Kan coronavirus være luftbåren? 
Aerosolforskere, som forsker i smittespredning via luften, siger ja. Læger og myndigheder siger nej.

Coronavirus kan smitte via store dråber, som udsendes, når vi hoster og nyser, men hurtigt falder til jorden. Det er uvist, om virusset også kan smitte via bittesmå dråber, som kan svæve i luften gennem længere tid. (Illustration: Shutterstock)

Coronavirus kan smitte via store dråber, som udsendes, når vi hoster og nyser, men hurtigt falder til jorden. Det er uvist, om virusset også kan smitte via bittesmå dråber, som kan svæve i luften gennem længere tid. (Illustration: Shutterstock)

Hvordan smitter ny coronavirus?

Spørgsmålet lyder måske ikke kontroversielt, men i øjeblikket er svaret genstand for debat og uklarhed i videnskabelige kredse.

Flere danske og internationale forskere har gentagne gange forsøgt at råbe Verdenssundhedsorganisationen (WHO) op for officielt at få anerkendt, at ny coronavirus måske kan være luftbåren - det vil sige smitte via mikroskopiske dråber og viruspartikler (tilsammen kaldet aerosoler), som kan blive hængende i luften over længere tid og smitte over større afstande end 1-2 meter.

»Vi er mange forskere, som opfordrer myndighederne til at anerkende muligheden for, at ny coronavirus kan være luftbåren. Vi mener, at det er en fejltolkning fra WHO og den danske sundhedsstyrelses side, at de afviser luftbåren smitte,« siger læge og professor Torben Sigsgaard, som forsker i indeklima og smittespredning ved Aarhus Universitet.

Han får opbakning fra flere andre forskere, som ligeledes mener, at myndighedernes anbefalinger bør tage højde for, at ny coronavirus måske kan være luftbåren.

»Jeg er overbevist om, at ny coronavirus kan være luftbåren, og jeg har selv deltaget i møder og skrevet til WHO’s eksperter om problemstillingen. Men WHO anerkender stadig ikke muligheden for luftbåren transmission af COVID-19,« lyder det fra civilingeniør Arsen Melikov, som er professor og forsker i luftbåren smittespredning ved Danmarks Tekniske Universitet.

Førstehjælp hvis du bliver corona-paranoid:

Hvis du bliver nervøs ved tanken om, at ny coronavirus måske kan være luftbåren, så husk på:

  • Det er ikke bevist, at coronavirus kan være luftbåren. Og selv hvis den er, bliver du ikke syg af blot at få viruspartikler på huden eller tøjet. Virusset skal ind gennem slimhinder i din næse, mund eller øjne for at gøre dig syg (læs mere her)

  • Selv hvis du indånder en enkelt viruspartikel eller to fra luften, er det langt fra sikkert, du får COVID-19 - der skal formentlig et vist antal partikler til for at igangsætte sygdommen.

  • Videnskab.dk har talt med flere forskere, som vurderer, at coronavirus kan være luftbåren, men de påpeger samtidig, at det formentlig ikke er den hyppigste smittevej, og at tiltag såsom at holde to meters afstand og huske håndhygiejne ser ud til at være effektive. 

  • Hvis du er nervøs for luftbåren smitte, lyder forskernes råd samstemmigt, at det er en god ide være udendørs, når du mødes med andre.

Myndigheder: Ingen kommentarer

Diskussionen om, hvorvidt coronavirus kan være luftbåren eller ej, har igennem længere tid kørt i både videnskabelige tidsskrifter og internationale medier.

Et nyt og omdiskuteret studie i det videnskabelige tidsskrift PNAS påstår ligefrem, at luftbåren smitte måske kan være den »dominerende smittevej« for COVID-19.

Professor Torben Sigsgaard mener imidlertid ikke, at luftbåren smittespredning er særlig hyppig, mens andre forskere og myndigheder vurderer, at luftbåren spredning af COVID-19 slet ikke finder sted.

