COVID-19 blev opdaget i midten af december 2019, som følge af at indbyggere i den kinesiske by Wuhan blev smittet med en hidtil ukendt lungesygdom.
COVID-19 kan således snart fejre ½ års fødselsdag, og selvom den har været på alles læber, er det fortsat en meget ny sygdom, og mange spørgsmål står stadig ubesvarede.
I en række artikler vil vi – en uafhængig researchgruppe bragt sammen under corona-krisen og med baggrunde indenfor medicinsk forskning, statistik, matematisk modellering, videnskabs & teknologi, studier og kommunikation – forsøge at give vores bud på et overblik over epidemien her og nu. Herunder hvad vi ved, og hvad vi endnu mangler svar på.
I denne kommentar har vi fokus på smitteudbredelsen her og nu, samt hvad status er på den danske strategi – ikke mindst smitteopsporingen.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Estimat: 1.000-3.000 smittede i Danmark lige nu
Vi ved ikke med sikkerhed, hvor udbredt COVID-19 er lige nu – hverken i Danmark eller globalt. (I artiklen her er fokus på de danske tal.)
Vi ved derimod, hvor mange der dagligt bliver indlagt, og hvor mange der testes positiv ved podning for corona. Udfra disse tal kan vi komme med nogle forsigtige estimater.
Antallet af nye indlæggelser varierer en hel del, derfor giver det mening med et 7-døgns gennemsnit:
I perioden 1. juni til 7. juni var der 33 indlæggelser, hvilket i gennemsnit giver 4,7 indlæggelser per døgn.
Dette tal indikerer omfanget af den bagvedliggende smittespredning, der fandt sted omkring 10-14 dage forinden.
Der er altså tale om en betydelig forsinkelse og en ganske stor statistisk usikkerhed, da vi har relativt få indlæggelser og ganske stor variation over, hvordan individer reagerer og udvikler symptomer.
Det er imidlertid langt fra alle smittede, der bliver indlagt. Typisk vil 4,7 dagligt indlagte være resultatet af cirka 130 nye smittede per dag.
Et gennemsnitligt COVID-19 sygdomsforløb varer cirka to uger. Med det som udgangspunkt får vi, at cirka 1.800 forventeligt var smittede med SARS-CoV2 for omkring 2 uger siden.
Tages alle erkendte usikkerhedsparametre med, er vores bedste skøn, at der lige nu er et sted mellem 1.000 og 3.000 smittede i Danmark med en langsomt nedadgående tendens.
\ Læs mere
Aktiv opsporing af smittekæder er mest effektiv
En anden måde at få en idé om antal smittede her og nu er ved at se på, hvor stor en andel af dem, vi tester, der er smittede.
Antallet af tests varierer – fra 27. maj til 5. juni har test-tallene svinget fra 7.108 til 15.382 daglige tests.
Andelen af positive tests ligger dog ret stabilt omkring 0,37 procent med udsving fra 0,29 procent til 0,46 procent. Konkret svarer det til, at mellem 22 og 56 personer har testet positivt hver dag i perioden – med et gennemsnit på 41 nye smittede per dag.
Det er svært at overføre denne værdi til den samlede smitte i den danske befolkning, eftersom vi ikke kender de eksakte omstændigheder for testningen. Hvad vi kan sige er, at tallene indikerer et stabilt smittetryk, eftersom den procentvise andel positive er uafhængig af antallet af tests.
Vores estimat lød på 130 nye smittede per dag, mens vi ‘kun’ opdager de 41. Hvis det er rigtigt, betyder det altså, at vi fanger omkring 30 procent af de nye smittetilfælde med den nuværende teststrategi.
Vores estimat for det nuværende antal smittede (cirka 1.000-3.000) indikerer, at omkring 0,03 procent af den danske befolkning er smittet i skrivende stund.
Når vi fanger en markant højere andel i tests, tyder det på, at cirka 9 ud af 10, der testes positiv, har været motiveret til at blive testet på baggrund af for eksempel symptomer eller efter at have været i kontakt med en smittet.
Hvad kan vi lære af det?
Først og fremmest at den aktive opsporing og standsning af smittekæder lader til at være langt mere effektiv til at identificere smittede end den brede, randomiserede testning.
Testkapaciteten var yderst mangelfuld
Danmarks test-strategi for COVID-19 (podningsmateriale analyseret ved en såkaldt PCR-test) er opdelt i et sundheds- og samfundsspor.
Sundhedssporet har til formål at teste henholdsvis personer med symptomer på COVID-19, personale i den regionale sundhedssektor samt indlagte patienter.
I samfundssporet testes personer uden symptomer på COVID-19, som kan være kontakter til smittede eller pårørende til særligt udsatte – ikke-regionalt ansatte i sundheds-, ældre- og socialsektoren samt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Disse tests analyseres i forskellige PCR-systemer, hvor de mest brugte herhjemme er Roche’s FLOW system og et fuldautomatisk Cobas system.
I første halvdel af epidemien manglende man imidlertid flere komponenter for at kunne lave nok tests.
