Søvnløshed har formentlig plaget menneskeheden siden oldtiden, men i løbet af de seneste 20 år har forskere gjort fremskridt i deres forståelse af kronisk søvnmangel.
I dag er søvnmangel et af de mest udbredte rapporterede psykologiske problemer i Storbritannien, og omkring en tredjedel af den voksne befolkning i England rapporterer hyppige symptomer på søvnløshed.
\ Søvnproblemer i Danmark
Hver sjette dansker er hårdt ramt af søvnproblemer. Det fremgår af tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025.
I alt svarer 16,3 procent af voksne i Danmark, at de har været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage.
Heraf er der en større andel blandt kvinder (19,6 procent) end blandt mænd (12,9 procent).
Andelen blandt mænd falder overordnet set med stigende alder. Blandt kvinder er andelen størst i aldersgruppen 16-24 år og mindst i aldersgrupperne 65-74 år og 75 år eller derover.
Andelen, der har været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, falder med længere uddannelse, fra 21,2 procent blandt personer med grundskole som længst fuldførte uddannelse til 11,6 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.
Søvnløshed opstår sjældent alene, hvilket fører os til en af de største ændringer, forskere har foretaget i vores forståelse af kronisk søvnmangel:
Det store flertal af mennesker med søvnløshed har ofte også andre mentale og fysiske helbredstilstande, som diabetes, forhøjet blodtryk, kroniske smerter, skjoldbruskkirtelsygdom, mave-tarm-problemer, angst eller depression.
Historisk blev søvnløshed, der optrådte sammen med en anden sygdom eller lidelse, derfor kaldt 'sekundær søvnløshed'. Det betød, at søvnløshed blev betragtet som en konsekvens af disse andre underliggende tilstande.
Derfor forsøgte læger indtil for relativt nylig som regel ikke at behandle sekundær søvnløshed.
Søvnløshed kan være en selvstændig lidelse
Men i begyndelsen af 2000'erne begyndte både forskning og klinisk praksis at foreslå, at denne tilgang var forkert.
Forskere hævdede, at søvnløshed kan gå forud for eller vare længe efter en primær lidelse.
Det var et stort fremskridt, at denne skelnen mellem primær og sekundær søvnløshed blev opgivet, da man på denne måde anerkendte, at søvnløshed ofte er en selvstændig lidelse, som kræver sin egen behandling.
Forskere har desuden samlet stærk evidens for, at det faktisk kan føre til forbedringer i andre helbredstilstande, hvis patienterne får hjælp til deres søvnproblemer.
Lidelser som kroniske smerter, kronisk hjertesvigt, depression, psykose, alkoholafhængighed, bipolar lidelse og PTSD kan alle forbedres hos patienter, hvis de tager hånd om deres søvnproblemer.
Hvem bliver ramt af søvnløshed?
I løbet af de seneste 20 år har vi fået mere solide og internationale data, der viser, hvor udbredt søvnløshed er.
Søvnløshed påvirker næsten alle, selvom kvinder, ældre og personer med lavere socioøkonomisk status er mere sårbare.
Disse grupper oplever en kombination af biologiske, psykologiske og sociale risikofaktorer, som gør dem udsatte for længerevarende søvnforstyrrelser.
For eksempel oplever kvinder ofte akutte hormonelle udsving, graviditet og fødsel, amning, overgangsalder, vold i hjemmet, omsorgsroller samt en højere forekomst af depression og angst – alt sammen noget, der kan føre til større risiko for længerevarende søvnforstyrrelser.
En række aktuelle udfordringer i forskningen i søvnløshed omfatter behovet for at forstå de forskellige typer af søvnløshedssymptomer og deres sammenhæng med helbreds- og præstationsrisici.
For eksempel er der evidens for, at vanskeligheder med at falde i søvn (i modsætning til problemer med at forblive sovende eller at vågne for tidligt om morgenen) er forbundet med en øget risiko for depression.
Tilsvarende har forskere stadig spørgsmål om ændringer i for eksempel hjerneaktivitet, hjertefrekvens eller stresshormoner, der ledsager søvnløshed. Ligesom ved alle andre psykiske lidelser har vi endnu ikke fundet biomarkører (såsom spor i blodprøver, proteiner eller genfejl, red.) for søvnløshed.
