I et fælles opråb udfordrer 239 danske og internationale forskere nu den officielle forklaring på, hvordan COVID-19 kan smitte.
Forskerne mener, at Verdenssundhedsorganisationen WHO og andre sundhedsmyndigheder bør anerkende muligheden for, at coronavirus kan være luftbåren – det vil sige smitte via bittesmå dråber og viruspartikler, som kan blive hængende i luften gennem længere tid.
»Der er uenighed på området, men der er flere beviser for, at coronavirus kan være luftbåren. Og det mener vi, at myndighederne bør tage højde for i deres anbefalinger,« siger lektor Pawel Wargocki, som forsker i indeklima ved Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.
Han har været med til at formulere opråbet – et såkaldt letter – som netop er blevet trykt i det videnskabelige tidsskrift Clinical Infectious Diseases.
‘Vi vil ikke skabe panik’
Brevet er underskrevet af 239 forskere fra 32 forskellige lande, herunder 12 forskere fra danske universiteter.
»Vi vil ikke skabe panik, men vi mener, at det er vigtigt at tage højde for, at virussen er i stand til at smitte over større afstande end den ene meter, som WHO holder fast i,« siger læge og professor Torben Sigsgaard, som forsker i indeklima og smittespredning ved Aarhus Universitet og er medunderskriver på opråbet til Videnskab.dk
\ Førstehjælp hvis du bliver corona-paranoid:
Hvis du bliver nervøs ved tanken om, at ny coronavirus måske kan være luftbåren, så husk på:
- Det er ikke bevist, at coronavirus kan være luftbåren. Og selv hvis den er, bliver du ikke syg af blot at få viruspartikler på huden eller tøjet. Virusset skal ind gennem slimhinder i din næse, mund eller øjne for at gøre dig syg (læs mere her)
- Selv hvis du indånder en enkelt viruspartikel eller to fra luften, er det langt fra sikkert, du får COVID-19 – der skal formentlig et vist antal partikler til for at igangsætte sygdommen.
- Videnskab.dk har talt med flere forskere, som vurderer, at coronavirus kan være luftbåren, men de påpeger samtidig, at det formentlig ikke er den hyppigste smittevej, og at tiltag såsom at holde to meters afstand og huske håndhygiejne ser ud til at være effektive.
- Hvis du er nervøs for luftbåren smitte, lyder forskernes råd samstemmigt, at det er en god ide at være udendørs, når du mødes med andre.
Sådan smitter COVID-19
Det er til gengæld officielt og bredt anerkendt af forskere og sundhedsmyndigheder, at coronavirus kan spredes på to måder:
- Den ene mulighed er, at du inhalerer dråber fra en person, som er helt tæt på dig, og som hoster, nyser eller lignende (dråbesmitte/ direkte kontaktsmitte).
- Den anden og mindre udbredte smittevej er, at du rører ved en overflade – for eksempel et dørhåndtag, som en smittet person har været i kontakt med – og derefter rører dit ansigt (indirekte kontaktsmitte)
Men forskerne bag det nye letter vil have sundhedsmyndighederne til at anerkende, at der måske også findes en tredje mulighed; nemlig luftbåren smittespredning.
Hvad er luftbåren smitte?
Ved luftbåren smittespredning kan en sygdom spredes via mikroskopiske dråber eller partikler, som er så bittesmå, at de kan blive hængende i luften gennem mange minutter eller timer.
Det betyder blandt andet, at man kan blive smittet over større afstande og uden at have direkte kontakt med syge personer.
»Man skal især være opmærksom, hvis man opholder sig i lukkede rum med mange mennesker og dårlig ventilation. Det kan for eksempel være, hvis der er mange samlet i en bus. En anden situation er, hvis folk råber, synger eller anstrenger sig, for så øges mængden af de viruspartikler, vi udånder,« siger Torben Sigsgaard om risikoen for at blive smittet med COVID-19 gennem luften.
\ Læs mere
Superspredere
Forskerne bag opråbet henviser blandt andet til flere såkaldte ‘superspreder’-begivenheder, hvor en enkelt syg person tilsyneladende har smittet flere andre med COVID-19.
Det gælder eksempelvis en episode, hvor flere blev smittet på en dårligt ventileret restaurant i Kina, eller en anden episode i Washington, hvor medlemmerne af et kor holdt afstand og tog andre forholdsregler, men tilsyneladende blev smittet alligevel.
»Jeg er overbevist om, at ny coronavirus kan være luftbåren, og jeg har selv deltaget i møder og skrevet til WHO’s eksperter om problemstillingen. Men WHO anerkender stadig ikke muligheden for luftbåren transmission af COVID-19,« har civilingeniør og professor Arsen Melikov tidligere udtalt til Videnskab.dk.
Han forsker i indeklima og luftbåren smittespredning ved Danmarks Tekniske Universitet og har været med til at formulere det nye opråb.
\ WHO: Luftbåren under særlige forhold
Både WHO og danske sundhedsmyndigheder anerkender , at luftbåren smitteoverførsel af ny coronavirus »måske er mulig under specifikke omstændigheder« – dvs. under kunstige forhold, hvor patienter bliver udsat for procedurer, der kan generere aerosoler (mikroskopiske dråber eller partikler).
For eksempel kan der genereres luftbårne dråber, når man fjerner slanger fra halsen på patienter i respirator eller sluger slim fra halsen på patienter.
Under udførelse af den slags specifikke procedurer anbefaler WHO, at sundhedspersonalet følger forholdsregler for luftbåren smitte.
