De seneste måneder har AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne været meget omdiskuterede, fordi der er rapporteret flere tilfælde af alvorlige blodpropper hos personer, der har modtaget vaccinerne.

11. marts meddelte de danske sundhedsmyndigheder, at brugen af AstraZeneca blev sat midlertidigt på pause i 14 dage, og efterfølgende valgte en række andre lande at gøre det samme. 

Imens har der været løbende undersøgelser af, hvorvidt der kan identificeres en årsagssammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og disse tilfælde af blodpropper. De løbende undersøgelser har vist, at der er en årsagssammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og de sjældne, alvorlige sygdomsforløb med blodpropper og blodpladeforstyrrelser.

På denne baggrund og i lyset af den nuværende situation med en stabil epidemi i Danmark, præsenterede de danske sundhedsmyndigheder 14. april beslutningen om, at AstraZeneca udgår af det danske vaccineprogram. 

Og så fulgte Johnson & Johnson

Johnson & Johnson-vaccinen blev 13. april sat på pause i USA, hvorefter producenten bag vaccinen selv anbefalede at udskyde udrulningen af vaccinen i EU. 

Herefter har både de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder efterfølgende vurderet, at der er tale om samme bivirkningssyndrom som ved AstraZeneca-vaccinen. 

På baggrund heraf offentliggjorde de danske sundhedsmyndigheder 3. maj deres beslutning om, at også Johnson & Johnson-vaccinen udgår af det danske vaccinationsprogram. 

Hvilken betydning kan vi forvente, at denne negative omtale af de to vacciner vil få for villigheden til at lade sig vaccinere? Netop det har vi forsket i. 

På kort sigt forventes vaccinationsvilligheden at falde

Flere undersøgelser (se her og her) har vist, at bekymringen for alvorlige bivirkninger ved en COVID-19-vaccine har betydning for villigheden til at lade sig vaccinere. 

En dansk undersøgelse lavet af os på Aarhus Universitets ’HOPE projekt’ viser desuden, at åben og transparent kommunikation om negative forhold ved vacciner, som eksempelvis bivirkninger, gør, at folk i mindre grad vil lade sig vaccinere.

Selv inden de påviste sammenhænge mellem vaccinerne og de sjældne bivirkninger var offentliggjort, kunne man derfor forvente, at den negative omtale af vaccinerne ville medføre en lavere vaccinationsvillighed på kort sigt.

Med andre ord viser forskningen, at vi kan forvente et kortvarigt fald i vaccinationsvilligheden i forbindelse med den negative omtale af AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne.

Men hvordan har vaccinationsvilligheden rent faktisk udviklet sig de seneste måneder, siden brugen af AstraZeneca i første omgang blev sat på pause i Danmark?

Over halvdelen vil ikke have AstraZeneca 

En undersøgelse foretaget under den midlertidige pause i brugen af AstraZeneca viser, at danskernes vaccinationsvillighed er lav, når der spørges direkte til villigheden til at lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen. 

Konkret svarede 52,9 procent af danskerne i denne undersøgelse, at de ikke ville lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen, hvis de danske myndigheder valgte at tage den i brug igen.

Resultater fra HOPE-projektet viser ligeledes, at beslutningen om at sætte brugen af AstraZeneca på pause skabte usikkerhed hos danskerne, da færre i dagene efter beslutningen erklærede sig helt enige i, at de ville tage imod en vaccine. 

… Men langt de fleste vil stadig vaccineres

Beslutningen skabte dog mere usikkerhed end egentlig skepsis. Hvis spørgsmålet blev ridset lidt skarpere op, hvor man kun kan svare ja eller nej til, hvorvidt man vil tage imod vaccinen, ses der dog næsten ingen ændring i vaccinationsvilligheden. 

Data fra HOPE-projektet viser, at andelen der enten har taget imod en vaccine eller ønsker at blive vaccineret har været stabil på 93-95 procent fra februar til maj. 

Disse resultater viser, at der på trods af øget usikkerhed, fortsat er en uændret høj generel vaccinationsvillighed i den danske befolkning, efter at AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne er udgået af det danske vaccinationsprogram.

På figuren herunder kan du se udviklingen i svarene på følgende spørgsmål: ’Er du blevet vaccineret mod COVID-19?’ Data er indsamlet i perioden 22. februar til 9. maj. 43.737 personer har givet ét af følgende mulige svar: 

1. Jeg er endnu ikke blevet tilbudt vaccination og ønsker ikke at lade mig vaccinere, 
2. Jeg er blevet tilbudt vaccination, men har valgt ikke at tage imod den, 
3. Jeg er endnu ikke blevet tilbudt vaccination, men vil gerne vaccineres, 
4. Jeg er blevet tilbudt vaccination, men har endnu ikke modtaget 1. dose, 
5. Jeg er påbegyndt vaccinationen, dvs. modtaget 1 ud af 2 vaccinedoser, 
6. Jeg er færdigvaccineret og har modtaget alle nødvendige doser.

Figur: Udviklingen i vaccinationsvillighed. Som det ses, er det en ret konstant andel på 5-7 procent, der ikke ønsker vaccination. Den er ikke gået op på trods af AstraZeneca- og Johnson & Johnson-omtalen. (Figur: HOPE projektet)

Påvirker Danmarks vaccine-beslutninger andre lande?