Myndighederne nedtonede problemets størrelse, men denne mangel har siden vist sig at være afgørende for den tidlige COVID-19 strategi (læs mere om mangelsituationen og løsningen herpå i boksen under artiklen).
Den samlede kapacitet er 12. maj anslået til 20.000 tests per dag, ligeligt fordelt på regionerne og Testcenter Danmark (testtelte og analyse på SSI).
Ny strategi lyder god og rigtig
Med øget testkapacitet ændrede regeringen 12. maj de facto afbødnings-strategien (den grønne kurve) til en ‘test-opsporing-isoler’-strategi.
Vi formoder, ændringen er kommet i kølvandet på en drastisk nedjustering af det estimerede og massivt kritiserede mørketal og den deraf følgende erkendelse af en markant lavere udbredelse af smitte.
Man så altså med nye øjne på muligheden for at bringe smitten yderligere ned og holde den nede.
Når vi skriver ‘de facto’, er det, fordi regeringen ikke selv har italesat det som et egentligt kursskifte fra afbødnings-strategien og ej heller direkte sagt, at det nu handler om at holde smitten så langt nede som muligt.
Men i følgende udpluk af de nye retningslinjer kan man læse, hvordan strategien forventes implementeret:
»Når en borger får konstateret COVID-19, skal borgeren i selvisolation, så andre ikke smittes, og myndighederne vil sikre en betydeligt styrket indsats i forhold til at opspore kontakter til bekræftede COVID-19 tilfælde, så disse kan testes og isoleres.
Positivt smittede kan få hjælp af en hotline til smitteopsporing. Den kommende smittesporings-app vil ligeledes indgå i indsatsen, og der oprettes frivillige isolationsfaciliteter, for hvem selvisolation er en udfordring.«
… men strategien er stadig ikke implementeret
Det lyder alt sammen godt – på papiret. Men hvad der reelt træder i kraft efter en positiv test er desværre stadig uvist.
Vi har hørt historier om ansatte ved hotline-telefonerne, som stort set ikke er blevet ringet op, og som har efterlyst opsporings-arbejde via medierne.
Den erkendelse har dog ledt til, at styrelsen for patientsikkerhed 10. juni udsendte en ny strategi for, hvordan de i stedet for at sidde og vente på at COVID-19 positivt testede (ikke) ringer, nu selv vil opsøge dem, der testes positivt.
Vi har hørt om udbredelse af smitte på et gymnasium i Roskilde, antageligt pådraget efter en tur over Øresund, som først blev håndteret efter rektors indgriben.
Håndtering og konsekvens af potentiel smittespredning efter den meget omtalte Black Lives Matter-demonstration i København med 15.000 deltagere, altså 14.950 flere end det på det tidspunkt gældende forsamlingsforbud, har vi også til gode at lære mere om.
Status for den omtalte app til opsporing af potentielle smittekæder er ikke yderligere kommenteret fra myndighedernes side efter gentagen og højlydt kritik af app’ens potentielle indgriben i brugernes privatliv.
Det til trods for, at vi i udlandet ser stor gavn ved anvendelse af den slags digital opsporing (både GPS og bluetooth-baseret genkendelse), og at forskning har vist, hvor stor en rolle digital opsporing kan spille for rettidig inddæmning.
Konklusionen er, at det tre måneder efter vi lukkede ned, og én måned efter myndighederne lovede et øget fokus på test, opsporing og isolation, stadig halter gevaldigt med implementeringen af både opsporingen og isolationen.
Og det medfører, at risikoen for, at der opstår nye smittekæder, er større, end det behøver at være.
Forskergruppen bag denne kommentar står bag Facebook-gruppen ‘COVID19 – Videnskabelig formidling‘, hvor videnskabeligt materiale deles og relevante spørgsmål og debatter tages op. Målet er at skabe det bedste grundlag for at kunne bekæmpe fjenden.
\ Kilder
- Trine Toft-Bertelsens profil (KU)
- Jo Henningsens profil (KU)
- Pelle Nilssons proflil (Resonans)
- Joakim Juhls profil (AAU)
- ‘COVID-19: Teststrategi’, Sundheds- og Ældreministeriet (2020)
- ‘Estimation of SARS-CoV-2 infection fatality rate by real-time antibody screening of blood donors’, Preprint (2020), DOI: 10.1101/2020.04.24.20075291
- ‘Quantifying SARS-CoV-2 transmission suggests epidemic control with digital contact tracing’, Science (2020), DOI: 10.1126/science.abb6936
\ Mangel på de rette testkomponenter
Som nævnt ovenfor manglende man komponenter til at lave nok tests.
Konkret indebærer FLOW-systemet individuelle komponenter til oprensning og analyse af arvemateriale, men udstyr og reagenser til denne metode blev tidligt i pandemien en begrænsende faktor.
Den mangel definerede den tidlige COVID-19-strategi.
Danske Pentabase så og reagerede tidligt på begrænsningerne og udviklede CoviDetect, som efter validering i samarbejde med Novo Nordisk og Rigshospitalet markant øgede kapaciteten midt april.
CoviDetect er udviklet til andre PCR-maskiner, hvorved vi undgår et øget pres på i forvejen begrænsede reagenser og lignende.