Spørger man de danske myndigheder, henviser Sundhedsstyrelsen til Statens Serum Institut. Instituttet skriver i en kortfattet email til Videnskab.dk, at »vi følger diskussionen, men vi har ikke nogen kommentarer lige nu.«

I informationsmateriale skriver de danske sundhedsmyndigheder, at coronavirus »ikke er luftbåren, det vil sige, virus smitter ikke gennem luften.« 

WHO: Ikke luftbåren

WHO fastholder ligeledes, at ny coronavirus spredes gennem dråbesmitte. Det betyder, at virusset smitter via større dråber, som udsendes, når vi hoster, nyser, taler og lignende, men som hurtigt falder til jorden. 

Herudover kan virussen smitte indirekte, for eksempel når vi rører et dørhåndtag, som en COVID-19-ramt person har hostet på og efterfølgende rører os selv i ansigtet. 

»Ifølge den nuværende evidens bliver COVID-19-virus primært overført mellem mennesker via respiratoriske dråber og indirekte smitte. I en analyse af 75,465 COVID-19-tilfælde i Kina blev luftbåren smitte ikke rapporteret,« skriver WHO i et dokument fra 29. marts 2020, som opsummerer WHO’s syn på muligheden for luftbåren smitte.

Flere forskere påpeger imidlertid, at det kan være meget svært og tage årevis at påvise, om en sygdom kan være luftbåren eller ej. Når det gælder sygdomme som SARS og influenza, er der eksempelvis fortsat videnskabelig uenighed i spørgsmålet om luftbåren smitte. 

»WHO siger, at det ikke er bevist, at COVID-19 er luftbåren, og det er også rigtigt. Men omvendt findes der jo heller ingen beviser for, at den ikke er luftbåren. Der findes en række anekdoter og studier, som indikerer, at coronavirus godt kan være luftbåren, men vi har ingen rygende pistol endnu,« siger civilingeniør og professor emeritus Peter V. Nielsen, som gennem flere årtier har forsket i, hvordan dråber og smittebærende partikler kan brede sig gennem rummet.

Et stort studie i Lancet, som opsamler tilgængelig viden fra andre studier, påpeger, at der er »konsensus om, at SARS-CoV-2 (ny coronavirus, red.) hovedsageligt spredes via store dråber.« Men spørgsmålet, om hvorvidt virusset også kan spredes gennem mindre dråber og partikler (aerosoler), »er endnu ikke løst,« konkluderer forskerne. (Illustration: Shutterstock)

International debat

Spørgsmålet om, hvorvidt der foregår luftbåren smittespredning med ny coronavirus eller ej, har gennem længere tid været drøftet i internationale medier.

Mens myndigheder og flere medicinske forskere er skeptiske, udtrykker mange aerosol-forskere overbevisning om, at coronavirusset kan være luftbåren:

»For forskerne, som arbejder med emnet, er der absolut ingen tvivl om, at virussen spreder sig gennem luften. Det er en ‘no-brainer’,« siger aerosol-forsker Lidia Morawska fra Queensland University of Technology i Australien til nyhedssitet hos Nature.

På modsatte hold står eksempelvis en professor i mikrobiologi.

»Der er ikke overbevisende evidens for, at aerosol-spredning (af COVID-19, red.) er en vigtig del af smitten,« siger Stanley Perlman, professor i mikrobiologi ved University of Iowa i USA til magasinet Scientific American

Unødig panik? 

Flere forskere vurderer, at det kan være svært for WHO at anerkende, at ny coronavirus kan være luftbåren af politiske årsager. 

»Hvis man anerkender luftbåren smittespredning vil det medføre større krav til beskyttelse af sundhedspersonale. Det er krav, som kan være svære og dyre for alle lande at overholde,« siger Torben Sigsgaard, som er leder af Center for Sundhed og Indeklima i Boliger på Aarhus Universitet.

Herudover mener forskerne, at anerkendelsen af luftbåren smitte indebærer en risiko for unødig frygt.

»Det ser ud til, at luftbåren smitte ikke er særlig hyppig, men den slags nuancer kan være svære at kommunikere ud. Så WHO vil nok gerne undgå at skabe unødig panik,« vurderer Peter V. Nielsen.