Et andet dansk studie finder også, at danskernes vaccinationsvillighed er uændret, når resultater før og under pausen i brugen af AstraZeneca sammenlignes.

Selvom den danske vaccinationsvillighed ikke er faldet efter de seneste måneders debat om de to vacciner, indikerer data fra HOPE-projektets internationale dataindsamling, at de danske sundhedsmyndigheders beslutning i marts om midlertidigt at suspendere brugen af AstraZeneca også skabte usikkerhed i en række andre lande.  

De nyeste resultater fra HOPE-projektet viser imidlertid, at den usikkerhed, som opstod i rækken af andre lande efter de danske sundhedsmyndigheders beslutning, ikke er blevet større af de efterfølgende begivenheder, dvs. den midlertidige pause i brugen af Johnson & Johnson-vaccinen og den danske beslutning om helt at undlade at gøre brug af AstraZeneca-vaccinen. 

Men usikkerheden i marts opstod efter en periode med stigende vaccinevillighed internationalt. 

Selvom hele tumulten ikke har skabt en decideret negativ udvikling i den internationale vaccinevillighed, kan den altså have sat en stopper for en positiv udvikling.

Transparent kommunikation øger tilliden

I nogle lande har vi altså set, at der er skabt usikkerhed omkring vaccinationsvilligheden efter nyhederne om risikoen for alvorlige bivirkninger ved AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne og flere landes valg om at suspendere vaccinerne. 

På kort sigt kan der dermed være et incitament til ikke at kommunikere åbent om negative forhold ved vacciner, fordi man er bekymret for, at færre i så fald vil lade sig vaccinere.

I et studie foretaget af HOPE-projektet blandt amerikanere og danskere finder vi til gengæld, at negativ transparent information om vacciner både 

1. reducerer vaccinationsvilligheden, men også      
2. øger tilliden til sundhedsmyndighederne.

Dette resultat understreger, at transparent kommunikation er centralt for at fastholde tilliden til sundhedsmyndighederne på længere sigt. 

Desuden ved vi fra et andet studie fra HOPE-projektet, at netop tilliden til sundhedsmyndighederne er en af de vigtigste faktorer for villigheden til at lade sig vaccinere. 

Samlet set understreger resultaterne, at det er vigtigt at kommunikere åbent og transparent – også om negative forhold ved vacciner. 

Selvom det på kort sigt kan føre til lavere vaccinationsvillighed, bidrager det altså til at fastholde tilliden til sundhedsmyndighederne og dermed også til at opretholde vaccinationsvilligheden på længere sigt. 

Dette er helt centralt – både generelt for at fastholde opbakningen til vaccineprogrammer – og under COVID-19-pandemien, hvor eksperter forventer, at vi skal vaccineres flere gange.

Sådan har vi gjort

Resultaterne ovenfor kommer fra to undersøgelser foretaget af HOPE-projektet. 

Det ene studie undersøger, hvilke faktorer der har betydning for villigheden til at lade sig vaccinere. 

Det har vi undersøgt ved at stille 18.231 personer fra 8 forskellige lande (Danmark, Sverige, Storbritannien, USA, Italien, Frankrig, Tyskland og Ungarn) en række spørgsmål om 

1. hvorvidt de vil tage imod en godkendt vaccine anbefalet af sundhedsmyndighederne, samt
2. en række faktorer, heriblandt tillid til sundhedsmyndighederne, tillid til forskere, bekymring for konsekvenser ved corona osv. 

På baggrund af disse resultater kan vi se, at netop tilliden til sundhedsmyndigheder og forskere på tværs af alle landene er de vigtigste faktorer for villigheden til at lade sig vaccinere.

Respondenter opdelt i fem grupper 

I det andet studie indgår svar fra 6.928 personer, både amerikanere og danskere. Her har vi i et eksperiment udsat personerne for forskellige informationer om en hypotetisk vaccine. 

Konkret læser respondenterne en beskrivelse af vaccinen, hvor der gives information om effektivitet, bivirkninger og testperiode for den fiktive vaccine sammenlignet med korrekte informationer om influenza-vaccinen. 

På den måde inddeles respondenterne således i fem grupper som udsættes for henholdsvis:      

1. transparent negativ information,      
2. transparent neutral information,      
3. transparent positiv information,      
4. vag information, og
5. en kontrolgruppe, som ikke læser specifik information om effektivitet, bivirkninger og testperiode. 

Vaccinationsvilligheden afhænger af information 

Efterfølgende har vi spurgt personerne, om de vil tage imod vaccinen. 

Da det er tilfældigt, hvilken information om vaccinen man har læst, kan vi derfor konkludere, at forskelle i vaccinationsvilligheden på tværs af disse grupper skyldes de forskellige typer af information, de er udsat for. 

Resultaterne viser netop, at personer, som har læst negativ transparent information om vaccinen (1) er mindre villige til at lade sig vaccinere, men også (2) at de i højere grad har tillid til sundhedsmyndighederne. 

Disse resultater understreger, at transparent kommunikation – også om negative forhold ved vacciner – er helt centralt for at opretholde tilliden til sundhedsmyndighederne og dermed vaccinationsvilligheden på længere sigt.