År for år: Den brutale tidslinje for, hvad solariet gør ved din hud

Mia ligger under de blå uv-rør og tænker på nytårsaften. Den 21-årige er en af de danske unge, der går i solarium 3 gange om ugen for at få den perfekte, brune glød.

»Det giver selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun,« har hun forklaret til TV 2 Fyn.

Det er ikke usandsynligt, at du kan identificere dig med Mia eller kender nogen, der kan. For andelen af unge, der går i solarium, er igen begyndt at stige.

Ikke mindst derfor er det vigtigt at vide, at skader i huden efter solariebrug ikke er som en tatovering, der dukker op med det samme. De udvikler sig som et polaroidbillede i slowmotion.

De første, små tegn bliver dog allerede synlige efter seks måneders jævnlig brug af solarium. Og på den lange bane øger man risikoen for at få kræft.

Efter 6 måneder: Måleligt tab af hud-elasticitet

Når det handler om udseendet, påvirker solarium først og fremmest hudens spændstighed - det, der også hedder elasticitet.

De første tegn kommer som sagt allerede efter 6-12 måneder med regelmæssig solariebrug: Din hud mister sin spændstighed, selvom du ikke kan se det endnu.

Hvor ofte skal man så gå i solariet, for at det er regelmæssigt? Det er ikke helt simpelt at svare på. De fleste studier sammenligner mennesker, der går i solarie under eller over ti gange om året.

Men man skal passe på med at sætte præcise tal på, fordi der er så mange forskellige måder at tage sol på. Det handler jo også om styrke og tid.

Som hudlæge tør jeg dog for egen regning sige, at hvis du går i sol oftere end en gang om måneden, kan det kaldes jævnligt.

Efter et til to år: Første fine linjer begynder at dukke op

Efter et til to år med jævnlig solariebrug begynder de første fine linjer at dukke op omkring øjnene og munden. Man kalder dem smilerynker, men de går ikke væk, når du ikke smiler. Det er permanente rynker, som skyldes kollagennedbrydning, og at vævet stivner af uv-strålingen, i den facon den holdes i.

Mængden af solarie er direkte forbundet med hudens spændstighed – det viste man for snart 30 år siden!

Et sjovt studie viser, at hvis man lader en bold falde ind mod kinden på en ung kvinde i 20’erne, så bouncer den mere tilbage, end hvis man gør det samme mod kinden på en kvinde i 50’erne.

Studiet viser at kvinders kinder mister 25 procent af hudens 'bounce' på 30 år, og det illustrerer således, hvad der sker med huden, når den ældes – blandt andet, fordi den har været udsat for uv-stråling.

Huden får permanente, brune pletter

Elasticiteten/spændstigheden er kun en af mange forandringer, der sker i huden, når den bliver ramt af uv-stråler.

Den bliver også mere rynket, rødmosset, brun-plettet, uens farvet, og der opstår karsprængninger med synlige netværk af små, røde blodkar. Og solarium speeder processen dramatisk op!

Nu bliver det lidt teknisk, men lad mig forklare, hvorfor skaderne er permanente.

Når uv-stråler rammer din hud, sker der en molekylær reaktion. Inden for få minutter aktiverer uv-fotoner noget, der hedder matrix metalloproteinaser (MMP'er).

Forestil dig et nedrivningshold, der ødelægger stilladset i din hud – eller spiser dit huds byggeklodser som mikroskopiske Pac-Man'er.

Antallet af MMP'er kan fordobles eller ti-dobles i løbet af 24 timer efter én uv-session – uafhængigt af om det er sol eller solarie.

MMP'erne spiser bogstaveligt talt dit kollagen og elastin, som er de proteiner, der holder din hud stram og ungdommelig. Niveauet forbliver højt i en uge, så hvis man går i solarie ofte, når niveauet ikke at falde igen.

... og så kommer rynkerne

Samtidig går kollagenproduktionen i stå i samme periode. Kollagen har en halveringstid på 15 år og de aktive kollagen-strukturer på 17 år, hvilket betyder, at ødelagte kollagen-dele ophobes i årtier.

Imens undertrykkes de gener, der bruges til at danne ny kollagen og dermed også produktionen af nye kollagen-proteiner.

Og med øget nedbrud og formindsket produktion… Så kommer rynkerne!

Der er faktisk skrevet en videnskabelige artikel om personer, som har været udsat for sol på den ene side af ansigtet (for eksempel buschauffører, lærer, butiksassistenter og så videre). De har markant flere rynker på den side der fik sol, end den der ikke fik!

Efter tre til fem år: Tydelige rynker, ujævn pigmentering og 'leather skin'-tekstur

Efter tre til fem år med jævnlige ture i solariet kommer de tydelige tegn:

• dybereliggende rynker
• ujævn hudtone
• og hvad hudlæger pænt kalder ’præmatur hudaldring’: Gammel hud før tid

Det er skader, som den 18-årige Isabella beskrev overfor TV 2 sidste år. Efter tidligere at have været i solarium hver anden dag, kunne hun nu se pigmentforandringer i sin pande.

»Jeg tænker mere over konsekvenserne, nu hvor jeg kan se det i min pande. Det kan man ikke bare lige dække med makeup,« som hun siger til TV 2.