Vigtigt for genåbning

På trods af risikoen for ‘unødig panik’ mener forskerne, at det er vigtigt at informere befolkningen om, at coronavirus måske kan være luftbåren, fordi det understreger vigtigheden af korrekt ventilation og udluftning, når vi opholder os indendørs.

»Det er særligt vigtigt nu, hvor folk er begyndt at komme tilbage på kontoret. Hvis virussen er luftbåren, er det ikke nok bare at holde afstand og spritte af. Så skal der også luftes ud, for ellers kan virussen potentielt set blive hængende og ophobe sig i luften i et indelukket lokale,« siger Peter V. Nielsen, som er tilknyttet Forskningsgruppen for Ventilation og Strømningsteknik på Aalborg Universitet.

»Nu hvor vi er i gang med at genåbne landet, vil det have stor betydning, hvilke ventilationsystemer man benytter i storcentre, fitnesscentre, biografer, kontorer og lignende. Hvis ikke man anerkender, at virussen kan være luftbåren, kan man ikke lave de rigtige anbefalinger for ventilation,« siger Torben Sigsgaard, som netop har deltaget som ekspert i en international konference om indendørs smittespredning.

Luftbåren - hvad er det?

Men hvad betyder det egentlig, at en sygdom er luftbåren?

Ifølge WHO’s definition er en sygdom luftbåren, hvis den smitter via aerosoler (mikroskopiske dråber eller partikler), som er mindre end 5 mikrometer (0,005 millimeter).

Officielt er det altså størrelsen på de smittebærende dråber, bakterier eller viruspartikler, som afgør, om en sygdom er luftbåren eller ej.

Større dråber, som udsendes, når vi hoster, snakker og lignende, flyver naturligvis også kortvarigt gennem luften, men det betegnes ikke som luftbåren smitte; derimod som dråbesmitte. 

Ved dråbesmitte opholder dråberne sig typisk kun få sekunder i luften. Forskning viser desuden, at dråberne primært rammer jorden indenfor 1,5 meter fra os, men når vi nyser, har dråberne dog så meget fart på, at de kan flyve op til 6-8 meter. Det kan du altsammen læse mere om i artiklen 1 eller 2 meter? Her er hvad forskningen viser om smittespredning.

»Men hvis dråberne er små nok, vil de ikke falde til jorden med det samme. De kan blive hængende i luften i timer eller dage, fordi de svæver sammen med indendørs luftbevægelser. Det kalder vi aerodynamik,« siger professor Arsen Melikov, som netop forsker i aerodynamikken ved dråber og smittespredning.

Illustrationen viser, hvordan dråber og aerosoler bliver udsendt af en person, som hoster eller nyser. De største dråber ryger ned på jorden, mens små dråber (aerosoler), som er mindre end 5 mikrometer bliver hængende i luften, lyder det i teksten til illustrationen, som stammer fra et studie i PNAS. 

Usikkert om aerosolerne smitter

Luftbåren under særlige omstændigheder

Danske sundhedsmyndigheder anerkender ligesom WHO, at luftbåren smitteoverførsel af ny coronavirus »måske er mulig under specifikke omstændigheder« - dvs. under kunstige forhold, hvor patienter bliver udsat for procedurer, der kan generere aerosoler (mikroskopiske dråber eller partikler).

Ifølge WHO kan disse specifikke omstændigheder eksempelvis opstå, når en patient frakobles fra en respirator, når patienten får suget slim fra luftvejene,  når der udføres bronkoskopi (indre tjek af luftvejene), endotracheal intubation (sætte en tube ind gennem næse eller mund) eller lignende medicinske indgreb. 

Under udførelse af disse specifikke procedurer anbefaler WHO, at sundhedspersonalet følger forholdsregler for luftbåren smitte.

Ellers anbefaler WHO generelt, at personalet følger »forholdsregler for dråbesmitte og kontaktsmitte.«

Kilde: WHO

Indtil videre ved forskerne ikke, om ny coronavirus er i stand til at smitte via de mindste, luftbårne dråber og svævende viruspartikler.

