Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

En lillebitte ubuden gæst har i disse uger sat samfundet i stå og vendt op og ned på vores hverdag.

Den nye corona-‘gæst’ er yderst smitsom, og du har sikkert allerede hørt, at ny coronavirus smitter gennem dråber, som bliver udsendt, når vi nyser, hoster, taler og lignende.

Men herudover ser der ud til at herske lidt forvirring. I hvert fald blandt nogle af vores læsere, som har stillet en række spørgsmål om, hvordan ny coronavirus kan smitte.

I denne artikel har vi samlet og besvaret nogle af jeres typiske spørgsmål i samarbejde med to forskere:

Du kan klikke herunder for at springe frem til det spørgsmål, du vil have svar på.

• Hvor mange viruspartikler skal der til for at gøre mig syg?
• Hvordan påvirker antallet af viruspartikler sygdommens forløb?
• Hvorfor skal jeg holde mig to meter væk - og er jeg sikker på to meters afstand?
• Kan ny coronavirus smitte gennem mad?
• Kan det smitte ved sex?
• Kan jeg undgå at blive syg, hvis jeg har rørt ved viruspartikler?
• Hvor længe er en genstand smitsom, hvis en syg person har rørt den?
• Kan mit kæledyr smitte mig med ny coronavirus?
• Kan jeg smitte mit kæledyr med ny coronavirus?

Hvor mange viruspartikler skal der til for at gøre mig syg?

Det er stadig uvist, hvor mange viruspartikler du skal i kontakt med, før du bliver smittet og syg af ny coronavirus.

»Statistisk set skal der altid et vist antal viruspartikler til, før du bliver inficeret og syg. Men vi kender ikke det specifikke antal for ny coronavirus endnu,« siger Per Brøndsted Höllsberg, som er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Mæslingevirus er en af de mest smitsomme virusser, vi kender, og når det gælder mæslinger, skal der kun skal få viruspartikler til at gøre dig syg, tilføjer professor Jan Pravsgaard Christensen.

»Man estimerer, at der kun skal omkring 10 viruspartikler til at starte en mæslingeinfektion. Mæslinger smitter også ved, at man inhalerer partiklerne,« siger Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

Et nys kan indeholde millioner af viruspartikler, men som sagt er det ukendt, præcis hvor mange partikler der skal til, før man bliver smittet og syg af ny coronavirus.

»Men virusset er meget smitsomt, så jeg kunne forestille mig, at der ikke skal så forfærdelig mange viruspartikler til, før det er nok til at gøre dig syg,« siger Per Brøndsted Höllsberg.

Jan Pravsgaard Christensen er enig og henviser til, at et nyt studie indikerer, at ny coronavirus binder sig meget effektivt til vores celler.

»Jo bedre en virus binder sig til vores celler, des færre viruspartikler skal der til for at starte infektionen. Så det indikerer også, at der nok ikke skal så mange viruspartikler til at igangsætte infektion med ny coronavirus,« siger han.

Hvordan påvirker antallet af viruspartikler sygdommens forløb?

Forskerne ved endnu ikke præcist, hvordan mængden af viruspartikler, som du eksponeres for, påvirker udviklingen af sygdommen COVID-19.

Da en tilsyneladende rask, ung kinesisk læge døde af COVID-19 i februar, lød en af de hypoteser, som blev fremført i medierne, at det måske skyldtes, at han var blevet udsat for store mængder af ny coronavirus.

Den 33-årige Li Wenliang var nemlig blandt de første, der alarmerede de kinesiske myndigheder om udbruddet af coronavirus i Wuhan.

»Han er formentlig blevet massivt eksponeret for coronavirus, hvis han har behandlet meget smitsomme patienter. Men det er ren gætværk, om det var derfor, han døde. Han kan også have haft skavanker, som gjorde ham til en mere sårbar person,« siger Per Brøndsted Höllsberg.

Mængden af viruspartikler, som du eksponeres for - også kaldet virus-load - har imidlertid betydning for, hvor hurtigt infektionen kommer i gang, tilføjer han.

»Hvis du kun får et lille virus-load, tager det formentlig længere tid, før du bliver syg, end hvis du har fået et stort virus-load. Men når du først er blevet syg, bliver der produceret en masse ny virus i dine celler. Så jeg er ikke sikker på, om dit oprindelige virusload er en afgørende faktor for, hvordan du klarer dig igennem sygdommen. Det ved vi simpelthen ikke nok om endnu,« siger Per Brøndsted Höllsberg.

Forskning i virussygdommene mæslinger, skoldkopper og polio indikerer, at intensiv udsættelse for smitte - altså en stor virusload - kan forværre sygdommen.

Der findes ingen dokumentation for, at det samme gælder for COVID-19, men tre danske professorer mener, at det måske kan være tilfældet. I et opråb bragt på Videnskab.dk argumenterer de for, at smittede personer bør isoleres fra resten af husstanden - ud fra et forsigtighedsprincip.

Læs mere i artiklen: Danske forskere i opråb: Hold dig langt væk fra smittede familiemedlemmer.

Smittefare: Er du helt sikker, når du er to meter væk?

