Se kortet: Så meget fylder dansk landbrug

Flere end hver tredje kvadratmeter her til lands bruges til at dyrke dyrefoder og producere svin, kvæg og andre dyr.

Hvis al dansk konventionel dyreproduktion blev samlet på ét sted, ville det fylde et område svarende til hele Jylland nord for Aarhus.

Det illustrerer et Danmarkskort, som forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet til Videnskab.dk.

Lægger man det øvrige konventionelle og økologiske landbrug oven i dyreproduktionen, fylder det samlede landbrug i alt 62 procent af det danske areal.

Landbruget udgør dermed et lige så stort landområde, som der er mellem Skagen i nord og Kongeåen i syd, fremgår det af kortet.

Ifølge en af arkitekterne bag kortet, professor Tommy Dalgaard, er der et »grønt omstillingspotentiale«.

Han hæfter sig særligt ved den store import af sojaprotein, der fylder næsten lige så meget som arealet af Sjælland.

»Jeg tænker først og fremmest, at det må være muligt at finde en måde, hvor vi skaber mere bæredygtige lokale systemer, så vi ikke importerer soja fra områder, hvor det går ud over regnskoven,« konstaterer Tommy Dalgaard, som er professor og sektionsleder ved Institut for agroøkologi på Aarhus Universitet.

»En af de løsninger, som der allerede forskes i, kan være at producere græsprotein som foder, der dyrkes lokalt,« fortsætter han til Videnskab.dk.

Pointen med at udvinde protein fra græs er i første omgang, at det skal erstatte noget af de 1,6 millioner ton sojaprotein, der hvert år tilsættes foder til de mange millioner grise og kyllinger, der produceres i Danmark.

Som kortet illustrerer, går 22 procent af Danmarks areal til at dyrke foder til fjerkræ og de 13,2 millioner svin, vi har i Danmark i dag og primært eksporterer.

Økologi springer i øjnene

Der er imidlertid et par ting, man skal være opmærksom på, når man ser på kortet, påpeger Tommy Dalgaard. Han kalder det først og fremmest et »overslag« over, hvordan vi anvender vores areal i Danmark.

»Det illustrerer hovedlinjerne af det danske landareal og fremhæver nogle kategorier, som man kan gribe fat i og omstille. Men kortet siger intet om den geografiske fordeling, altså hvor landbrugsproduktionen foregår, og hvor skov dyrkes,« forklarer Tommy Dalgaard.

Til trods for de forbehold er der alligevel nogle tal, der springer i øjnene på professoren. Han bemærker blandt andet, at det økologiske landbrug fylder relativt lidt af det samlede danske areal, til trods for det fylder så meget i debatten.

»Jeg ser fortsat et stort potentiale for at omlægge en større del af landbruget, og det kan samtidig være en måde at omstille husdyrproduktionen til noget, der er mere ekstensivt, hvor dyrene går mere frit, end vi ser i dag,« siger Tommy Dalgaard.

I dag er godt 7 procent af Danmarks samlede areal økologisk landbrug. Det svarer til godt 11 procent af selve landbrugsarealet.

Skoven skal vokse

På Videnskab.dk har vi sendt danmarkskortet forbi forsker og landinspektør Esben Munk Sørensen, der har arbejdet med og forsket i arealplanlægning i mere end 30 år.

Han mener overordnet, at kortet er »et godt visuelt værktøj«, der blandt andet skitserer, at dansk landbrug hviler på en stor import af foder, plus at det arealmæssigt og relativt lægger beslag på rigtig meget af Danmark.

»Der er et udviklingspotentiale inden for økologisk landbrug, hvis det er den vej, man vil gå. Derudover er der et omstillingspotentiale i forhold til at skabe flere naturarealer som skov og ændret vandforvaltning,« påpeger Esben Munk Sørensen.

Med til historien hører, at udviklingen i Danmarks skovareal, som fylder godt 13 procent af det danske areal, faktisk er fordoblet siden 1923, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og dykker man ned i Danmarks Skovprogram fra 2018, er ambitionen, at 20-25 procent af Danmarks areal skal være skovlandskaber inden udgangen af 21. århundrede.

Et historisk tilbageblik

I EU er det kun i Irland, at landbruget lægger beslag på en større andel af arealet end Danmark.

Hvis man vil forstå, hvordan landbruget er kommet til at fylde 62 procent af jorden herhjemme, skal man en tur i historiebøgerne. Danmark har nemlig været præget af flere jordreformer siden slutningen af 1700-tallet.

Du kan få den lidt længere forklaring i bunden af artiklen, men spoler vi ganske kort tiden tilbage til slutningen af 1700-tallet, var kun en tredjedel af Danmark opdyrket, påpeger Esben Munk Sørensen.

