Solformørkelse: Hvad sker der egentlig i øjet, hvis man kigger på Solen?

Normalt kniber vi gluggerne sammen eller tager et par cool shades på, når sommersolen skinner.

Den 12. august er dét ikke nok.

Klokken 19.10 til 20.56 skal du i stedet ty til en helt anden slags glasøjne.

Dér glider Månen ind foran Solen og kommer til at dække op mod 85 procent af solskiven. En sjælden delvis solformørkelse rammer nemlig Danmark.

Men, hey! Det lyder da som naturens egne solbriller, der dér kommer os til undsætning?

Nej.

Der er tale om en fælde. Mørket fra Månen får i stedet dine øjne til at lukke endnu mere skadeligt sollys ind på nethinden. Hvordan dét kan være, vender vi tilbage til længere nede.

Indtil da skal du ud at have fat i ’ISO 12312-2’. Det er den internationale sikkerhedsstandard for solfiltre, der blokerer for skadelige lysstråler. Også kaldet: solformørkelsesbriller.

For selvfølgelig skal du kigge op. En så markant solformørkelse får vi nemlig først lov til at opleve igen i 2048.

Bruges som brændglas

Men hvad er det egentlig, der sker i øjet, hvis vi kigger op på Solen?

Det er et af de mange spørgsmål, som Videnskab.dk’s brevkasse, Spørg Videnskaben, har fået fra læsere, der ligesom os glæder sig til det sjældne himmelfænomen.

Som optakt til den delvise solformørkelse 12. august har vi bedt Yousif Subhi om at besvare jeres spørgsmål.

Yousif Subhi er professor i øjensygdomme ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet (SDU) og forskningsleder ved Afdeling for Øjensygdomme hos Sygehus Sønderjylland. Han ved alt om, hvad der sker i øjne, der møder Solens stråler.

Allerede nu kan vi afsløre, at der er tale om en ret avanceret ’teknologi’ inde i vores øjne. Desværre også en teknologi, der kan bruges som et brændglas mod sig selv.

Lokal forbrænding

Først skal vi forstå, hvad øjet egentlig er for noget. Det er et ’optisk system’, fortæller professoren, hvor hornhinden og linsen bøjer lyset og samler det i ét skarpt brændpunkt på nethinden.

Den centrale del af nethinden – det, vi kalder for makula – står for det skarpe syn, som vi bruger til læsning, ansigtsgenkendelse og generelt, når vi skal se detaljer.

»Når man kigger direkte mod Solen, virker øjet altså som et brændglas, der koncentrerer en meget stor energimængde på et få kvadratmillimeter stort område af den mest følsomme og mest funktionelt kritiske del af nethinden,« forklarer Yousif Subhi.

Konsekvensen af at kigge direkte mod Solen kan være skader på den centrale del af nethinden. En tilstand, som på lægesprog kaldes ’solar retinopati’. Skaden opstår, fortæller øjenprofessoren, fordi lyset driver kemiske reaktioner i nethindens sanseceller, fotoreceptorerne og i det underliggende væv, hvilket nedbryder cellerne.

Lysabsorptionen medfører desuden varmepåvirkning og størkning af vævet.

Med andre ord:

»Nethinden forbrændes lokalt,« forklarer Yousif Subhi.

Snydt af os selv

Så langt, så godt, æh ... skidt. For nu kommer det paradoksale, som gør Solen ekstra farlig at kigge op på den 12. august. Risikoen for skade stiger nemlig under en formørkelse. Det lyder måske selvmodsigende, men giver overraskende god mening.

Yousif Subhi forklarer:

»Når Månen dækker det meste af Solen, bliver himlen generelt mørkere, og pupillen udvider sig.«

Står man og stirrer på Solen, mens den smalle rand af Solen er synlig omkring Månen, skal man huske, at netop randen af Solen stadig er akkurat lige så intens som normalt. Også selvom midten af Solen er formørket.

»Den udvidede pupil lukker mere lys ind på nethinden. Det snyder folk, og derfor har solformørkelser givet flere tilfælde af solar retinopati,« forklarer Yousif Subhi.

Solar retinopati, som jo er skader på den centrale del af nethinden.

Læsere undrer sig

Men én ting er, hvad Solen gør ved øjnene under en solformørkelse. Noget andet er, hvad du selv kan gøre ved det?