»Vi ved, at mennesker udsender den slags mikroskopiske dråber, som kan holde sig svævende, når vi taler, råber, nyser og trækker vejret. Men det store spørgsmål er, om de små dråber også indeholder coronavirus, og om virussen overhovedet er smitsom, når aerosolerne kommer ned i den mindste størrelsesorden. Det ved vi ikke med sikkerhed endnu,« siger Torben Sigsgaard.

Han understreger, at forskere ikke sætter spørgsmålstegn ved myndighedernes oplysning om, at ny coronavirus spredes ved dråbesmitte og indirekte smitte (eksemplet med at røre et dørhåndtag).

De mener blot, at luftbåren smitte også er en mulighed - omend ny coronavirus formentlig ikke er luftbåren i samme grad som klassiske luftbårne sygdomme, vurderer Torben Sigsgaard. 

Almindelige eksempler på luftbårne sygdomme er mæslinger og skoldkopper, som begge er meget smitsomme sygdomme, der både kan spredes via dråbesmitte og luftbåren smitte.

Professor: Ikke luftbåren

Ikke alle forskere synes dog, at en offentlig corona-diskussion om luftbåren smitte eller ej, er relevant.

Professor Jens Lundgren mener, at der er tale om et akademisk ordkløveri, som bunder i, at der er uklare grænser og definitioner på de to fænomener ‘dråbesmitte’ og ‘luftbåren smitte’.

»Vi ved, at det har virket effektivt, at folk holder afstand og husker håndhygiejne. Hvis sygdommen var luftbåren i ordets egentlige forstand, så ville den slags tiltag ikke have virket. Så jeg synes, der er tale om en akademisk diskussion om nogle uklare betegnelser,« siger Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet.

Han påpeger, at det vil have »uoverstigelige konsekvenser, hvis man virkelig påstår, at coronavirus er luftbåren.«

'Uoverstigelige' konsekvenser

»Hvis du påstår, at coronavirus er luftbåren, så siger du samtidig, at vi har håndteret pandemien forkert, og at alle regler og anbefalinger om beskyttelse skal være langt mere strikse. For eksempel vil patienter skulle indlægges i højisolations-enheder (se faktaboks), og personalet vil skulle bruge nogle helt andre værnemidler end nu,« siger Jens Lundgren og tilføjer:

Fakta: Højisolationsenheder

Hvis patienter har alvorlige og særligt smitsomme sygdomme, skal de indlægges i højisolationsenheder.

I Danmark findes der to sådanne højisolations-enheder i Hvidovre og Aarhus.

Her skal man f.eks. placere patienter med den smitsomme bakteriesygdom miltbrand og dødelige virussygdomme såsom MERS og ebola.

Kilde: Jens Lundgren + Ugeskrift for Læger

»Jeg går meget op i at beskytte personalet, som passer de syge, men for mig giver det ikke mening at gå så vidt, når vi kan se, at den nuværende tilgang, som bygger på dråbesmitte, rent faktisk fungerer.« 

Torben Sigsgaard er enig i, at en anerkendelse af, at COVID-19 kan være luftbåren, vil medføre højere krav til værnemidler - for eksempel til hvilken type masker personalet skal bruge, når der er mistanke om, at en patient har COVID-19.

»Men jeg mener ikke, det vil være nødvendigt at blive indlagt på højisolationsenheder, hvis vi anerkender, at COVID-19 kan være luftbåren. Udluftningen på sygehuse er i forvejen meget effektiv,« siger Torben Sigsgaard.

Hvad viser forskningen?

Men hvad viser forskningen - findes der overhovedet studier, som indikerer, at ny coronavirus kan smitte gennem luften? 

Kigger man i den videnskabelige litteratur, er evidensen for luftbåren smitte en sparsom og blandet fornøjelse.

I et laboratorieeksperiment, som er beskrevet i New England Journal of Medicine - og har været omtalt flere gange på Videnskab.dk - viser forskerne, at det er muligt at skabe små aerosoler, som indeholder coronavirus, og som kan holde sig svævende i luften og være smitsomme i mindst tre timer. 

