Lever vi virkelig længere i dag?

Drømmen om at leve længere og sundere er allestedsnærværende.

Forskere, influencere og rigmænd turnérer med idéen om, at mennesket har potentialet til at leve betydeligt længere, end vi gør i dag.

Argumentet bygger ofte på, at den forventede levealder er steget dramatisk de sidste 200 år. Men fortæller denne stigning virkelig noget om, hvor hurtigt vi ældes?

Eller er den højere levealder snarere drevet af fald i børnedødelighed, færre krigsdræbte og bedre behandling af en lang række sygdomme?

Forventet levealder er svær at sammenligne historiske data med

For at svare på det, skal vi forstå de tre måder, man måler levealder:

1. Forventet levealder for en nyfødt: Også kaldet middellevetiden og den mest anvendte metode. Den sammenfatter dødeligheden i hele befolkningen til ét gennemsnitligt forventet antal leveår.
2. Modal levealder: Alderen, hvor størstedelen af befolkningen forventes at dø. Dermed fjernes afvigere (tidlige dødsfald, eksempelvis fra børnedødelighed, krig og sygdom). Derfor er den modale levealder højere end middellevetiden, hvor alle dødsfald tæller med.
3. Maksimal levealder: Den ældste alder, nogen har nået

I moderne samfund refererer vi næsten altid til forventet levealder fra fødsel. En dansk pige født i år 2025 har eksempelvis en forventet levealder på 83,9 år, ifølge Danmarks Statistik (hvordan man beregner den, kan du også læse om hos Danmarks Statistik).

Dette gennemsnit er fint at fortolke på i dagens Danmark, hvor de fleste dødsfald ligger lige fordelt omkring gennemsnitslevealderen med få afvigere.

Men historiske data viser, hvor problematisk den forventede levealder kan være at fortolke og måle dagens forventede levealder op imod.

Fordi langt færre blev gamle for eksempelvis 150 år siden.

Lever svenskerne længere nu end i år 1900?

I tidligere perioder døde op til 20 procent af befolkningen før 20-årsalderen. Det trækker gennemsnittet, altså den forventede levealder, kraftigt ned.

Lad os se på Sverige i år 1900 (de ligner os og har bedre data):

Den forventede levealder i Sverige er her bare 57 år. Det tæller tilsyneladende for drømmen om, at vi kan leve markant længere.

Men fjerner man børnedødeligheden, stiger gennemsnittet til 65 år. Og modalalderen – altså den alder, hvor størstedelen af befolkningen dør – ligger faktisk på omkring 80 år allerede i år 1900 (se figur 1).

Set over tid stiger den forventede levealder altså markant i Sverige fra år 1900 til år 2000. Men det tal skjuler, at modallevealderen ’kun’ stiger fra 80 til 86 år (se figur 1).

Det betyder, at vores olde- og tiptip-oldeforældre levede næsten lige så længe, som vi gør i dag. I dag er der bare langt flere mennesker, der bliver gamle, fordi færre dør i barndommen eller af infektions-sygdomme.

Ligeledes viser historiske studier, at personer i det gamle Grækenland havde en medianalder på 68 år – ikke langt fra dagens medianalder i mange moderne lande.

Og data fra det victorianske England (sidste halvdel af 1800-tallet) tyder på, at hvis man fjernede børnedødelighed, var den forventede levealder 75 år.

Tegn på, der er en maksimal levealder

Den maksimale levealder giver yderligere perspektiv.

Fra år 1900 har rekorden for at være verdens ældste bevæget sig fra omkring 110 år til rekordalderen på 122 år (Jeanne Calment, 1997).

Siden 1997 har få nærmet sig rekorden; i skrivende stund ligger den højeste verificerede alder på 116 år. Det er højere end i år 1900, men ikke voldsomt meget højere.

Forskning tyder også på, at mennesket har nået noget, der ligner en biologisk begrænsning for maksimal levetid:

Artiklen ’Evidence for a limit to human lifespan’ i tidsskriftet Nature konkluderer, at vi sandsynligvis ikke skal forvente at leve mere end cirka 125 år.

De beskriver, hvordan den maksimale levealder har ramt et plateau siden 1990’erne og bruger en statistisk model til at udregne sandsynligheden for at overgå dette plateau.

Ifølge deres model er sandsynligheden for, at en person på Jorden vil opnå en alder højere end 125 under 0.01 procent i ethvert givent år.

Vi ældes med samme hast

Frem for at se på forventet-, modal- eller maksimal levealder kan vi også kigge på den såkaldte aldringsrate – altså hvor hurtigt vi ældes.

Sorterer vi sygdomme, ulykker og krig væk, kan man kigge på den biologiske aldring i befolkningsgrupper over tid og svare på, om vi ældes langsommere i dag end for 150 år siden?

Ny dansk forskning har brugt data fra Human Life-Table Database. De finder, at der ikke er bevis for en ændring i aldringsrate i en lang række befolkningsgrupper (se figur 2).

Alt dette peger på én klar konklusion: Vi lever ikke markant længere i dag, end mennesker gjorde for 100, 200 eller endda 2.000 år siden.

Det, der har ændret sig, er sandsynligheden for at nå en høj alder.

Medicinske fremskridt, hygiejne og effektiv sygdomsbekæmpelse betyder, at mange flere mennesker overlever barndommen og middelalderen.

Men selve hastigheden af biologisk aldring ser ud til at være relativt uændret.

Med andre ord: Mens vi i dag kan glæde os over, at flere når alderdommen, har vi ikke formået at ændre selve den biologiske hastighed, hvormed vi ældes.

Vil du høre mere fra Tobias Wang Bjerg, så er han én af to forskere bag videnskabsformidlingspodcasten ’1 ting af gangen’.