Skyldes de mistænkte vaccinedødsfald bare dårlig vaccinationsteknik?
Hvorfor er nogle døde efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen? De har måske fået vaccine direkte i blodbanen, lyder professor og overlæge Niels Høibys hypotese.
skyldes_vaccinedoedsfaldene_maaske_bare_daarlig_vaccinationsteknik

På tv ser vi, at vaccinatørerne – efter at de havde stukket kanylen ind i skuldermusklen – ikke trak stemplet tilbage for at se, om der kom blod op i sprøjten, som tegn på, at kanylen havde beskadiget et eller flere blodkar. (Foto: Shutterstock)

På tv ser vi, at vaccinatørerne – efter at de havde stukket kanylen ind i skuldermusklen – ikke trak stemplet tilbage for at se, om der kom blod op i sprøjten, som tegn på, at kanylen havde beskadiget et eller flere blodkar. (Foto: Shutterstock)

Er COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca sikker eller ej?

Det spørgsmål er blevet uhyre aktuelt efter enkelte, mistænkelige dødsfald i umiddelbar forlængelse af vaccination med AstraZeneca har fået adskillige lande, heriblandt Danmark, til at sætte vaccinen på pause, indtil dødsårsagerne er belyst.

Konkret er der tale om blodpropper indenfor de første 7-10 dage efter vaccinationen.    

Den gode nyhed er, at vi ved, at så alvorlige bivirkninger er meget sjældne, da gennemprøvningen af vaccinen i Storbritannien, Brasilien og Sydafrika og senere vaccination af omkring 11 millioner englændere ikke har rapporteret herom.

I Danmark tager vi torsdag 25. marts stilling til, om vi igen vil begynde at vaccinere med AstraZeneca eller forlænge pausen yderligere. Det sker 12.15

Hverken WHO eller Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har anbefalet at stoppe med at vaccinere med AstraZeneca. De mener begge, at vaccinen har flere fordele end ulemper.

Samtidig mener tyske forskere at have fundet årsagen til blodpropperne, ligesom norske forskere også mener at have fundet en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

Jeg har et helt tredje og mere simpelt bud: at (nogle af) dem, der vaccinerer, gør det forkert.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Tv-billederne viste forkert vaccineteknik

Den teori – og det er 'bare' en teori – fik både jeg og praktiserende læge Torben Sørensen, da vi så de første billeder af danskere, der blev vaccineret på tv.

Torben har foretaget over 30.000 vaccinationer og ringede til mig efterfølgende, da han undrede sig over den vaccinationsteknik, som blev vist på tv.

Det har andre læger, tandlæger, dyrlæger, sygeplejersker og jordemødre også gjort, efter at jeg skrev en kommentar til en artikel om bivirkningerne 15. marts i Sundhedspolitisk Tidsskrift og blev interviewet om det i samme tidsskrift 16. marts.

Og hvad var det så, der undrede både mig, Torben og alle de andre? Det var, at vaccinatørerne – efter at de havde stukket kanylen ind i skuldermusklen (musculus deltoideus) – ikke trak stemplet tilbage for at se, om der kom blod op i sprøjten, som tegn på at kanylen havde beskadiget et eller flere blodkar.

Det er ellers den oplæring, vi får, når vi skal give injektioner, for at undgå at for eksempel vacciner ikke kommer direkte ind i blodet med fare for bivirkninger. Vacciner skal i musklen eller i underhuden, ikke i blodet.

Vaccine i blodet kan igangsætte kroppens forsvar

Når man trykker på stemplet og injicerer indholdet ind i en muskel, presses det gennem en meget tynd kanyle, hvilket betyder, at der er et stort tryk.

Det tryk kan bringe vaccinen ind i beskadigede blodårer og videre til venerne i kroppen, hjertet, lungerne, pulsårerne, milten osv.

Hvis der er tilstrækkeligt med vaccine, som kommer ind i blodet, kan det aktivere vores forsvarsforanstaltninger i blodet. Det vil sige, det fremkalder en systemisk betændelsesreaktion (SIRS på engelsk = systemic inflammatory response syndrome).

Bivirkningerne sætter ind i løbet af det første døgns tid efter vaccinationen. Det drejer sig om alvorlige blødningsforstyrrelser og svære systemiske betændelsesreaktioner, der minder om dem, man ser ved blodforgiftning/meningitis.