»Den store landbrugsandel i arealanvendelse er et resultat af tre store jordreformer og en succesfuld arealplanlægning gennem 250 år. Den beror blandt andet på en aktiv jordpolitik med en sideløbende industrialisering, hvor landbruget gradvist blev større.«

Det er især efter Anden Verdenskrig, at landbruget gennemgik en rivende udvikling og i højere grad blev industrialiseret, særligt fordi traktorer og andre maskiner begyndte at rulle ind på gårdene.

Omkring 1970'erne skete der imidlertid en udvikling med et fald i antal af heltidslandbrug i Danmark, der gjorde, at der blev færre landbrug, men de tilbageværende gårde blev generelt større og mere specialiserede.

Tal fra Danmarks statistik viser, at der i 1960 var cirka 200.000 landbrugsbedrifter i Danmark. Antallet er herefter faldet støt til cirka 37.000 landbrugsbedrifter i 2015.

Til gengæld breder de 'få' landbrug sig på flere hektar, og til trods for de færre landbrugsbedrifter er produktionen af svin for eksempel ikke dalet.

Gods i den danske muld

Industrialisering og politik er imidlertid ikke de eneste årsager til, at vi i Danmark går for at være et landbrugsland.

Danmark er nemlig også beriget med en gunstig og dyrkbar jord. Det vil sige, at vandet kan trænge let igennem jorden, og den danske jord er dyrkbar, nærmest uanset jordtype.

»Man kan næsten dyrke på en jordbund af Rockwool i Danmark, fordi den er så porøs,« indskyder Esben Munk Sørensen.

Derudover har vi ingen bjerge eller klippeområder, som ligger uberørte hen til ekstensiv eller slet ingen menneskelig udnyttelse.

I dag fylder landbruget godt 62 procent af det danske landareal, men omkring 1960 var arealet på 74 procent, viser en rapport fra Aalborg Universitet.

Hvad med naturen?

Esben Munk Sørensen påpeger, at naturen i stigende grad er blevet klemt de seneste år.

Det skyldes dels landbrugets store arealanvendelse og dels en øget urbanisering, flere veje og en stor infrastruktur, som ligeledes er med til at lægge beslag på mere af Danmarks areal, i takt med at flere bosætter sig i byerne.

Men hvis man vil, kan man planlægge sig ud af det, mener Esben Munk Sørensen.

»Jeg plejer at sige, at vi nu skal i gang med den fjerde jordreform. De første tre reformer har skabt det, vi har i dag, og jeg mener, at det er muligt at lave en ny reform, hvor vi giver mere plads til natur i landskabet, fordi vi har en god tradition med planlægning af landarealet i Danmark,« uddyber Esben Munk Sørensen med henvisning til de tre store jordreformer.

Det er ikke noget, der bare er løst med et snuptag, og derfor lægger kortet også op til en snak om, hvordan fremtidens areal skal bruges ifølge Esben Munk Sørensen.

»Det sker ikke bare i en valgperiode, og det vil kræve, at man inddrager de lokale ejere af landbrug og fast ejendom i processen, så der kan skabes lokale løsninger, eller man i højere grad tænker natur og mark sammen, for eksempel.«

Esben Munk Sørensen har sammen med en række kolleger været med til at skitsere fire mulige scenarier for Danmarks arealanvendelse i fremtiden for Teknologirådet. De kan alle findes i rapporten 'Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark'.

Landbrug og natur kan (måske) tænkes sammen

Hvad tænker du, når du ser arealfordelingen i Danmark?

»Fordelingen kommer ikke som den store overraskelse. Men jeg mener ikke, at det er fornuftigt at forværre betingelserne for vores grundlæggende artsrigdom i den vilde flora og fauna, som vi ser i dag. Så hvis spørgsmålet er, om det er fornuftigt for arterne på rødlisten, er svaret nej,« lyder det fra Esben Munk Sørensen.

»Men hvis man synes, at folk skal bo i byerne, og det åbne land primært skal bruges til en fødevareproduktion, og at det er en kvalitet, at vi producerer mange svin og en stor mængde grovfoder, så er den nuværende arealanvendelse jo fornuftigt nok.«

Ifølge Tommy Dalgaard handler det om at finde en balance og samspil mellem landbruget, naturen og vores samlede brug af Danmarks areal. Og den samtale kan hurtigt blive meget sort-hvid, hvis man blot kigger på kortet.

Tommy Dalgaard står blandt andet bag det nye forskningscenter Sustainscapes, som undersøger mulighederne for et mere naturbaseret jordbrug.

Sideløbende forsker han i skovlandbrug, som kort sagt er et tankegods, hvor natur og træer i højere grad kan udvikles i samspil med husdyrproduktionen.

På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan ny forskning i skovlandbrug peger i retning af, at træer og buske på landmandens marker tiltrækker flere dyr og hjælper både miljøet og klimaet.

»Jeg er mere optaget af, hvordan vi i højere grad kan sammentænke natur og landbrug. Hver har sin ret, så det er med at finde nogle mellemveje, og en af dem kan for eksempel være skovlandbrug kombineret med økologi, men i dag er det så lille en del af landbruget, at det end ikke ville kunne ses på kortet.«