Du har sikkert hørt myndighederne anbefale, at du skal holde dig 1-2 meter væk fra andre for at minimere risikoen for smitte. Nye foranstaltninger i supermarkeder skal også sørge for, at vi ikke stiller os for tæt på hinanden i køen til kassen. Men hvorfor lige 1-2 meter?

»Den anbefaling bunder i viden, som vi har fra influenzaepidemier. Man har lavet forsøg, hvor folk står og nyser, og undersøgt, hvor langt dråberne flyver. De fleste dråber er så store, at de ikke kan rejse to meter hen til den næste person. De falder til jorden,« siger professor Jan Pravsgaard Christensen.

Han understreger, at der ikke er tale om en eksakt videnskab, som betyder, at du er fuldstændig sikret, hvis du holder dig 1-2 meter fra andre mennesker.

Et eksperiment, som er beskrevet i New England Journal of Medicine, indikerer, at ny coronavirus under visse omstændigheder kan blive hængende som fine viruspartikler i luften i op til tre timer. Men det er imidlertid ikke særlig sandsynligt eller dokumenteret, at du kan blive smittet på den måde, påpeger professor Jan Pravsgaard Christensen.

»Det er muligt, at små viruspartikler kan blive hængende lidt i luften, så den næste person kan inhalere dem og blive smittet. Men antallet af viruspartikler falder eksponentielt med afstanden til den smittede person, så risikoen er lille, hvis du er mere end to meter væk,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Kan ny coronavirus smitte gennem mad?

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, holder øje med situationen og den videnskabelige litteratur, og her lyder konklusionen:

»Der er i øjeblikket ingen evidens for, at mad er en sandsynlig kilde eller rute til smitteoverførsel af virusset.«

Professor Jan Pravsgaard Christensen forklarer, at ny coronavirus efter alt at dømme ikke kan smitte dig gennem fødevarer, fordi virusset skal ned gennem luftvejene for at gøre dig syg.

»Hvis viruspartiklerne sidder på din mad og ryger med ned i mavesækken, vil de blive ødelagt af mavesyre, og så kan de ikke gøre dig syg,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis du spiser et salatblad, som en syg person har hostet ud over, kan du teoretisk set godt blive syg: For eksempel, hvis du får viruspartikler fra salatbladet på hænderne, og derefter rører dig selv i næse, mund eller øjne.

»Virusset skal ned i lungerne for at gøre dig syg. Hvis du tygger på et salatblad, som er inficeret med virus, og samtidig kommer til at trække vejret, kan man selvfølgelig ikke udelukke, at du kommer til at inhalere en viruspartikel fra salatbladet. Men det er lidet sandsynligt,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer - altså stegt eller kogt - bliver virus desuden uskadeliggjort.

Kan ny coronavirus smitte ved sex?

Indtil videre er der ikke nogen dokumentation for, at ny coronavirus kan overføres seksuelt. Men rent praktisk vil der alligevel være stor smittefare ved et samleje, fordi du kommer helt tæt på et andet menneske, påpeger Jan Pravsgaard Christensen.

»Jeg kender ingen studier, som peger på, at ny coronavirus kan smitte direkte via sex. Jeg tør ikke udelukke det, men umiddelbart tror jeg ikke, det er tilfældet. Så hvis man bliver smittet i forbindelse med sex, er det nok nærmere, fordi man kysser og bytter mundvand,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

I en artikel i The Guardian påpeger tre forskere ligeledes, at der ikke er tegn på, at ny coronavirus kan overføres seksuelt. Men ligesom Jan Pravsgaard Christensen understreger de, at sex vil være forbundet med stor smittefare, fordi du er tæt på et andet menneske og kan overføre sygdommen via dit spyt - eller ved at hoste, nyse eller røre din partner med virusinficerede hænder.

»Der er også evidens for oral-fækal overførsel af COVID-19, og det kan måske betyde, at analingus (kontakt mellem mund og anus) kan indebære en risiko for infektion,« udtaler Carlos E Rodríguez-Díaz, professor ved Institut for folkesundhed ved George Washington University til The Guardian.

Et lille studie indikerer netop, at ny coronavirus kan findes i afføring, mens forskerne ikke fandt viruspartikler i COVID-19-patienters urin (72 urinprøver blev testet).

Det er endnu uvist, om viruspartiker fra ny coronavirus kan spores i eksempelvis sæd.

Kan jeg undgå at blive syg, hvis jeg har rørt ved viruspartikler?

Forskerne fortæller, at du ikke bliver syg, hvis du udelukkende har fået viruspartikler på huden, for eksempel på hænderne, halsen eller fødderne.

Virus skal ind i kroppen gennem dine slimhinder - typisk din mund, næse eller øjne - for at inficere dig.

»Så længe du kun har virus på hænderne bliver du ikke syg. Problemet er, at vi hele tiden gnider os i øjnene, næsen eller fører hænderne op til munden. Ofte uden at tænke over det,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Et lille, australsk studie tyder på, vi i gennemsnittet rører os selv i ansigtet 23 gange i timen.