I videoen her kan du se, hvordan sygeplejersker m.fl. optrænes i at give COVID-19-vacciner på University of Wisconsin (Video: UW Health/YouTube)

Samme bivirkning er set ved mRNA-vaccine

Hvad er så baggrunden for min hypotese?

Efter samtalen med Torben udkom der en artikel i det berømte videnskabelige tidsskrift The Lancet, som jeg læste, da jeg som klinisk mikrobiolog på Rigshospitalet og professor i faget på Panuminstituttet følger intenst med i COVID-19-litteraturen.

Denne artikel beskriver en amerikansk patient:

Hun blev dårlig samme døgn, som hun var blevet vaccineret mod COVID-19 og indlagt på et hospital i USA med samme alvorlige bivirkninger, som er set med AstraZeneca-vaccinen.

Dér udførte man meget omfattende undersøgelser med avancerede CT-skanninger af lunger, og i artiklen advarer man mod SIRS som komplikation til vaccinationen.

Men patienten var blevet vaccineret med en såkaldt mRNA-vaccine. Sådanne vacciner fremstilles af Pfizer og Moderna og anvendes i Danmark. AstraZeneca-vaccinen er lavet på en anden måde, nemlig af DNA.

Alle tre vacciner får vores celler til at fremstille coronavirussen SARS-CoV-2's spike-protein, som virus bruger til at sætte sig på en receptor på vores celler (ACE2), hvorefter virus trænger ind i cellerne og giver infektion.

ACE2-receptoren findes på mange af vores celler – eksempelvis i luftvejene, blodkarrene, nyrerne samt i mavetarmkanalens celler.

Så selvom vaccinerne fra USA (Pfizer og Moderna) og fra England (AstraZeneca) er forskellige, frembringer de alle tre spike-proteinet, som vores immunsystem så laver antistoffer mod.

Der er således på baggrund af artiklen i The Lancet ikke noget AstraZeneca-vaccine specifikt ved de alvorlige og meget sjældne bivirkninger. 

covid_vaccine_vaccineteknik_astrazeneca

Hvis der er tilstrækkeligt med vaccine, som kommer ind i blodet, kan det aktivere vores forsvarsforanstaltninger i blodet. Det vil sige, det fremkalder en systemisk betændelsesreaktion. (Foto: Shutterstock)

Bedre vaccinationsteknik på vej

Lignende blødningsforstyrrelse ses ved intravenøs injektion af samme vektor (det virus, som har fået indsat et nyt gen) som i AstraZeneca-vaccinen (vektoren er et svækket Adenovirus) i forsøg med rhesusaber, men også med genterapi af en sjælden sygdom hos mennesker, hvor genet indsættes i adenovirus (se her, her og her).

Det har mine Panum-kollegaer, professorerne Ali Salanti og Carsten Geisler, der begge selv arbejder med COVID-19-vaccineudvikling, gjort mig opmærksom på.

På baggrund af Lancet-artiklen, dyreforsøgene og mine og mange andres observationer af den beskrevne vaccinationsteknik, hvor man glemmer at tjekke, om kanylen havde lavet hul på blodårerne, fremsatte jeg hypotesen om, at indsprøjtning af vaccine direkte i blodbanen kunne være årsag til sjældne, men meget alvorlige bivirkninger.

Hvis min hypotese er rigtig, er bivirkningerne heldigvis meget lette at forhindre: Det kræver bare en bedre vaccinationsteknik, måske sikrest i underhuden i stedet for i musklerne.

Og noget tyder på, det er på vej. Min tese har således allerede været med til at sikre, at Statens Serum Institut har justeret deres vaccine-retningslinjer, så man sikrer sig, at der ikke sprøjtes vaccine ind i blodbanen.

Læs også spørgsmål og svar fra Sundhedsstyrelsen om AstraZeneca-vaccinen her og Lægemiddelstyrelsens tema om AstraZeneca-vaccinen her.

Opdatering: Efter artiklens publicering har Danmark 25.3. valgt at forlænge AstraZeneca-pausen med yderligere tre uger. Læs Sundhedsstyrelsens begrundelse her

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.