»Det indikerer helt klart, at luftbåren smitte er muligt, men der er tale om et laboratorieforsøg, så man kan ikke konkludere noget endeligt ud fra studiet,« siger Torben Sigsgaard.

WHO kritiserer samme studie for at foregå under kunstige forhold. De smittebærende aerosoler bliver skabt i laboratoriet af »en kraftfuld maskine, som ikke afspejler forholdene ved et menneskeligt host,« skriver WHO. 

Usikkert om aerosoler smitter

Andre studier fra ‘virkeligheden’ indikerer imidlertid, at coronavirussen kan findes i prøver fra luften nær COVID-19-patienter. Men det er usikkert, om virussen fra luftprøverne er levende og i stand til at smitte mennesker.  

Studie fandt ingen virus i luften

I et studie har forskere taget 8 prøver af luften, som er indsamlet 10 centimeter foran munden på COVID-19-patienter, mens de talte, hostede og trak vejret.

I ingen af luftprøverne fandt forskerne spor efter ny coronavirus (virussets RNA).

Med andre ord var der ikke tegn på luftbåren smitte.

Studiets forfattere udelukker dog ikke fuldstændigt, at luftbåren overførsel af ny coronavirus kan være mulig.

Torben Sigsgaard henviser for eksempel til et studie fra Wuhan i Kina, hvor forskerne kunne finde coronavirussens arvemateriale (RNA) i luften på hospitalets intensiv-afdeling og i omklædningsrum.

»De kunne se, at aerosoler på helt ned til 1 mikrometer indeholdt virussens RNA. Så det indikerer, at virussen kan være luftbåren. Men problemet med studiet er, at de ikke dyrkede virussens RNA, så man ved ikke, om virussen var intakt og var i stand til at smitte,« siger Torben Sigsgaard.

I et lignende, upubliceret studie fra USA fandt forskerne også coronavirussens RNA i mere end halvdelen af alle luftprøver, som blev indsamlet nær COVID-19-patienter. Ingen af viruspartiklerne var tilsyneladende smitsomme, da de blev undersøgt i laboratoriet, men forskerne bag studiet vil alligevel ikke udelukke, at luftbåren smitte kan være mulig. 

Virus er ofte ødelagt

Fra undersøgelser af andre sygdomme ved vi dog, at virusbærende aerosoler, som vi udånder, ofte er ødelagte og ude af stand til at smitte andre. Det er nemlig langt fra alle virus og bakterier, som kan tåle at blive sendt ud af kroppen til det tørre miljø i luften omkring os. 

»De virale partikler i aerosolerne er ofte beskadigede. Et studie, der så på influenzavirus, fandt, at kun 0,1 procent af de virusser, vi udånder, er smitsomme,« påpeger professor Shelly Miller fra University of Colorado Boulder i en artikel på Forskerzonen.   

Det store ubesvarede spørgsmål er altså, om den nye coronavirus kan klare sig i luften uden at have store, tunge dråber omkring sig.

»Vi mangler stadig et godt og grundigt studie, som kan fastslå, om de mindste aerosoler, som udsendes af folk med COVID-19, indeholder levende og smitsomt virus,« siger Torben Sigsgaard, som for nyligt fik afslag på en ansøgning om penge til at lave et sådant eksperiment.

Hvad viser virkeligheden?

Men hvordan ser virkeligheden så ud?

Findes der eksempler på syge mennesker, som tilsyneladende har smittet andre gennem luften? Hvis man ser Danmark som et kæmpestort eksperiment ligner svaret et nej, lyder det fra professor Jens Lundgren.

»Hvis du ser på, hvordan det er gået med coronavirus i Danmark, så tyder det helt klart på, at der ikke foregår egentlig luftbåren smitte. Vi har bekæmpet virussen ved at gå ud fra, at den spredes ved dråbesmitte, og det har virket rigtig effektivt,« siger professor Jens Lundgren.

Professor Peter V. Nielsen påpeger imidlertid, at det er yderst svært at kende forskel på dråbesmitte og luftbåren smitte - og at et tiltag såsom at holde afstand på mindst 1-2 meter i høj grad også er med til at bekæmpe luftbåren smitte, så længe et lokale blot har god udluftning.