Bliv ikke liggende i sengen
Forskningen har dog hjulpet os med at forstå nogle af de ting, man kan gøre, for at forhindre at episoder med søvnløshed udvikler sig til kronisk søvnløshed, som er sværere at behandle.
Hvis patienten i mere end tre måneder har symptomer på søvnløshed de fleste nætter, kan diagnosen søvnløshedslidelse eller kronisk søvnløshed stilles.
En af de mest almindelige og skadelige vaner, der udvikler sig i perioder med søvnløshed, er at blive liggende i sengen og forsøge at falde i søvn.
Forskere har erfaret, at det at ligge vågen i sengen fører til vedvarende kognitiv aktivering og med tiden lærer hjernen at holde op med at forbinde sengen med det at sove.
Hvis du derfor ikke kan sove om natten, så stå op, og lav noget andet, der er engagerende, men beroligende:
- læs
- skriv en liste til den følgende dag
- lyt til rolig musik
- eller lav nogle åndedrætsøvelser
Når du igen føler dig søvnig, kan du gå tilbage i seng. Hvis du er træt den følgende dag, er en velplaceret kort lur i løbet af eftermiddagen i orden, dog højst 20 minutter.
Man skal dog være varsom med at sove om dagen, da det kan mindske søvnigheden om natten og gøre det endnu sværere at falde i søvn.
Effektive og anbefalede behandlingsformer
For dem, der kæmper med søvnløshed, findes der effektive og anbefalede behandlingsformer.
Historien om de markante ændringer fra sekundær søvnløshed til søvnløshedslidelse vidner om betydningen af klinisk diagnosticering som en vej til behandling.
Kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed (CBTI) er en række teknikker, der er udviklet til at maksimere søvnigheden ved sengetid. Den indebærer strukturerede trin, som har til formål at ændre adfærd og mentale processer.
En række faktorer kan forudsige behandlingens succes: kortere varighed af søvnløshedssymptomer (år snarere end årtier), mindre depression eller smerte og mere positive forventninger til CBTI.
CBTI er som regel effektiv på tværs af alle grupper af patienter med søvnløshed.
På trods er det kun en meget lille andel af personer med søvnløshedssymptomer, der søger lægehjælp. Mange betragter symptomerne som trivielle eller håndterbare eller er måske ikke bevidste om deres muligheder.
Manglende opsøgelse kan også skyldes, at der ikke er adgang til behandlingsmuligheder.
CBTI er stadig i vid udstrækning utilgængelig i klinisk praksis, primært på grund af lægers manglende kendskab til behandlingsprogrammet og begrænsede ressourcer.
Hvad med sovemedicin?
De manglende behandlingsmuligheder skubber patienterne i retning af sovemedicin, som ikke er en holdbar langsigtet løsning.
Sovepiller er forbundet med betydelige kognitive og motoriske bivirkninger, øget risiko for fald, afhængighed, tolerans og abstinenssymptomer samt træthed i dagtimerne, svimmelhed og hovedpine.
Den eneste virkelig 'nye' klasse af sovepiller er de såkaldte dobbelte orexinreceptorantagonister (DORA’er), som i mange henseender har vist en bedre sikkerhedsprofil end traditionelle sovemidler, især når det gælder afhængighed.
Men DORA'er er ikke uden risiko, og de er heller ikke 'milde' præparater. De er relativt nye på markedet og blev først godkendt i Storbritannien i 2022. Derfor mangler vi langtidsdata til at vurdere deres sikkerhed ved langvarig brug hos personer med søvnløshed.
Et godt alternativ er online, selvstyret CBTI via platforme som 'Sleepful', som er gratis at tilgå.
Vi har gjort store fremskridt inden for søvnmedicin de sidste 20 år for mennesker med søvnløshed.
Nu handler det om at realisere potentialet i disse markante fremskridt ved at tilbyde den rette hjælp til dem, der frustreret vender og drejer sig nat efter nat.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