Men altså: Hvis du når at vaske hænderne grundigt eller fjerne virus med håndsprit, inden du fører hænderne op til ansigtet, kan du undgå at blive syg.

Hvor længe er en genstand smitsom, hvis en syg person har rørt den?

Det er muligt at blive smittet med ny coronavirus, hvis du rører ved en genstand eller en overflade, som en syg person har været i kontakt med.

»Den primære smittekilde er direkte kontakt mellem mennesker. Men virus kan også smitte indirekte ved, at du rører ved et dørhåndtag eller en anden overflade, som er blevet inficeret, fordi en smittet person har rørt eller hostet ud over den,« siger professor Jan Pravsgaard Christensen.

Det er uvist, præcist hvor længe coronavirus kan overleve på overflader - det afhænger både af temperatur, luftfugtighed og andre faktorer.

I et amerikansk studie, som netop er trykt i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Du kan læse om, hvordan du rengør overflader, tøj og madvarer, i artiklen: Praktiske råd: Hvordan håndterer jeg rengøring, madlavning, tøjvask og indkøb under corona-krisen?

Studier af andre typer af coronavirus – SARS og MERS hører for eksempel også under familien af coronavirusser – viser lignende resultater.

»Studier indikerer, at coronavirusser (herunder foreløbig information om COVID-19-virus) kan overleve på overflader i få timer eller op til flere dage,« oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Kan mit kæledyr smitte mig med ny coronavirus?

Historien gik verden rundt, da en hund og dens ejer i Hongkong begge blev testet positiv for ny coronavirus.

Ifølge flere medier er hunden nu død. Dødsårsagen er ukendt, men eftersom hunden var 17 år gammel og havde andre sygdomme, er det sandsynligt, at det ikke var coronavirus, som slog hunden ihjel, skriver South China Morning Post.

Men bør du alligevel være nervøs for, om dit kæledyr kan smitte dig med ny coronavirus?

Efter alt at dømme er svaret nej, lyder det fra professor Per Brøndsted Höllsberg.

»Der er mig bekendt ikke dokumenterede tilfælde af, at en hund eller en kat har smittet andre dyr eller mennesker med det nye coronavirus. Det vil således være meget usandsynligt at pådrage sig det nye coronavirus ved at klappe sit kæledyr,« lyder det fra Per Brøndsted Höllsberg.

Per Brøndsted Höllsberg understreger dog, at der er begrænset viden på området.

»Hunde og katte kan sagtens få coronavirusinfektioner, men det er typisk en anden underfamilie af coronavirus end den nye coronavirus,« siger han.

Hvis en smittet person har nyst eller hostet på pelsen af dit kæledyr - og du derefter klapper dyret og fører hænderne op til ansigtet - er det dog teoretisk set muligt, at blive smittet indirekte fra dit kæledyr.

Kan jeg smitte mit kæledyr med ny coronavirus?

Selvom eksemplet fra Hongkong kan indikere, at ejeren havde smittet hunden med ny coronavirus, er der fortsat stor usikkerhed på området.

Dyrlæge og forsker ved Cambridge University, Sarah L. Caddy, påpeger, at det er uvist, hvorvidt hunden i Hongkong reelt var syg med COVID-19.

»En positiv test for coronavirus i denne hund betyder blot, at et lille stykke af det virale genom (genetisk materiale fra virusset, red.) blev fundet i prøven,« skriver hun i en artikel på The conversation.

Hun tilføjer, at selvom testen på hunden var svagt positiv for ny coronavirus, er det usikkert, om virusset var i stand til at kopiere og dele sig i hunden - eller om hunden blot havde slikket på en inficeret overflade i hjemmet og derfor viste tegn på ny coronavirus i prøven.

Så hvordan forholder du dig, hvis du selv er smittet med ny coronavirus og er nervøs for at komme til at smitte dit kæledyr?

Her lyder det rådet, at du ud fra et forsigtighedsprincip hellere bør tage afstand fra dit kæledyr.

»Med hensyn til om, man kan smitte sit kæledyr, ved man det heller ikke,« siger Per Brøndsted Höllsberg.

»Men man skal huske på, at det nye coronavirus kommer fra et dyr – selvom vi endnu ikke har klarhed over hvilket – og derfor har det amerikanske ‘Centers for Disease Control and Prevention’ anbefalet, at man undgår tæt kontakt med sine kæledyr, såfremt man føler sig syg, eller hvis man ved, at man er smittet med det nye coronavirus.«

Send os dine spørgsmål

Hvis du selv har spørgsmål til ny coronavirus - eller til noget helt andet - så send os dit spørgsmål på email-adressen sv@videnskab.dk.

Du kan også dykke ned i svarene, som blev givet, da vores læsere stillede spørgsmål om coronavirus til to kompetente forskere i to forskellige livechats her på Videnskab.dk:

• Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?
• Corona: Er jeg mindre udsat, hvis jeg trækker halstørklædet op, og hvornår kan vi teste, om man har været smittet?

Hvis du vil have mere detaljeret viden om, hvordan ny coronavirus kan smitte, så læs vores artikel Skridt for skridt: Sådan smitter ny coronavirus.