»Ved dråbesmitte vil dråberne falde til jorden inden for 1,5 meter, men ved luftbåren smitte vil aerosolerne blive fortyndet og spredt ud i rummet. Derfor vil det hjælpe på smittespredningen at holde afstand uanset om der er tale om dråbesmitte eller luftbåren smitte,« siger Peter V Nielsen, som blandt andet henviser til sin egen forskning på området, som er forklaret i illustrationen nedenfor.

»Så eksperimentelt set kan det være svært at kende forskel på dråbesmitte og luftbåren smitte. Hvis du måler luften 1,5 meter fra en patient og ikke finder viruspartikler, kan det både være fordi dråberne er faldet til jorden, eller fordi viruspartiklerne er blevet fortyndet og har spredt sig med luftstrømme. Det er ikke alle læger, som forstår forskellen,« tilføjer han.   

Tegningen/grafen til venstre viser, at større dråber (over 60 mikrometer) typisk falder til jorden indenfor 1,5 meter. Til højre viser grafen, at koncentrationen af luftbårne aerosoler falder kraftigt i løbet af de første 1,5 meter fra smittekilden, hvorefter en meget lav koncentration af aerosoler er til stede i lokalet. Derfor kan et tiltag såsom at holde 1-2 meters afstand også bekæmpe luftbåren smitte, mener Peter V. Nielsen. (Illustrationen stammer fra dette studie og er oversat/modificeret af VIdenskab.dk)

Derfor bliver en eventuel luftbåren smitte først rigtig kritisk, når vi befinder os i lokaler med dårlig udluftning, hvor virus kan ophobes i luften i lokalet, lyder det fra aerosolforskerne. 

Professor Peter V. Nielsen henviser til et upubliceret studie, som undersøger forholdene på en dårligt ventileret restaurant i Kina, hvor tre familier efter alt at dømme blev smittet 24. januar 2020.

Ud fra videoovervågning af situationen på restauranten, konkluderer forskerne, at virussen formentlig har spredt sig i restauranten via aerosoler - altså luftbåren spredning. Men studiet er som sagt upubliceret, og som du kan læse om i Videnskab.dk’s manifest, skal du altid læse upublicerede studier med ekstra kritiske briller. Peter V. Nielsen betegner imidlertid studiet som »seriøst og konklusionen sandsynlig.«

»Men selv om det er sandsynliggjort i meget høj grad, at der er sket luftbåren smitte, kan man jo ikke udelukke, at smittespredningen er opstået som en kombination af en meget hostende smittekilde og en tjener samt andre personer, der går forbi og transporterer dråber i slipstrømmen. Men det forekommer mig ret usandsynligt, når der er så mange smittede,« siger han og tilføjer:

»Det kan i hvert fald ikke bevises, at det ikke kan være luftbåren smitte.«

Kor-øvelsen i USA

Lancet-studie: Vi ved det ikke

Et stort nyligt studie i Lancet samler vores viden om coronavirus og konkluderer, at det »endnu ikke er blevet løst, hvorvidt SARS-CoV-2 (coronavirus, red.) spredes gennem aerosoler fra respiratoriske dråber.«

Forskerne henviser til, at nogle studier (her her og her) finder virussets RNA i luftprøver, mens andre ikke gør (her, her  og her)

Forskerne understreger, at blot fordi virussets RNA findes i luftprøver betyder det ikke nødvendigvis, at virusset er levende og i stand til at smitte.

Professor Arsen Melikov henviser til en anden anekdote, som har fået stor omtale i udenlandske og danske medier, hvor en enkelt COVID-19-ramt korsanger i USA tilsyneladende smittede mindst 32 andre medlemmer af koret under 2,5 timers korsang. Ud over de bekræftede syge, udviste 20 korsangere symptomer på COVID-19.

»Alle i koret vaskede hænder og holdt afstand på to meter. Alligevel blev rigtig mange smittede. Hvordan skal det kunne lade sig gøre, hvis der ikke forekommer luftbåren smitte?« spørger Arsen Melikov.