Vi har allerede været inde på det: ISO 12312-2. I daglig tale kaldet solformørkelsesbriller. Helt nødvendigt udstyr, understreger Yousif Subhi, hvis du skal overvære det sjældne himmelfænomen.

Men er der egentlig forskel på solformørkelsesbriller? Beskytter de 100 procent? Hvor længe må man kigge? Kan svejsebriller bruges? Eller måske gamle negativer fra familiealbummet?

Vi har samlet fem skarpe spørgsmål fra vores læsere, så du kan blive klar til den 12. august uden at brænde glughullerne, de dybe skovsøer eller sjælens spejl.

Her kommer de:

Leif: Jeg skal se solformørkelsen i Spanien, hvor den er total. Er der forskel på de briller, der bruges til henholdsvis total og partiel solformørkelse?

Yousif Subhi:

»Nej, alle solformørkelsesbriller skal have solfiltre efter ISO 12312-2. Der er en forskel, men det er ikke brillerne. Forskellen ligger i anbefalingerne om, hvornår man må tage dem af. Kun ved total solformørkelse og kun i det korte øjeblik, hvor Solen er fuldstændigt afdækket, må man kigge med det blotte øje. Ved en partiel formørkelse, som den vi forventer i Danmark, er solskiven aldrig helt dækket, og brillerne skal derfor blive på under hele forløbet«.

Kim: Hvor længe kan øjnene tåle at kigge mod Solen med de rigtige briller på?

Yousif Subhi:

»Med ægte, ubeskadigede ISO 12312-2 solformørkelsesbriller kan man kigge i længere tid ad gangen. Filtret bringer sollyset ned på et sikkert niveau på tværs af UV-lys, synligt lys og infrarød belysning. Men filtret skal være ægte og komplet ubeskadiget (ingen ridser, revner eller huller). Brillerne må aldrig kombineres med en kikkert eller et teleskop uden dertil indrettet separat solfilter, da kikkerten vil have en samlende effekt på lyset, der så kan brænde hul i brillefilteret«.

Manja: Hvis man ikke har solformørkelsesbriller, er der så noget i hjemmet, man kan bruge til at kigge igennem?

Yousif Subhi:

»Desværre, der findes ikke noget i hjemmet, der er sikkert«.

Hans: Hvordan er solformørkelsesbriller opbygget, og kan de på nogen som helst måde minde om svejsebrillers funktion?

Yousif Subhi:

»Solformørkelsesbriller er lavet af en særlig kraftig mørk belægning, der kun slipper cirka 0,003 procent af lyset igennem. Det vil sige, at de udgør et ekstraordinært kraftigt filter. Svejseglas fungerer nogenlunde efter samme princip, men det almindelige svejseglas, der bruges til de fleste svejseopgaver, filtrerer ikke kraftigt nok og er derfor ikke en erstatning. Brug hellere en ISO 12312-2-certificeret solformørkelsesbrille«.

Lars: Giver disse briller garanti for at undgå øjenskader?

Yousif Subhi:

»Ægte, certificerede og ubeskadigede solformørkelsesbriller, der bruges korrekt, giver en meget høj beskyttelse. De er designet og testet netop til dette formål. Men garanti er et stærkt ord i lægevidenskab, særligt fordi beskyttelsen i praksis også afhænger af praktisk brug. Det holder ikke, hvis brillerne er forfalskede eller er uden ISO 12312-2-certificering, er beskadigede, bruges sammen med optiske instrumenter eller bruges forkert.«

Jens: Er det korrekt, at man kan bruge et stykke overbelyst negativ-film som sikkert solfilter til betragtning af solformørkelsen?

Yousif Subhi:

»Nej, det er en forældet og farlig myte. Rådet stammer fra dengang, man brugte fuldt eksponeret og fremkaldt sort-hvid film, der havde et lag metallisk sølv, som i princippet kan absorbere infrarødt lys. Men i dag holder det ikke, da negativ-film ikke indeholder metallisk sølv. Men selv ægte sølvbaseret negativ-film frarådes, fordi man ikke kan garantere en ensartet og tilstrækkelig lysfiltration. Så brug det ikke. Brug i stedet certificerede ISO 12312-2-solformørkelsesbriller.«

Vi siger tak til vores læsere for at stille spørgsmål. Der er to par solformørkelsesbriller på vej til alle jer, der har fået svar, så I kan nyde himmelshowet med nethinden i behold.

Også tak til Yousif Subhi for at gøre os klogere på, hvorfor vi ikke skal lade os forblænde af Solen.