1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning

Bemærk, at artiklen er fra maj 2020.

Vi kan lige så godt være ærlige fra starten: Forskningen har endnu ikke noget klart og entydigt svar på, hvor langt du skal bevæge dig væk fra en coronaramt person for at være sikker på ikke at blive smittet.

Spørgsmålet er til debat, fordi Sundhedsstyrelsen netop har udsendt nye retningslinjer, som siger, at der skal være »mindst 1 meters afstand mellem personer i det offentlige rum.«

Dermed er der slækket en smule på myndighedernes anbefaling, som tidligere lød, at der skulle være mindst 2 meters afstand.

»Vi mangler gode studier, som viser, hvordan ny coronavirus smitter, men jeg mener ikke, at der er videnskabeligt belæg for at nedjustere anbefalingerne fra to til én meter,« siger professor Torben Sigsgaard, som er læge og forsker i indeklima og indendørs smittespredning ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Virker mundbind? Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar

Ikke sikker på 1 meter

Kritikken får opbakning fra flere andre forskere, som påpeger, at der fortsat er store huller i vores viden om, hvordan - og over hvor store afstande - ny coronavirus kan overføres mellem mennesker.

»Der kan være nogle gode praktiske grunde til at sætte grænsen ned til en meter, for det kan gøre det nemmere at håndtere situationen, for eksempel i skoler og børnehaver. Men du kan stadig blive smittet på en meters afstand. Selv på flere meters afstand kan du stadig blive ramt af dråber fra et nys,« siger professor emeritus Peter V. Nielsen, som gennem flere årtier har forsket i, hvordan dråber og smittebærende partikler kan brede sig gennem rummet.

Afhænger af ventilation

Spørgsmålet om, hvor langt smittebærende dråber kan rejse gennem luften, afhænger i høj grad af ventilationen i rummet - og hvorvidt vinden eller luftstrømmene i et rum fører viruspartiklerne fra smittesprederen i retning af andre mennesker, lyder det samstemmende fra forskerne.

»Der findes endnu ingen studier, som viser, hvilken afstand der sker smittespredning specifikt for COVID-19. Men ud fra hvad vi generelt ved om, hvordan dråber og viruspartikler bevæger sig gennem rummet, mener jeg ikke, at anbefalingen om én meters afstand beskytter befolkningen i tilstrækkelig grad,« siger professor og civilingeniør Arsen Melikov, som forsker i indeklima og smittespredning ved Danmarks Tekniske Universitet.

Afhænger af størrelse

Forskerne forklarer, at spørgsmålet om, hvor langt en smittebærende dråbe kan flyve gennem luften, i høj grad afhænger af, hvor stor dråben er, og med hvilken hastighed den bevæger sig.

Lidt banalt kan det sammenlignes med at kaste en sten - jo tungere stenen er, des større kraft og hastighed skal der til for, at stenen flyver langt gennem luften, før den lander på jorden.

»Jo større dråberne er, des hurtigere vil de falde til jorden. Langt de fleste dråber, vi udsender, når vi ånder og taler, falder ned på jorden indenfor 1-1,5 meter, men det er forskelligt fra person til person. Hvis du råber eller taler hårdt kan dråberne måske godt flyve længere end 1,5 meter, og hvis du nyser eller hoster, kan de flyve meget længere,« siger Arsen Melikov.

Nys spredes op til 8 meter

I et nyt studie argumenterer den amerikanske forsker Lydia Bourouiba for, at vi kan nyse og hoste med så stor kraft, at der udsendes både dråber og småpartikler (aerosoler), der kan rejse over afstande på op til otte meter.

Du kan se, hvordan dråber og partikler spreder sig fra et nys i animationen herunder, som stammer fra Lydia Bourouibas studie. Studiet er ikke lavet specifikt på ny coronavirus, men i studiet argumenterer hun for, at det potentielt set har betydning for afstandsanbefalinger under den nuværende coronapandemi.

»Resultatet svarer meget godt til, hvad mine og andre studier viser. Dråber fra et nys kan flyve langt gennem luften. Men det er selvfølgelig også derfor, at man anbefaler at nyse og hoste i ærmet, så man får stoppet den voldsomste spredning,« siger Peter V. Nielsen fra Aalborg Universitet.

