Flere unge går i solarie, selvom det speeder ældningen af huden op og øger risikoen for kræft.
Hvis du går i solariet jævnligt, vil din hud efter al sandsynlighed reagere som nedenfor (som du kan læse meget mere om i artiklen her: 'År for år: Den brutale tidslinje for, hvad solariet gør ved din hud'):
- Efter 6 måneder: Måleligt tab af hudelasticitet
- Efter 1-2 år: Første fine linjer begynder at dukke op, især omkring øjne og mund
- Efter 3-5 år: Tydelige rynker, ujævn pigmentering, og 'leather skin' tekstur
- Efter 10+ år: Dyb rynkedannelse, permanent solskadet hud
Ikke mindst derfor må det være på sin plads at gøre op med de myter om solarier, jeg ind imellem støder på som læge og forsker.
(Teksten nedenfor er opdateret 18/12 - se mere under artiklen)
.
Myte 1: Solarie er godt før en ferie for at undgå solskoldning
Klart nej. Det er ikke en god ide at ’forberede’ huden til en solferie ved at gå i solarie.
Hvis du både tager solarium og bagefter solbader på ferie, får du samlet set markant mere kræftfremkaldende uv-stråling på kroppen.
Ganske vist kan man i nogle tilfælde være lidt mindre udsat for at blive forbrændt på en ferie, hvis man i forvejen har fået farve i solarium. Det skyldes, at huden fortykkes og danner farvepigmentet melanin som et slags skjold, når den bliver udsat for den skadelige uv-stråling.
Men det melaninskjold huden danner i et solarium, svarer maksimalt til et tyndt lag solcreme, og samtidig øger solariets uv-stråling risikoen for at få hudkræft.
Desuden risikerer du også at blive solskoldet i solariet: I en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse svarer 30 procent af de adspurgte, at de er blevet solskoldet i solarium.
Dertil kommer, at man potentielt tager mere sol på ferien, fordi man tror, man er beskyttet, hvis man i forvejen har været i solarium. Dermed udsætter man sig selv for endnu mere skadelig stråling.
.
Myte 2: Solarie er sikrere end sol
Klart nej. Solarie er ikke sikrere end sol.
I et solarium er intensiteten af skadelig uv-stråling som udgangspunkt højere end i Solen – i hvert fald på vores breddegrader. Desuden får man stråling på hele kroppen i et solarium, fordi man tager al tøjet af.
Og så kan der være risiko for, at man er særligt udsat for en type uv- stråling, der penetrerer dybt ned i huden og giver rynker, når man går i solarium.
Huden får farve, når den bliver udsat for to typer stråling; uva og uvb. Lys fra den naturlige sol og fra solarier indeholder mest uva og en lille del uvb – men i solarier er andelen af uva som udgangspunkt højere end sollysets.
Uva-stråling penetrerer dybt ned i underhuden og forårsager strukturel ødelæggelse, som du ikke kan se, før det viser sig som rynker og andre alderstegn i huden.
.
Myte 3: Solarie er en god kilde til D-vitamin
Nej, solariet er ikke en god kilde, hvis du vil sikre dig nok D-vitamin i de mørke måneder.
D-vitamin dannes blandt andet i huden, når den får uvb-stråling.
Selv om der er lidt uvb-stråling i solarier, skal dannelsen af d-vitamin ses i lyset af den øgede kræftrisiko, der er ved solariebrug.
De officielle anbefalinger er, at man i stedet dækker behovet for d-vitamin gennem kost eller en vitaminpille.
.
Myte 4: Lidt solarie gør ingen skade
Jo, al uv-stråling påvirker din hud,
Der er forskel på, hvordan hudtyper reagerer, men samlet set er der ikke nogen kendt nedre grænse for, hvornår sol eller solarium udløser de skadelige effekter for hudens udseende og øger risiko for kræft.
Den glød, du får ved at tage sol, er din huds forsøg på at beskytte sig mod skade. Den brune farve kommer fra melanin, som er din huds naturlige forsvar mod uv-stråling.
.
Myte 5: Efter solskoldning får man en flot brun kulør
En tosset myte er forestillingen om, at en solskoldning efterfølges af en pæn kulør.
Det er en total misforståelse af, hvad en solskoldning er. En solskoldning er en forbrænding – en stråleskade på huden fra uv-stråling, som kan sammenlignes med et førstegrads brandsår.
Ved alvorlige solforbrændinger kan melanocytterne, som producerer pigment, blive skadet eller endda ødelagt, især ved gentagne forbrændinger.
Når huden begynder at skalle af, fjerner kroppen beskadigede celler. Ethvert pigment, der dannes, er koncentreret i de celler, huden forsøger at skille sig af med. Resultatet er ujævn farve, tør hud og potentielt permanent pigmentforandring.
Solskoldninger med vabler fordobler risikoen for modermærkekræft i løbet af livet, mens flere skoldninger øger risikoen for at få modermærkekræft, allerede før man fylder 50 år.
.
Myte 6: Det er de smarte, der bruger solarium
Overskriften lover jo fem myter - men jeg vil alligevel lige smide en sjette i puljen for egen regning: Nemlig, at det er de smarte, der går i solarium.
Om det er sådan, vil jeg lade dig vurdere, når du nu har læst artiklen.
Efter en henvendelse fra Dansk Solarie Forening, der klagede over fejl og mangler i den oprindelige artikel, har artiklen været igennem et faktatjek. Den 18/12 er teksten redigeret i myte 1 til 5:
Myte 1: Konklusionen er uændret. Teksten er omformuleret, så fokus er på den samlede mængde uv-stråling og ikke som tidligere sammensætningen af uva- og uvb-stråler.
Myte 2: Konklusionen er uændret. Der er igen lagt større fokus på den samlede mængde uv-stråling, og det er tydeliggjort at solarier både afgiver uva- og uvb-stråling.
Myte 3: Konklusionen er uændret. Der er lagt mindre vægt på fordelingen mellem uva- og uvb-stråler i solarier.
Myte 4: Konklusionen er uændret. Det indgår nu, at der er forskel på hudtyper.
Myte 5. Konklusionen er uændret. Ordet ’brandsår’ blevet erstattet med ordet 'forbrænding' og efterfølgende benyttet som sammenligning.
