 2,22 kg CO2e per kg

Hakket oksekød: 30,84 kg CO2e per kg

CO2e betyder CO2-ækvivalenter, og det er en måleenhed, der medregner alle udledte drivhusgassers (f.eks. CO2, metan og lattergas) klimapåvirkning.

Kilde: Den store klimadatabase

Giver et godt overblik

Det kan måske virke paradoksalt at se på mulighederne for øget og nye anvendelser af havets biologiske ressourcer, når verdenshavene på flere måder lider under overfiskeri og forurening.

Men det er faktisk muligt at drive en bæredygtig fødevareproduktion til vands, hvilket den nye forskning er med til at understrege, ifølge Annette Bruhn, der er seniorforsker på Institut for Bioscience - Marin økologi ved Aarhus Universitet.

»Studiet giver et rigtig godt overblik over akvatiske fødevares klimaaftryk sammenlignet med landbaserede fødevarer - animalske produkter - som vi er vant til at spise. Tang og muslinger er stort set CO2-neutrale og optager flere næringsstoffer, end de udleder. Så studierne bekræfter, at produktion af skaldyr og tang ikke skader klima og havmiljø.«

En vej til flere næringsstoffer

Annette Bruhn er - sammen med Jens Kjerulf Petersen - medforfatter på en rapport fra DTU, der viser, at potentialet for at dyrke blandt andet skaldyr som blåmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger og østers er stort i de danske farvande.

Tangplanter som sukkertang, søsalat og søl er andre eksempler på den sunde blå biomasse, vi kan mæske os i, uden det sætter et stort aftryk på klimaet. Derudover er der en masse fiskearter, vi ikke spiser i dag, som fjæsing, ising, skærising, der kan fiskes på en skånsom måde i vores kystnære farvande.

Det er såkaldte ikke-kvoterede fisk. For eksempel er der en kvote på, hvor mange laks en fisker må hive op, så de ikke bliver overfisket. 

Forskerne bag det nye studie estimerer, at flere millioner tilfælde af mangel på mikronæringsstoffer - jern, zink, mangan og vitaminer -  kan afhjælpes verden over, hvis vi mæsker os i flere fødevarer fra havet, og den globale produktion af hav- og ferskvandsfødevarer øges. Det kan blandt andet komme de mindre velstillede lande til gode, siger en af forskerne bag det nye studie. 

»At finde måder til bæredygtigt at øge produktionen af ​​blå fødevarer giver mulighed for at øge adgangen til sikre, nærende og sunde kostvaner for verdens mest sårbare,« lyder det fra hovedforfatter Christopher Golden, lektor ved Nutrition and Planetary Health på Harvard T.H. Chan School of Public Health i en pressemeddelelse.

Tang i plantefars

Tang er generelt rigt på protein, men mennesker og enmavede dyr kan kun udnytte en mindre del af tangproteinet, fordi det lige som proteinet i græs er bundet i tungt fordøjelige forbindelser. Derfor arbejder forskere på at bruge bioraffinering til at gøre tangproteinerne fordøjelige for menneskemaver og undersøge, hvordan raffineringen påvirker proteinets kvalitet. 

DTU har fødevareforskere fundet metoder til at udvinde proteiner fra tang. En af dem afprøves nu i et pilotanlæg i ingrediensvirksomheden CP Kelco.

Skal planlægges klogt

Forskerne indvender dog, at vi ikke bare skal kaste os over kysterne med hovedet under armen.

Det skal gøres med øje for områdernes økologiske bærevne, så vi ikke begår de samme fejltagelser til vands, som vi har gjort til lands, pointerer Jens Kjerulf Petersen. En debat, der allerede ruller herhjemme i forbindelse med vedtagelsen af Danmarks første Havplan. 

»I Danmark vil der for eksempel være forskel på kysternes økologiske bæreevne, og det skal vi tage højde for og planlægge ud fra,« uddyber professoren og tilføjer:

»Derudover skal vi spørge os selv, hvad vi skal bruge vores kystvande til, så man ikke bare siger ‘go-ahead’ og derefter kan gå på bøjer fra Skive til Hvalpsund. Det tror jeg ikke på. Der er brug for en planlægning over, hvor man skal anlægge en produktion i forhold til miljø, social accept og anvendelse af kystzoner.«

Annette Bruhn er enig og påpeger, at planlægning og placering ikke blot vil være en diskussion i Danmark, men overalt i verden, så man for eksempel ikke skaber monokulturer på havet og driver rovdrift på økosystemer.

»Men studierne her viser det samme, som danske studier viser, at muslinger og tang trækker næringsstoffer ud af havmiljøet og på den måde kan bruges til at skabe forbedringer af miljøtilstanden i havområder, der lider under for store tilførsler af næringsstoffer fra land.