Masker?

Professor Arsen Melikov påpeger imidlertid, at det ikke er altid, man kan nå at standse spredningen af dråber fra et nys eller et host ved at holde ærmet op for munden.

»Jeg synes, det er ekstra bekymrende, at de danske myndigheder sætter afstanden ned til en meter, fordi vi i Danmark ikke anbefaler folk at gå med en maske,« siger han.

Debatten om, hvorvidt masker kan beskytte mod COVID-19, kan du læse mere om i artiklen Dansk forsøg med mundbind på vej: »Måske kommer vi til at ændre anbefalinger«.

Stopper typisk før 1,5 meter

Selvom dråber fra nys og host potentielt kan rejse flere meter gennem luften, beroliger forskerne med, at langt de fleste dråber, som udsendes, når vi taler eller udånder, vil falde til jorden indenfor 1-2 meters afstand.

I grafikken herunder, som er lavet af Arsen Melikov og bygger på data fra flere studier og laboratorieeksperimenter, kan du se, at risikoen for at blive smittet med luftbårne dråber falder drastisk efter 1,5 meter, forklarer han.

»Men igen afhænger det selvfølgelig også af, hvor kraftigt du taler eller udånder. Luftstrømmenes retning, temperaturen og luftfugtigheden i rummet spiller også en rolle,« påpeger Arsen Melikov.

Længde for nys, host og ånde

I den videnskabelige litteratur kan man finde en lang række fysik-modeller og eksperimenter, som beregner, hvor langt dråber kan bevæge sig under forskellige omstændigheder.

Eksempelvis regner et kinesisk studie fra 2007 på en række forskellige scenarier for luftfugtighed, dråbestørrelse, mund-størrelse med mere.

Den samlede konklusion i studiet lyder, at »store dråber bliver båret mere end 6 meter væk, når luften udsendes med en hastighed på 50 meter i sekundet (nys), mere end 2 meter væk ved en hastighed på 10 meter i sekundet (host) og mindre end 1 meter væk ved en hastighed på 1 meter i sekundet (vejrtrækning).«

Forskellige anbefalinger

Det europæiske smitteagentur (ECDC) anbefaler fortsat, at vi skal holde en afstand på mindst to meter i det offentlige rum, hvilket er på linje med anbefalingen fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC).

Fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lyder anbefalingen derimod mindst én meter - ligesom i Sundhedsstyrelsens seneste udmelding.

I Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder det, at den bygger på »en samlet vurdering af den foreliggende dokumentation, internationale anbefalinger og erfaringer samt pragmatiske overvejelser om bæredygtighed og proportionalitet.«

Videnskab.dk har forsøgt at få svar på, hvilken »foreliggende dokumentation« Sundhedsstyrelsen har brugt i sin vurdering, foreløbigt uden at få svar.

Forsøg i 1930'erne

I flere internationale medier forlyder det, at WHO’s anbefaling om en afstand på mindst én meter oprindeligt bygger på studier udført af William Wells, en Harvard-forsker, som studerede tuberkulose i 1930’erne.

Han konkluderede, at dråber, som udsendes, når vi ånder, hoster eller nyser, har tendens til at lande inden for en afstand af en meter fra stedet, hvor de blev udsendt.

Wells studier er flittigt refereret i den videnskabelige litteratur om dråbesmitte, og indtil videre er der altså tilsyneladende ikke kommet afgørende nye eksperimenter på banen, som har overbevist WHO om, at 1-meters anbefalingen skal ændres.

For selvom gentagne laboratorieforsøg viser, at dråber og viruspartikler kan flyve over større afstande, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at enhver sygdom også smitter over større afstande ude i virkeligheden.

»Større dråber vil potentielt kunne indeholde flere viruspartikler, men de vil også falde hurtigere til jorden,« påpeger Peter V. Nielsen.