Bag alle disse fakta gemmer sig en ret ubehagelig realitet: Den glød, du får ved at gå i solariet, er din huds forsøg på at beskytte sig selv mod skade.

Den brune farve kommer fra melanin, som er din huds naturlige forsvar mod uv-stråling.

Det betyder, at hver gang du bliver brun, har din hud allerede taget skade. Og huden behøver ikke blive rød, før skaden sker.

Næsten hver 3. solarie-bruger angiver at have oplevet forbrænding i forbindelse med brug af solarie. Uden forbrændingen er skaden af et mindre omfang end ved en egentlig solskoldning, men processen er den samme.

At sige, at huden er sund, fordi den er brun, er lidt det samme som at sige, at ar i huden er et tegn på sundhed, fordi det viser, at kroppen kan hele sig selv. Teknisk set er det korrekt, men man misser lidt pointen.

Hvis du har en typisk bleg, skandinavisk hud, har du trukket den genetiske nitte når det kommer til uv-stråling. De fleste danskere har den såkaldte Fitzpatrick hudtype I-II; lys hud, lyse øjne, blondt eller rødt hår.

Det er den hudtype, der er mest sårbar over for uv-skader.

Den lyse, nordiske hud har kun naturlig beskyttelse mod solen, der svarer til solfaktor 3,3. Til sammenligning har mørkere hudtyper op til solfaktor 13,4.

Efter 10 år og mere: Dyb rynkedannelse, permanent solskadet hud

Efter ti år med jævnlige ture i solarium må du forvente dyb rynkedannelse og permanent solskadet hud

En dansk undersøgelse har vist, at udendørs arbejdere havde signifikant flere ansigtsrynker og hudforandringer end indendørs arbejdere.

Og det er fra naturligt sollys! Forestil dig, hvad 12 gange mere intensiv uv-stråling fra et solarie kan gøre.

I Danmark har der været et højt brug af solarie gennem tiden – også blandt unge. Og fordi skaderne først bliver synlige, længe efter de sker, vil de fleste først kunne se dem, når de rammer slutningen af 20'erne eller starten af 30'erne.

Hvad gør du, hvis skaden er sket?

Du får kun én hud, så pas godt på den. Men hvad gør man, hvis skaden allerede er sket?

Kort svar: Huden kan delvist repareres, men det er dyrt… og smertefuldt. Og så kommer det an på, hvad man lægger i ordet ’reparere’. Man kan nemlig ikke bare rydde op og starte forfra.

Det er lidt som at forsøge at reparere en betonbygning med revner - du kan fylde sprækkerne og stabilisere konstruktionen, men fundamentet vil aldrig være lige så stærkt, som før skaden skete.

Men der er altså muligheder:

• Der er faktisk gode beviser på, at solcreme både forebygger og afhjælper uv-skader, der allerede er opstået.
• Der findes visse typer medicin, retinoider, som er en slags A-vitamin, der kan hjælpe. Det varer dog seks måneder, før man kan se resultater, og behandlingen kan give rødme og skalning.
• Et alternativ kan være såkaldt fraktionel CO₂-laserbehandling, som ved at skabe kontrollerede mikroskader trigger hudens helingsproces og stimulerer ny kollagendannelse. Effekterne kan vare op til fem år, men behandlingen kræver flere sessioner.

Det hele kommer med en kedelig sandhed: Behandlinger kan kun delvist redde hudens udseende ved at reducere fine linjer, udjævne pigmentering og forbedre tekstur.

Men de kan ikke genskabe den intakte kollagenstruktur, du havde før uv-skaderne. Det er derfor, at forebyggelse er langt mere effektiv (og billigere) end behandling. Og så har solcreme også en anden god – og temmelig vigtigt – effekt. Den beskytter mod kræft.

Og ja, der er jo også risikoen for kræft

En ting er de synlige solskader som rynker og pigmentskader, men der sker også en række andre skader i huden:

• Der kommer skader på mitokondrier (cellernes energi-center)
• Telomererne forkortes (det er cellernes og kromosomernes ’livsur’, som beslutter, hvornår en celle dør af sig selv)
• Hudens tykkelse og DNA ændres

Skaderne kan føre til kræft i huden, og statistikkerne taler desværre for sig selv:

I Danmark kan to ud af tre tilfælde af modermærkekræft blandt unge spores tilbage til solariebrug.

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt 15-34-årige.

Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent og med 60 procent, hvis du starter før 35-årsalderen.

I et studie i et stort, amerikansk hudlægetidsskrift rapporterer 97 procent af patienter, der fik modermærkekræft, før de fyldte 30 år, at de havde været i solarie, og 90 procent havde været i solarie mere end ti gange.

Forbud mod solarie for teenagere

I maj 2025 sagde regeringen, at de vil indføre en 18-års aldersgrænse for solarier.

Det betyder, at fremtidige 18-årige ikke får mulighed for at ødelægge deres hud som mindreårige. Hvis du allerede er over 18 år, er det din egen beslutning, om du vil lægge dig i den lovlige hudkræft-maskine.

Men nu ved du, hvad den beslutning faktisk indebærer.

Det handler ikke kun om en uhåndgribelig risiko for kræft i huden senere i livet. Det handler også om, hvordan du kommer til at se ud om nogle få år.

Og det kan du ikke købe dig fra med Instagram-filtre.