Muslingerne optager kvælstof fra den gylle og gødning, der bliver brugt i landbruget, og som hvert år bliver skyllet med regnen fra markerne ud i havet. 

»Det er i den sammenhæng vigtigt her at pointere, at dyrkning af tang og muslinger ikke skal erstatte reduktion af næringsudledning på land. Men det kan være et supplement i områder, der er hårdt ramt af næringsforurening.«

Udover at kunne spises har tang samtidig en evne til at opsuge noget af al den CO2, som varmer kloden op og forsurer havet.

Forsker: Milevidt fra at indfri potentialet

Til trods for, at der både kan være en sundheds- og klimamæssig gevinst ved at udnytte de blå økosystemer, er vi milevidt fra at indfri potentialet i Danmark, mener forskerne. 

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Vi har ikke engang »kradset lidt i overfladen«, som Annette Bruhn formulerer det. Særligt to udfordringer presser sig dog på ifølge forskerne:

  1. I Danmark er vi ikke en nation, der spiser så meget mad fra havet. Vi er en stor eksportør, og mange af de muslinger, vi i dag producerer, ryger ud af landet. Så den kulturelle bagage har også noget at sige.
  2. Vores politikere skal samtænke indsatser på tværs af fødevarer, klima og havmiljø, så vi kan fremme indsatser, der gavner på flere fronter.  

»Vi skal tale om, hvordan vi bruger vores kystzone. I Danmark er vi vant til at se rapsmarker og landbrug til lands, hvor næsten 60 procent af vores areal er opdyrket. Det skal ikke ske for vores kystzone, hvor vi nøje skal balancere benyttelse og beskyttelse.«

Annette Bruhn tilføjer, at en stor udfordring er de synlige bøjer eller flere hundrede rør, som springer i øjnene ved kyststrækningerne, hvor folk færdes og lever. Det kan nemlig skabe den klassiske ‘not in my backyard’ (NIMBY) - effekt. 

Politiken - og andre medier - har tidligere beskrevet, hvordan muslingeproduktionen omkring Skive Fjord giver anledning til debat og store gnidninger i området, fordi der ifølge beboerne hverken kan bades eller fiskes mere. 

Kan rykke længere ud på havet i fremtiden

Den udfordring håber forskerne dog at komme udenom i fremtiden.  

Man kan nemlig forestille sig, at teknologiske fremskridt vil gøre det muligt at rykke produktionen længere ud på havet, hvor folk ikke færdes og kan se produktionen.

»Man sagtens forestille sig, at produktionen kommer længere væk fra kysten, og for eksempel kan tænkes sammen med off-shore vindmøller. Det gør man allerede i den hollandske del af Nordsøen, så der er et potentiale - og man kunne for eksempel også se på, om det giver mening med en produktion nær, eller på, de kommende energiøer.«

Problemet er imidlertid, at udstyret får nogle flere knubs, jo længere det kommer ud fra kysten og teknologien er endnu ikke robust nok.

»For at kunne komme ud og producere de fødevaretyper, hvor vindmøllerne er, så kræver det, at man bruger et springbræt tættere på land, hvor man får testet teknologien og dyrkningssystemer, før man får rykket dem ud, hvor der er større bølger og mere energipåvirkning,« siger Annette Bruhn.

»Det kræver investeringer og er stadig meget dyrt, så her er teknologierne til akvakultur på åbent hav er måske der, hvor vindmøllerne var for 20-30 år siden.«

Men hvis vi kaster penge efter at dyrke fødevarer, som folk ikke vil spise i stort omfang, er vi så ikke lige vidt?

»Forbruger-accept er en af de store barrierer, som vi ser. Men for bare 10 år siden, når vi  bad folk om at smage på tang, så var folk klart mere modvillige, end de er i dag,« vurderer Annette Bruhn, som generelt møder en stor opbakning til nye fødevarer fra havet – især blandt børn og unge.

Og det handler ikke om, at vi skal leve af muslinger eller tang, men i stedet se det som et alternativ til nogle af de fødevarer, der sætter et større aftryk på klimaet, understreger hun.

»Bare inden for de seneste 10-15 år har både forbrugertilgang og tilgængelighed flyttet sig utrolig meget. Nu er der friske muslinger i køledisken i butikkerne, og der er nye spændende kogebøger på markedet, så man bliver hjulpet til at bruge de nye blå råvarer.« 

»Så det er blevet mere tilgængeligt for folk, og jeg oplever en stor interesse for blå, klimavenlige fødevarer,« slutter Annette Bruhn.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.