»Selvom jeg er overbevist om, at coronavirus godt kan smitte over større afstande end 1-2 meter, så må man jo sige, at tiltagene indtil nu har været meget effektive. Det ser ud til, at det har en god virkning at holde mindst to meters afstand, som vi har gjort indtil nu, så det er nok mere sjældent at blive smittet over større afstande.«

En dråbe gør dig ikke altid syg

Hvis du blot bliver ramt af en dråbe med viruspartikler på din frakke, får du heller ikke nødvendigvis COVID-19.

Viruspartiklerne skal for det første lykkes med at nå frem til dine slimhinder i næse, mund eller øjne for at gøre dig syg - det kan du læse mere om i artiklen Skridt for skridt: Sådan smitter ny coronavirus.

Og for det andet skal du blive ramt af tilstrækkeligt med smitsomme viruspartikler for, at angrebet kan føre til sygdom.

»De virale partikler i aerosolerne (de mikroskopiske dråber vi udsender, red.) er ofte beskadigede. Et studie, der så på influenzavirus, fandt, at kun 0,1 procent af de virusser, vi udånder, er smitsomme,« påpeger professor Shelly Miller fra University of Colorado Boulder i en artikel på Forskerzonen.

Indtil videre mangler vi fortsat viden om, hvor mange viruspartikler der skal til for at gøre os syge med COVID-19, ligesom forskerne efterspørger større viden om, hvor levedygtige og smitsomme viruspartiklerne er, når de flyver rundt i luften.

Smitte på et fly

Under SARS-pandemien i 2003 kom der flere eksempler frem, som indikerede, at SARS-virussen - der er i familie med den nye coronavirus - kunne smitte over afstande, som var større end WHO’s anbefaling på én meter.

Forskerne undersøgte eksempelvis smittespredning på fly og konkluderede, at en enkelt flypassager med SARS havde spredt sygdommen til 8 ud af de 23 personer, som sad på de tre sæderækker foran ham.

Forskerne noterede i deres studie i New England Journal of Medicine, at størstedelen af de otte smittede flypassagerer sad mere end de anbefalede én meter væk fra smittekilden.

Sundhedstyrelsen: Flere hensyn

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder det da også, at der skal holdes »mindst to meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn.«

Et særligt hensyn kan for eksempel være besøg på plejehjem, besøg hos personer i risikogruppe, eller hvis man udfører »aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, f.eks. sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse,« skriver Sundhedsstyrelsen i sin seneste anbefaling.

Videnskab.dk har forsøgt at få yderligere kommentarer fra Sundhedsstyrelsen uden held, men over for DR fortæller Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at der ligger faglig dokumentation bag ændringen i afstandsanbefalingerne.

Desuden har han stor tiltro til danskerne, som har udvist »en kæmpestor ansvarlighed«.

»Vi skal hele tiden finde balancen mellem, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt, hvor vi skal tage nogle relevante forsigtighedsprincipper, samtidig med at vores anbefalinger og krav også er bæredygtige og holdbare på lang sigt, fordi vi nok må erkende, at den her COVID-19-sygdom er kommet for at blive,« siger Søren Brostrøm til DR.

Luftbåren smitte?

I Sundhedsstyrelsens og WHO’s officielle udmeldinger lyder det, at ny coronavirus smitter via dråber fra eksempelvis tale, host og nys og via indirekte kontakt - altså hvis du for eksempel rører ved et dørhåndtag, som en smittet person tidligere har hostet på og efterfølgende rører dig selv i ansigtet.

Flere forskere begynder imidlertid at have mistanke om, at ny coronavirus også kan være luftbåren og dermed smitte via bittesmå partikler (aerosoler), som kan blive hængende i luften i længere tid - modsat dråberne som hurtigt falder til jorden.

»Hvis ny coronavirus er luftbåren, så er det irrelevant at diskutere en afstand på én eller to meter. Så kan den smitte over helt andre afstande, og du kan jo blive smittet af personer, som har været i et rum, før du gik derind,« siger Torben Sigsgaard.

Det kan du læse mere om i artiklen Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske partikler og i en kommende artikel på Videnskab.dk.

\ Læs mere

Kan coronavirus være luftbåren? 

\ Læs mere

COVID-19 kan spredes gennem luften, anerkender danske og amerikanske myndigheder