Epidemiolog og professor Lone Simonsen fremhæver også samme korsangs-episode som et eksempel på, at luftbåren smittespredning »må finde sted - i hvert fald i visse tilfælde.«

»Vi hører gang på gang på gang om tilfælde ligesom korøvelsen i USA, hvor der sker superspredning af coronavirus. Den eneste forklaring, jeg kan komme i tanke om, er, at virusset bliver aerosoliseret og dermed luftbårent,« siger Lone Simonsen, som er epidemiolog og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

»Men hvor vigtigt det er i forhold til den samlede smitte, det ved vi simpelthen ikke. Men det skulle ikke undre mig, at det er temmelig vigtigt,« tilføjer hun.

Forskelligt, hvor meget vi smitter

Det prestigefyldte National Academy of Sciences i USA er på linje med Lone Simonsen, Arsen Melikov, Peter V. Nielsen og Torben Sigsgaard på spørgsmålet om, hvorvidt den nye coronavirus - blandt forskere kaldet SARS-CoV-2 - kan spredes via små aerosoler og altså være luftbåren. 

»Selvom der kun findes begrænsede studier, som specifikt vedrører SARS-CoV-2, er resultaterne af de tilgængelige studier i overensstemmelse med, at der dannes aerosoler af virus ved normal vejrtrækning,« konkluderer National Academy of Sciences i en ekspertudtalelse om emnet.

National Academy of Sciences påpeger dog, at forskning viser, at det generelt er meget forskelligt fra person til person, hvor mange aerosoler vi udsender under normal vejrtrækning - og at det måske kan have betydning for, hvor smitsomme vi hver især er, når vi bliver ramt af COVID-19. 

Råd: Hold dig udenfor

Hvis du bliver nervøs ved tanken om, at coronavirus måske kan være luftbåren i visse tilfælde, lyder forskernes anbefaling samstemmende, at du opholder dig udenfor.

Her vil eventuelle luftbårne viruspartikler hurtigt blive spredt og fortyndet i luften - og risikoen for smitte ser ud til at være minimal, fortæller Peter V. Nielsen. 

»Mit råd er, at du endelig bare skal følge alle de spilleregler, som vi hele tiden har gjort. Hold afstand for at undgå dråbesmitte og husk håndhygiejnen. Men samtidig skal du også huske god ventilation og udluftning. Hvis du vil føle dig sikker, så ophold dig udenfor, når du skal mødes med andre,« siger han.

Hvad er forskellen? Luftbåren smitte vs. dråbesmitte

Dråbesmitte betyder, at en sygdom smitter via dråber, som udsendes, når vi nyser, hoster, taler m.m. 

Dråberne indeholder spyt, slim, snot, tis eller andre kropsvæsker, og samtidig indeholder de sygdomsfremkaldende partikler; altså virus eller bakterier.

Ved dråbesmitte opholder dråberne sig kun kortvarigt i luften (typisk få sekunder) før de falder til jorden. 

Dråberne spreder sig typisk op til 1,5 meter fra personen, som udsender dem. Ved nys eller host spredes dråberne dog over flere meter.

Luftbåren smitte optræder, når vi udsender mikroskopisk små dråber eller sygdomsfremkaldende partikler (begge dele kaldes også for aerosoler). Ligesom ved dråbesmitte udsendes aerosolerne, når vi nyser, hoster, taler, trækker vejret m.m..

De luftbårne aerosoler er så små, at de kan blive hængende i luften i mange minutter, timer eller dage. Dermed kan de også flyve med luftstrømme over større afstande.

Ifølge WHO skal en sygdom kunne smitte via dråber eller partikler som er mindre end 0,05 millimeter, hvis sygdommen skal betegnes som luftbåren. 

På sundhed.dk, som hører under de danske sundhedsmyndigheder, sættes grænsen ved 0,1 millimeter.

Den samme sygdom kan godt spredes både via dråbesmitte og luftbåren smitte. Ofte vil vi både producere luftbårne og ikke-luftbårne dråber, når vi hoster, nyser osv. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.