Kilde: WHO
\ Læs mere
Professor: COVID-19 er ikke luftbåren
Selvom det kan lyde overbevisende, at 239 forskere har underskrevet det nye letter, er der langt fra konsensus på området, og mange læger mener ikke, at COVID-19 kan være luftbåren.
»Vi ved, at det har virket effektivt, at folk holder afstand og husker håndhygiejne. Hvis sygdommen var luftbåren i ordets egentlige forstand, så ville den slags tiltag ikke have virket,« har professor ved Rigshospitalet, Jens Lundgren, tidligere udtalt til Videnskab.dk.
Han påpeger, at det vil have »uoverstigelige konsekvenser, hvis man virkelig påstår, at coronavirus er luftbåren.«
»Hvis du påstår, at coronavirus er luftbåren, så siger du samtidig, at vi har håndteret pandemien forkert, og at alle regler og anbefalinger om beskyttelse skal være langt mere strikse,« udtaler Jens Lundgren i artiklen Kan coronavirus være luftbåren?
Dermed er han på linje med både danske sundhedsmyndigheder og WHO, som vurderer, at coronavirus ikke kan smitte gennem luften.
WHO: Mangler evidens
»Ifølge den nuværende evidens bliver COVID-19-virus primært overført mellem mennesker via respiratoriske dråber og indirekte smitte. I en analyse af 75.465 COVID-19-tilfælde i Kina blev luftbåren smitte ikke rapporteret,« skriver WHO i et dokument fra 29. marts 2020, som opsummerer WHO’s syn på muligheden for luftbåren smitte.
Ser man i den videnskabelige litteratur er evidensen for luftbåren spredning af ny coronavirus da også sparsom.
Et stort nyligt studie i Lancet, som samler vores viden om COVID-19, konkluderer, at det »endnu ikke er blevet afklaret,« hvorvidt ny coronavirus kan være luftbåren.
Forskerne henviser til, at nogle studier tyder på luftbåren spredning (her her og her), mens andre ikke gør (her, her og her).
Du kan læse meget mere om studierne – og hvorfor der er så stor usikkerhed på området – i artiklen Kan coronavirus være luftbåren?
Vigtigt, når vi er indendørs
På trods af usikkerhederne mener forskerne bag opråbet, at myndighederne bør tage højde for, at luftbåren smittespredning potentielt set kan ske.
»Hvis ikke man anerkender muligheden for luftbåren smitte, så kan man ikke tage de nødvendige forholdsregler, når man opholder sig indendørs i bygninger. Hvis der er mange mennesker i et supermarked, i skoler, på kontorer og lignende, skal man sørge for god udluftning og ventilation, så risikoen for smitte bliver reduceret,« siger Pawel Wargocki.
Han understreger, at man samtidig skal følge myndighedernes øvrige anbefalinger for at reducere smittefaren.
Men det er jo ikke bevist, at coronavirus kan spredes gennem luften. Risikerer I ikke at sprede unødig panik med jeres letter?
»Jo, det er selvfølgelig en stor bekymring, om det kan blive mistolket og skabe panik. Men vi mener, at man bør tage alle foranstaltninger for at minimere risiko for smittespredning, og ventilation er en af dem,« siger Pawel Wargocki.
WHO: Luftbåren under særlige omstændigheder
En WHO-ekspert i forebyggelse af infektioner, Benedetta Allegranzi, udtaler til Los Angeles Times, at hun »værdsætter og respekterer meninger og bidrag til debatten« fra forskerne bag det nye opråb.
Men hun påpeger, at hvis der vitterligt foregik luftbåren smittespredning af COVID-19 »ville det have resulteret i mange flere tilfælde og endnu hurtigere spredning af virussen.«
Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra danske sundhedsmyndigheder.
Vi opdaterer artiklen, hvis det lykkes at få en kommentar fra Statens Serum Institut.
\ Hvad er forskellen? Luftbåren smitte vs. dråbesmitte
Dråbesmitte betyder, at en sygdom smitter via dråber, som udsendes, når vi nyser, hoster, taler m.m.
Dråberne indeholder spyt, slim, snot eller andre kropsvæsker, og samtidig indeholder de sygdomsfremkaldende partikler; altså virus eller bakterier.
Ved dråbesmitte opholder dråberne sig kun kortvarigt i luften (typisk få sekunder) før de falder til jorden.
Dråberne spreder sig typisk op til 1,5 meter fra personen, som udsender dem. Ved nys eller host spredes dråberne dog over flere meter (læs mere i artiklen 1 eller 2 meter: Her er hvad forskningen viser om smittespredning)
Luftbåren smitte optræder, når vi udsender mikroskopisk små dråber eller sygdomsfremkaldende partikler (begge dele kaldes også for aerosoler). Ligesom ved dråbesmitte udsendes aerosolerne, når vi nyser, hoster, taler, trækker vejret m.m..
De luftbårne aerosoler er så små, at de kan blive hængende i luften i mange minutter, timer eller dage. Dermed kan de også flyve med luftstrømme over større afstande.
Ifølge WHO skal en sygdom kunne smitte via dråber eller partikler som er mindre end 0,05 millimeter, hvis sygdommen skal betegnes som luftbåren.
På sundhed.dk, som hører under de danske sundhedsmyndigheder, sættes grænsen derimod ved 0,1 millimeter.
Den samme sygdom kan godt spredes både via dråbesmitte og luftbåren smitte. Ofte vil vi både producere luftbårne og ikke-luftbårne dråber, når vi hoster, nyser osv.
